Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fries ... - Ordbøgerne: K - kiss ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
639
kitz(e)iig-kjedelig
bekjendte brødrene Halbertsma, Waling Dijkstra og P.
J. Tyrelstra (1860—). Paa øst- og nordfriesisk findes
ikke nogen egentlig litteratur. Nordfriesiske tekster paa
vers og prosa findes i Nissens «De freiske sjemstin» (d. e.
speil) (1868). Viser fra Föhr og Amrum er udg. af Bremer
i «P\Trlag an ömreng Stocken üb Rimen» (Halle 1888).
Friesland [frts-], provins i Holland paa østsiden af
Ziiidersjøen, ud mod Nordsjøen og mod øst og sydøst
begrænset af Groningen, Drente og Overijssel; 3320 km.^ med
357 423 indb. (1906), d. e. 108 pr. km.’^ Kysten er ganske
lav og maa vernes med diger; landet indenfor er lavt og
fladt og beslaar dels af frugtbart marskland, dels af
heder og myrer. Der er mange store fiskerige indsjøer,
som er dannet ved, at torven er taget op, f. eks. Tjenke-,
Sneeker-, Sloter-, Bergumer-meer ; alle er forbundet med
kanaler, som skjærer gjennem landet i alle retninger.
Folket har bevaret sin gamle dragt, sit gamle sprog
og sine gamle skikke. Det lever mest af jordbrug,
medens industrien er ubetydelig. Hovedstaden er
Leu-warden i nord, medens Harlingen er den vigtigste sjøby.
Frietzky [frltskij], Glas de (1727—1803), sv.
industridrivende og politiker. 1760 traadte han ind i det politiske
liv som ivrig «hue», særlig virksom for trykke- og
næringsfrihed (1765). Under Gustaf III var F. i opposition og
landadelens fører og fængsledes derfor i feb. 1789. 1792
søgte kongen at vinde ham, men F. afslog Vasaordenens
kommandørkors og hilstes samme aften med begeistring
i riddarhuset. I sine sidste aar deltog F. ikke i politik.
Frifindelse (jur.) har, i modsætning til afvisning (s. d.),
som forudsætning, at retten prøver sagen i realiteten.
Leder denne prøvelse til, at sagsøgeren i en civil sag
ikke har godtgjort den paastaaede ret ligeoverfor
ind-stevnte, bliver denne at frifinde, efter omstændighederne
kun delvis, naar et af flere poster bestaaende krav
findes berettiget i enkelte poster, men ikke i andre, eller
for tiden, naar retten vel findes at eksistere, men ikke
endnu at kunne gjøres gjældende ved domstolene, f. eks.
naar en indtaler et krav, som endnu ikke er forfaldent. I
straffesager finder f. sted, naar det ikke findes bevist, at
tiltalte har gjort sig skyldig i nogen i tiltalebeslutningen
omhandlet lovovertrædelse. Ogsaa her kan han blive
fældet i en eller flere poster, men frifundet i andre.
Derimod afskaffede allerede lov af 17 mars 1866 den
tidligere adgang til f. for videre tiltale, som brugtes,
hvor man vel fandt, at der ikke forelaa fuldt bevis,
men dog sterk grund til mistanke. Den tiltalte, som
ved endelig dom frifindes, har krav paa erstatning for
allerede udholdt straf og for nødvendige forsvarsudgifter,
samt derhos i visse tilfælde for udholdt varetægtsfængsel
(stratfel. §§ 455 og 469).
Frigg, germansk gudinde, Odins hustru, den
kvindelige hovedguddom. Müllenhoff har paavist F.s
oprindelige identitet med Frøyja, til hvem flere myter er
overført fra F.; i den ældste tyske mytologi kaldes hun Fri a
og er himmelguden Tiu’s hustru. Allerede hendes navn
betegner hende som kjærlighedens gudinde (det er
besiegtet med fri, oldnorsk frjå, at elske), og at hun er
blevet opfattet saaledes, fremgaar bl. a. deraf, at fredagen
(lat. dies Veneris, Venus’ dag) bærer hendes navn.
Frigida’rium (lat.), i de romerske badeanstalter i
oldtiden rummet til det kolde bad.
Friesland—Frihandel
640
kitz(e)lig ® kilen; kilden,
vanskelig, betænkelig,
kitzeln (t) faa kid.
kiv — (t) Zank m, Gezänk n,
Streit. Hader m — quarrel,
dispute, wrangling — (f) dispute,
querelle f. yppe k. - ® Händel
anfangen, suchen — @ quarrel —
(f) chercher querelle (à q), chercher
noise, k.agtig se træUekjær.
kives - (t) sich zanken, keifen
— @ quarrel, dispute, wrangle —
® se quereller, disputer.
kjed — (t) überdrüssig; müde,
satt - © weary, tired - ® las,
dégoûté, ennuyé.
kjede - ® langweilen, eim.
Langweile machen, ermüden — @
tire, weary ; (k. sig) be bored — ®
ennuyer, embêter.
Frigiven, d. e. slave, som har faaet sin frihed. I
oldtidens Athen blev de frigivne ikke fuldtberettigede
borgere, men kun metøker (s. d.), bevarede
forskjellige pligter overfor sin tidligere herre og kunde i visse
tilfælde igjen gjøres til slaver. I det gamle Hom blev
de f. (lat. lihertini) vel borgere, men dog med enkelte
indskrænkninger: de stemte kun i de fire bytribus,
kunde ikke beklæde embeder eller komme i senatet;
selv paa f.s børn hvilede en vis foragt. Den f. stod i et
vist afhængighedsforhold til sin tidligere herre, nu hans
patromis, beskytter. I den første keisertid (især under
Claudius) spillede flere keiserlige f. en stor rolle som
ministre. — I Norges oldtid vedblev den f. og hans
efterkommere ligeledes at staa i et vist
afhængighedsforhold («pijrmsly>) til frigiveren og hans æt i flere led.
Dog gjaldt der i saa henseende delvis forskjellige regler,
eftersom den f. havde holdt sit «frelsesøl» og ved dette
solenne gjestebud erlagt sin løsningssum, hvorved han
blev leijsingi, eller ikke; i sidste fald kaldtes han frjålsgjafi.
Frigjellede kaldes i modsætning til de fastgjellede
saadanne fiske, hvis gjeller sidder frit paa gjellebuer i
gjellehulen, som aabner sig med én gjellespalte. Hos
de fastgjellede fiske finder man som regel flere ydre
gjellespalter uden fælles laag, og gjellerne sidder ikke
frit i en fælles gjellehule, men er fæstet til væggene af
gjellekanalerne. Alle benfiske er f. Fastgjellede er
alle haier, rokker, havmus, slimaal og lampretter.
Frihandel er i ordets alm., snævrere betydning
varebytte land og land imellem uden hindring af ind- og
udførselsforbud eller toldafgifter. 1 videre betydning
betegner f. fuld næringsfrihed inden lovens grænser,
saaledes at næringerne heller ikke hemmes af andre
indskrænkninger, saasom monopoler og privilegier,
koncessioner, offentlige pristakster, aagerlove, laugsrettigheder,
luksusforordninger. Fuldstændig f. i denne videre
betydning har aldrig eksisteret i noget kultursamfund, og
den kan tænkes kun som udslag af en
anarkisk-indi-viduel frihed. I praktisk økonomi og politik danner f.
i snævrere forstand en modsætning til
beskyttelsessystemet (protektionismen). Medens dettes tilhængere ønsker
at beskytte den hjemlige produktion mod udlandets
konkurrance, hævder f.s tilhængere, at den frie
konkur-rance bør danne grundlaget for handelsomsætningen
ogsaa med udlandet. F. forkaster derfor enhver anvendelse
af beskyttelsestold, men indrømmer staten ret til at
opkræve saakaldt finanstold, hvilken særlig ilægges
saadanne varer, som ikke kan frembringes i landet selv,
f. eks. kolonialvarer. Kravet paa indførelse af f.
op-traadte først som en naturlig reaktion mod den under
merkantilsystemet (s. d.) i det 17 og 18 aarh. til
overdrivelse udviklede forbuds- og beskyttelsespolitik. Dette
krav danner grundlaget for den af fysiokraterne (s. d.) i
1750—60-aarene fremsatte lære. Som f.s egentlige
grundlægger regnes alligevel Adam Smith, som allerede i sine
forelæsninger 1752 — 53 udviklede de grundsætninger om
næringslivets frihed, paa hvilke hans epokegjørende verk
om «Nationernes velstand» (1776) er bygget. Gjennem ham
bliver først læren om f. et økonomisk system, skikket
til at danne udgangspunktet for praktisk handelspolitik.
Den nye opfatning mødte i begyndelsen overalt sterk
modstand, men denne blev efterlivert overvundet, først
kjede sb — Kette f - Ce) chain
— ® chaîne f; (flg.) enchaînement
m, suite f.
kjedel - (t) Kessel m - ©
kettle; (brygger-) copper; (stor)
caldron; (damp-) boiler - ®
chaudron m ; (brygger-, damp-)
chaudière; (te-) bouilloire f.
k.-flikker — (t) Kesselbüsser,-flicker
m — © tinker — (f) chaudronnier
m. k.krog — (t) Kesselhaken m
— © pot-hanger —(fj crémaillère f.
kjedelig - ® langweilig; är
gerlich, verdriesslich - ©
tiresome, tedious stupid, wearisome,
irksome, slow ; (ærgerlig) annoying,
unpleasant ; (k. fja-) bore — (f)
ennuyeux, ennuyant- embêtant;
(ærgerlig) fâcheux; (sørgelig) triste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
