Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Friis ... - Ordbøgerne: K - kjerne ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kjertel—kjone
647
Frikorps—Frimann
648
flydelse paa lovgivningen, Bestaar væsentlig af større
landmænd.
Frikorps kaldes de mindre afdelinger, der under krig
dannes af frivillige. Deres maal er at operere i fiendens ryg
og flanke. En anden benævnelse er fri s kar er (s. d.), der
først kjendes i den nyere tid (t. Freischärler, friskaremand).
Frikronede (choripetalæ) (bot.), afdeling under de
tofrøbladedes klasse; udmerker sig ved blomstens bygning,
idet kronen er fribladet, og støvbærerne er fæstet paa
blomsterbunden. Af moderne systematikere slaaes de f.
sammen med de kronløse (apetalæ) til én underklasse,
archichlamijdeæ, da det har vist sig, at de er
nærbesleg-tede, og at de kronløse med sit reducerede eller helt
manglende blomsterdække kun er at opfatte som mindre
udviklede former af de f. Af denne underklasse er 19 ordener
(«rækker» Engler) repræsenteret i Norge med 51 familier.
Friktion, se Gnidning.
Friktionshjul. 1. Hjul, ved hvilke en roterende
bevægelse overføres fra en aksel til en anden ved
friktion. Hjulene har anlægsflader, som holdes trykket saa
sterkt mod hinanden, at den optrædende friktion er
tilstrækkelig til at overføre bevægelsen uden glidning.
Man kan øge friktionen ved at beklæde det ene eller
begge hjulene med læder eller veâ at give dem
kileformede riller, som griber ind i hverandre. — 2. Rem-,
taug- og snorskiver sammenfattes undertiden under
benævnelsen indirekte virkende f. i modsætning til de
ovenfor nævnte direkte virkende f.
Friktionskobling, en kobling, hvis to dele kan
forbindes ved friktion, saaledes at to aksler eller en aksel
og en remskive ved en f. kan sammenkobles eller rykkes
ud af indgreb under gang og uden stød virkning, eftersom
f.-delene trykkes mod hinanden eller fjernes fra hinanden.
Friktionsrør, se Fængrør.
Friktionstændskrue, se Tændskrue.
Frilager er et enkelt eller et kompleks af pakhuse,
indrettet for udleie af lagerrum, hvori optages fra
udlandet indførte varer, som her bliver liggende
ufortol-det. De kan imidlertid af eieren underkastes
bearbeidelse, som ompakning, blanding, sortering m. v., men
er stedse under toldvæsenets kontrol. Ligesom i en
frihavn (s. d.) ansees ogsaa varerne i et f. at befinde sig
udenfor landets toldomraade og fortoldes først, naar de
bringes fra f. til indlandet. F.-institutionen har
betydning ved at lette transithandelen og afgive en bekvem
opbevaringsmaade for varer, der ikke ønskes
toldbehandlet straks ved ankomsten til landet. Undertiden er der
til f. knyttet adgang til at sælge eller pantsætte de i
samme lagrede varer i henhold til det lagerbevis
(warrant, s. d.), der udstedes af f.s styre. F. kan oprettes
for statens regning i forbindelse med selve toldboden
(f. eks. fra 1852 i Kbh.) eller som et privat foretagende.
I Sverige kan oprettelse af privat f. ikke finde sted. 1
Norge blev adgang hertil aabnet ved 1. af 4 juni 1866.
Men denne adgang blev først benyttet efter 1900, idet
det 1898 stiftede private aktieselskab ^^Kra. lagerhuse»
(kapital 1.5 mill, kr.) ved kgl. resol. af 22 juni 1901
erholdt tilladelse til at oprette f. m. v. paa sine eiendomme
ved Akerselven, hvorefter dets af ingeniørerne G. O. Gleim,
S. Eyde og H. Bjerke planlagte pakhuse blev aabnet for
alm. drift 2 mars 1903.
Friland kaldes, efter en af østerrigeren dr. Theodor
Hertzka 1889 offentliggjort roman, «Freiland, ein
sociales Zukunfstsbild», et kollektivistisk-anarkisk
fremtidssamfund, til hvilket planen var udkastet i nævnte verk.
Den blev udviklet med bestikkende talent og gjorde
adskillig opsigt. Hertzka nøiede sig ikke med at bygge
luftkasteller; han gav redelig og praktisk anvisning paa
et herreløst høideplateau ved fjeldet Kenia i det indre
Øst-Afrika under ækvator som stedet for sit
nybygger-samfund. Og rundt om i landene opstod snart foreninger
og blade for at virkeliggjøre planen, saaledes 1892 den
af V. Figgé ledede Nordiske f.s-forening i Kbh. Selv
havde Hertzka 1891 faaet istand en «Freiländisches
Ac-tionskomité» i Wien. Resultatet af denne bevægelse var
en 1894 i Hamburg indskibet ekspedition af 15 pionerer
tilhørende forskjellige nationer. De var betroet at lægge
grunden til det nye samfund paa det udpegede sted.
Deres forehavende mislykkedes fuldstændig. [Litt. :
Hertzka, «F., et socialt fremtidsbillede» (Bergen 1895);
P. Scavenius, «F.s-expeditionen» (Kbh. 1897).] ’
Frille, Eggert (1400—70), d. adelsmand, spillede en
betydelig rolle under Erik af Pommern, Kristofer af
Bayern og Kristian 1 og havde stor del i, at den
sidstnævnte blev valgt til konge i Norge. Efter 1455
indblandedes han i siegten Thotts intrigespil, mistede sit len
og levede landflygtig i Lübeck 1468 — 69. Et forlig med
kongen medførte hans hjemkomst. En begavet diplomat
og finansmand; fin stilist.
Frille (elskerinde), oldn. friâla, hunkjøn af friâill,
elsker, dannet af verbet frjå, elske, der er samme ord
som vort at fri.
Friluftsmuseer. Den antikvariske interesse i forrige
aarhundrede blev først vakt ved det interessante historiske
materiale, som fandtes i vore gamle bondehuse. Studiet
af bygningstyper i by og paa land blev almindeligt. I
Norge med sit gode materiale har dette studium tidlig
været dyrket og kan i Eilert Sundt og antikvar
Nico-laysen siges at have havt sine foregangsmænd i Norden.
Idéen til selve friluftsmuseet, et paviljonsystem af gamle
bygninger, laa i tiden, idet de store verdensudstillinger
vel maa siges at have paavirket. Det første
friluftsmuseum var «Kong Oscars samlinger paa Bygdø», anlagt
af kong Oscar selv med bistand af antikvar N.
Nico-laysen og prof. Y. Nielsen. 1881 ser man de første spor
heraf. I 1892 anlagdes Skansen i Stockh. efter adskillig
udvidet maalestok, hvor et nationalt forlystelsessted søgtes
grundlagt ved siden af et bygningsmuseum. 1894
grundlagdes Norsk folkemuseum, som i 1902 fik sit
friluftsmuseum paa Bygdø og i 1906 forenedes med kong Oscars
samlinger. Et vakkert friluftsmuseum har Lillehammer
i de Sandvigske samlinger paa Maihaugen.
Frilufts-museumstypen har vakt adskillig opsigt i udlandet.
Frimaire [frimæ’r], d. e. rim- eller frostmaaned, af
samme stamme som vort rim, tredje maaned i den
republikanske kalender (21, 22 eller 23 nov.—20, 21 eller
22 dec. i den gregorianske kalender).
Frimann, Glaus (1746—1829), n. forfatter. Tilhørte
som de andre norske digtere fra den sidste halvdel af
18 aarh. det Norske selskabs kreds, men opholdt sig
ellers kun nogle faa aar i Kbh. 34 aar gl. blev han
sogneprest til Daviken i Nordfjord, og her forblev han
kjertel - ® Drüse f — © gland
– (f) gland(ul)e f. k.syg, -svag
— ® skrofulös — © scrofulous —
® scrofuleux, écrouelleux. k.syge
— ® Skrofeln f pl. Skrofulose f—
© scrofula, glandular disease —
® scrofules f pl.
kjetter - ® Ketzer m — ©
heretic - (f) hérétique m.
kjetteri - ® Ketzerei f — @
lieresy — ® liérésie f.
kjettersk - ® ketzeriscli —
@ heretical, heterodox - ®
hérétique.
kjetting — ® eiserne Kette f
- (e) chain(-cable), cable — ®
câble-chaîne f.
kjevhændt - ® linkisch —
@ left-handed - ® gaucher.
kjevl — ® Zänkerei f - @
wrangling, squabbling - ®
querelles f pl (continuelles).
kjevle(s) vb - ® (sich) zanken
— (e) wrangle, squabble - ® se
quereller.
kjevle Sb - ® Teigrolle f
-© rolling-pin — ® rouleau m
kjevle (deig) - ® (aus)rollen
- @ roll — (Ï) abaisser (la pâte).
kjole — ® Frack m; (for
damer) Kleid n - © gown, dress;
(liv-) dress-coat — ® (dame-) robe
f; (herre) habit m (noir); (preste)
soutane f. k.liv — ® Leibchen n
— © bodice — ® corsage m.
kjone — ® Korndarre f - ©
drying house (for grain), kiln - ®
four à sécher (le blé), séchoir m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
