Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Freund ... - Ordbøgerne: K - kindhaft ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
629
Freund—Freytag
630
og ved slotsbranden 1884 ødelagdes den. Frisen regnes
i sin kraft og mytologiske forstaaelse for et af Danmarks
nationale storverker. Opholdet i Rom benyttede F. til
studier af antiken. Vendte 1828 tilbage til Kbh., hvor
han straks blev akademimedlem og 1829 professor ved
modelskolen. Af F.s arbeider findes «Drengen med
svanen» i Rosenborg have; «Loke», «Tor» og busterne
af J. M. Wagner og G. F. Hansen i Kunstmuseet i Kbh.
og flere af hans arbeider i Glyptoteket og i Hirschsprungs
samling. F.s kunstneriske indflydelse paa de yngre
slegter var meget stor. Han udstillede 1813—31 34
arbeider. [Litt.: V.Freund, «H. E. F.» (1883).] — 2. Georg
Christian F. (1821—1900), d. billedhugger, f. i Altona,
elev af sin farbroder H. E. F. Var dekoratør ved
Thorvaldsens museum og har hugget enkelte af dennes verker
i marmor. 1854—60, 1861—62 og 1864—65 ophold i Rom.
Efter Kristiansborgs brand syslede F. med rekonstruktionen
af Ragnarokfrisen, som han udførte i fire eksemplarer.
F.s produktion er i hovedsagen af en idyllisk karakter;
Kunstmuseet i Kbh. eier hans «Blomsterplukkerske»,
«Hest, som vandes» og hans smukke hovedverk «
Bocciaspilleren». Fra 1840—1900 udstillede han 59 arbeider.
Freund, Wilhelm (1806—94), t. klassisk filolog, f. i
Kempen, studerede i Berlin og Breslau, virkede senere
som lærer og rektor; hovedverk «Wörterbuch der
lateinischen Sprache» (4 bd., 1834—45); desuden udgav han
oversættelser med kommentarer af græske og latinske
forfattere (F.s «Schülerbibliothek»).
Frey, se Frøy.
Frey, Adolf (1855—), t. litteraturhistoriker og digter,
f, i Aarau, siden 1898 professor i Zürich. Værdifulde
arbeider over A. von Haller, C. F. Meyer (1900); ogsaa
«Erinnerungen an Gottfried Keller» (1892). Foruden en
samling «Gedichte» (1886) har han ogsaa bl. a. skrevet
et sørgespil, «Erni Winkelried» (1893).
Frey, Emil (1838—), liberal Schweiz, politiker. Deltog
paa nordstaternes side i den nordamer.borgerkrig; derefter
redaktør i Basel. Var præsident i nationalraadet 1875
—76, gesandt i Washington 1882—88; endelig medlem
afforbundsraadet og 1894 forbundspræsident. 1897 direktør
for det internationale telegrafbureau. Har især virket
for forsvarets udvikling.
Frey, Friedrich Hermann, se Greif, Martin.
Freya, se Frøyja.
Freycinet [fræsinæ], Charles Louis de Saulces
de (1828—), fr. politiker. Opr. ingeniør. Blev 1870
Gam-bettas medhjælper i krigsministeriet og øvede stor, vistnok
overveiende gavnlig, indflydelse paa hærorganisationen
1870—71. Stillede sig juli 1871 forgjæves som kandidat til
nationalforsamlingen. 1876 senator (det republikanske
venstre). 1877 minister for offentlige arbeider. Store
planer om systematisk omdannelse af landets
jernbane-og kanalnet. 1879 premierminister og udenrigsminister;
gjennemførte amnesti for kommunarder og søgte at dæmpe
den krigerske folkestemning. Gik af sep. 1880, men overtog
samme stilling igjen jan. 1882. Da han imidlertid i det
ægyptiske spørsmaal mentes at have givet England for
store fordele, maatte han 29 juli 1882 atter vige. Efter
Ferrys fald 1885 traadte han ind i Brissons kabinet som
udenrigsminister og søgte at fortsætte Ferrys kolonipolitik,
som var chauvinisterne forhadt, fordi den formentlig
kindhaft-Kinn
afledede interessen fra det ene fornødne: krigen med
Tyskland. F. blev okt. 1885 gjenstand for et attentat.
Jan. 1886 atter premierminister, optog Boulanger som
krigsminister, men styrtedes dec. s. a. ved en koalition
af radikale og monarkister. April 1888—mars 1890
krigsminister i Floquets og Tirards ministerier og mars 1890
selv premierminister (til 1892) samt beholdt
krigsministeriet (i Loubets kabinet 1892) til jan. 1893, da
panamaraseriet ogsaa faldt over ham med beskyldning for, om
end kun i politisk øiemed, at have modtaget
panamapenge. Nov. 1898—mai 1899 atter krigsminister (i Dupuys
kabinet). I sin lange virksomhed som krigsminister har
F. mere end nogen anden virket for den franske hærs
udvikling. 1891 medlem af akademiet.
Freycinet [fræsinæ], Louis Claude Desaulses
de (1779—1842), fr. verdensomseiler, var med Baudin i
1800—07 paa dennes reise langs sydkysten af Australien
og ledede 1817—20 en opdagelsesreise i Stillehavet. Denne
er beskrevet i «Voyage autour du monde 1817—20».
En af stifterne af det geografiske selskab i Paris.
Freylinghausen, Johann Anastasius (1670—
1739), Franckes svigersøn og efterfølger og leder af de
Francke’ske stiftelser i Halle; er bekjendt som
salmebogs-udgiver («Geistliches Gesangbuch», pietismens
hovedsalmebog) og salmedigter («Op, thi dagen nu frembryder»).
Freyman, Catharina Maria, hernhuter, tilhørte
en familie, som oprindelig var kommet fra Böhmen. I
slutningen af 1730-aarene holdt hun en privatskole i Kra.
Hun blev sterkt grebet af den hernhutiske bevægelse og
holdt dels alene, dels sammen med Gert Hansen religiøse
vækkelsesmøder i det sydlige Norge. De «talte med hver
enkelt, hørte deres tilstand, formanede og bad for dem».
Fra Vaale beretter sognepresten, at F. «prædiker og
forklarer Guds ord, saa og gjør bønner for det paa ansigtet
liggende folk». Møderne varede stundom hele natten
igjennem. F. levede endnu i 1761. [Litt.: S.A.Sørensen,
<Bidrag til hernhutismens historie» i «Luthersk
kirketidende» 1904—05.]
Freytag, Georg Wilhelm Friedrich (1788—1861),
t. Orientalist, studerede i Paris orientalsk filologi under
veiledning af de Sacy. 1819 blev han kaldt til Bonn
som professor i orientalske sprog. Mest kjendt er hans
store arabisk-latinske leksikon (1830—37).
Freytag, Gustav (1816—95), t. forfatter, f. i
Kreuz-burg, d. i Wiesbaden, studerede germansk filologi i Breslau
og Berlin. I germanisternes skole havde han imidlertid
uddybet den kulturhistoriske sans, som sammen med hans
solide borgerlige dømmekraft udmerker hans forfatterskab.
1848—61 og 1867—70 var han medredaktør af tidsskriftet
«Die Grenzboten», organ for tidens liberale
dannelses-aristokrati. Tidens politiske partisplittelse søgte han at
forsone i borgerlig aand ved digterisk at ophæve
personmodsætningerne. Denne tendens bærer det gemytsrige
og teknisk fortrinlige lystspil «Die Journalisten» (1853).
Om hans indtrængende forstaaelse af dramaets væsen
vidnede den endnu grundlæggende «Technik des Dramas»
(1863). Men efterhaanden havde hans historiske sans
kaldt fortællerevnen frem i ham ; paa to omraader
kom den til anvendelse, i romanen og historien. Hans
store romaner «Soll und Haben» (1855; oversat «Debet
og credit» 1856 — 57 og paany ved A. Schumacher
kindhaft ® barn(s)lig.
Kindheit ® f, barndom,
kindisch ® barnagtig, k. sein
gaa i barndommen.
kindle @ tænde, fænge,
kindlich ® barnlig,
kindness godhed, venlighed,
villighed
kindred (e) slegtskab,
slegt(nin-ger); besiegtet.
Kindtaufschmaus (t) m,
barselgilde.
kineser - (t) & © Chinese m,
(e) ogs. Chinaman — ® Chinois m.
kinesipathy @ sygegymnastik,
kinesisk - ® chinesisch - @
Chinese — ® chinois.
king © konge; give en konge;
gjøre til konge. k.-CUp
smørblomst. k.dom kongedømmé,
(konge)rige. k.-fish laksestørje.
k,-fisher isfugl, k.iet smaakonge.
k.ly kongelig k.*s counsel
kronjmist. k.*s cushion
guldstol.
kingelvæv - ® Spinngewebe
n - © cobweb - (D toile (f)
d’araignée.
kinin - ® Chinin n - ©
qui-ni(n)a, quinine - ® quinine f.
Kink (îj m, kink © fsjøord)
kink, kank; © ogs. grille; (ny)
mode, (nyt) paafund; slaa kink(er).
kinkajou ® m, (zool.)
snohalebjørn.
Kinkerlitzchen ® pl,
nips-(sager); snurrepiberier ;
dingeldangel.
Kinn ® n, hage. K.backen
m, kjæveben. K.bart m. fipskjeg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
