Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frimann ... - Ordbøgerne: K - kjortel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kjæmpe—kjær(r)
651
Fringi’lla—Frisches Haff
652
saaledes er «hemmelige», kan man med sikkerhed gaa ud
fra, at frimurerne stiller sig som opgave et samarbeide om
udad at udøve menneskekjærlighed og velgjørenhed, indad
at udvikle solidaritetsfølelse, tolerance, humanitet og
indbyrdes hjælpsomhed. Frimurerne benævner
hverandre uanseet nationalitet, stand eller rang «brødre».
Virksomheden udøves under iagttagelse af en række fra
gammel tid nedarvede ceremonier, som efterhaanden har
antaget en udelukkende symbolsk betydning. F. har
intet med politisk eller religiøst partivæsen at bestille.
Naar frimurerne i enkelte lande (f. eks. Frankrige) har
drevet partipolitik eller (anti)religiøs propaganda, er dette
noget, som ligger helt udenfor f s væsen og hist.
forudsætninger. Frimurerne bygger paa troen paa Gud, udødelighed
og en sedelig verdensorden, men stiller sig forøvrigt i
alm. tolerante ligeoverfor enhver kirkelig dogmatisk
opfatning. At deres lære i nogen grad tager farve af
forholdene i det omgivende samfund, er kun naturligt. De
efterhaanden opstaaede nationale forskjelligheder har dog
ikke ophævet medlemmernes kosmopolitiske samfølelse.
Benævnelsen f. hænger nøie sammen med ordenens
historiske opstaaen. Dens første oprindelse er vistnok
hyllet i mørke, men man ved, at denne staar i forbindelse
med de murer- og byggelaug (t. Bauhütten), som i
middelalderen var knyttet til de store kirkebygninger. Disse
laug udviklede sig til at blive et lidet samfund for sig,
ikke blot fagligt, men ogsaa socialt. De havde sine egne
love og efterhaanden sterkt traditionsbundne regler og
ceremonier, navnlig for optagelse og forfremmelse inden
«broderskabet», som det blev kaldt. Det geistlige element
var længe fremherskende inden disse «Bauhütten», og
efterhaanden omgav de sig med en hemmelighedsfuldhed,
som kun øgede deres anseelse og tiltrækning. Det var
indenfor disse samfund, at den gotiske bygningsstil skabtes
og udvikledes, og de var gjennem aarh. traditionens og
fagdygtighedens bærere for Europas kirkebygningskunst.
I Mellemeuropa gik murer- og byggelaugene tilbage i det
15 aarh. I England vedblev de at bestaa, og spillede
en stor rolle efter Londons brand 1666. Det var her
benævnelsen «frimurere» (free masons) opstod. Dette
var oprindelig navnet paa stenmurerne, som holdt sig
for at være fornemmere end de alm. teglstensmurere.
Til dem og deres skikke sluttede sig efterhaanden
udenfor-staaende. som søgte fred for de politiske og religiøse kampe
og drømte om menneskehedens enhed og broderskab.
Deres symbolske byggevirksomhed, som efterhaanden
var blevet hovedsagen, fik sit udtryk i den «forfatning»,
som 1721 udarbeidedes af den engelske prest J. Anderson,
og som danner udgangspunktet for f. i dets moderne
form, I denne lever de gamle laugsskikke endnu kun
som billedlige ceremonier og symbolske tegn. I sin
reformerte skikkelse blomstrede f. hurtig op i alle
kulturlande. Der stiftedes loger i Paris 1725, i Boston 1733,
i Hamburg 1737, i Berlin 1740. Den ældste endnu
be-staaende loge i de skandinaviske lande er «Zorobabel» i
Kbh., oprettet 1744. Til Sverige var vistnok f. indført
allerede 1735, men den ældste bestaaende loge er der
St. Johannes-logen fra 1752. Ved siden af Zorobabel
loge i Kbh. fandtes 1743—67 en saakaldt St. Martins
loge, og fra denne udgik den første norske loge, oprettet
1749 af grev Conrad Danneskjold-Laurvigen, som var eng.
provinsial-stormester. Sin regelmæssige virksomhed
begyndte denne loge, som endnu bestaar, 18 feb. 1757;
dette skede paa grundlag af den eng. konstitutionsbog.
Fra 1780 fører logen navnet «St. Olaus til den hvide
leopard». Denne loge er moderloge for samtlige under
den nuværende norske landsloge indordnede loger. I
alt væsentligt falder derfor f.s historie i Norge sammen
med St. Olai-logens. 1780 blev denne loge, som
dengang i en aarrække havde ført en hensygnende tilværelse,
«restaureret» og derigjennem indblæst nyt liv. I den
følgende periode er Bernt Anker dens bærende kraft.
1792—1810 er logen atter saa godt som død, men fra
1816 er en række dygtige mænd dens ledere, og den har
senere stadig gaaet frem. 1818 udtraadte den af
forbindelsen med moderlogen i Kbh. for at slutte sig til den
svenske Store landsloge. Denne forbindelse vedvarede
indtil 1891, da den nationale Norske store landsloge
konstitueredes. En række underloger var imidlertid
oprettet i de forskjellige byer, og andre er senere kommet
til. 1839—94 samledes Norges frimurere i den gamle
logebygning (opført af arkitekt Jens Seidelin, nu
kommunelokale); 1890 blev grundstenen lagt til den nye af
arkitekt H. Nissen opførte logebygning, der indviedes 22
sep. 1894. 1875 stiftedes Frimurernes sangforening, som
1876 tog initiativet til at søge midler til fattige børns
beklædning tilveiebragt. Indtil 1906 var 4172 børn
opklædt for et beløb af ca. 100 000 kr. 1898 traadte det
af frimurerne oprettede barnehjem paa gaarden Orkerød
(Jeløen ved Moss) i virksomhed; det har kostet 305 000
kr. og afgiver plads til 40 børn. Den Norske store
landsloge talte 30 juni 1907 i 9 broderloger tilsammen 3695
medlemmer af alle grader og værdigheder, heraf St.
Johannes-loge i Kra. 1673, Bergen 429, Drammen 400,
Trondhjem 472, Stavanger 145, Kristiansand 79, Larvik
106, samt to underafdelinger i Kra. 188 og 203. [Litt.:
K. L. T. Bugge, «St. Johannes logen St. Olaus til den
hvide leopard i Kra.». Trykt som manuskript og ikke
i boghandelen (Kra. 1907); f.s alm. litteratur i alle lande
er meget rig.]
FringMla, se Finkeslegten.
Fri sagførsel, se Beneficium paupertatis og
Beneficium processus gratuiti.
Frisak, Kristiane (1849—1906), har gjennem
studium af ældre norsk teppe vævning megen fortjeneste af
nyere norsk teppevævnings udvikling. Oprettede 1883 en
vævskole og udgav 1894 paa foranstaltning af Kra.
kunstindustrimuseum «Norsk farvebog» til veiledning i
plantefarvning.
Frisbogen (isl. «Frissbök», lat. «Codex Frisianus»), et
prægtigt skindhaandskrift i den Arnamagnæanske samling
i Kbh., vistnok skrevet af en islænding omkr. 1325 for en
norsk stormand under et ophold i Norge; indeholder Snorre
Sturlassøns kongesagaer (undtagen Olav den helliges saga)
samt Sturla Tordssøns saga om Haakon Haakonssøn.
Fra Norge overførtes bogen til Danmark, hvor den i sin
tid eiedés af O. Friis til Astrup, deraf navnet. Udg. af
C. Unger i Kra. 1871. [Litt.: G. Storm, «Snorre Sturlassøns
historieskrivning» (1873).]
Frisches HafT, strandsjø i Preussen, 825 km.^ stor,
80 km. lang, 2—18 km. bred, 5 m. dyb og skilles fra
Østersjøen ved Frische Nehrung, en 52 km. lang, 2—3
champion, hero ; (stort menneske)
giant; (bot.) waybread - ©géant;
héros, champion; (bot.) épi (m) de
plantain, kjæmpe- (i
sammensætninger) — ® Riesen- — (g
monster, gigantic, heroic, colossal
— (f) héroïque, de géant, monstre,
gigantesque, k.haug, -høi - ®
Hünengrab, Riesenbett n - (g)
barrow, tumulus — ® tumulus m.
k.mæssig — ® riesig, riesenhaft
- © gigantic; giantlike - (f)
gigantesque, colossal k.slange
- (t) Riesenschlange f - @ & ®
boa m. k.vise - ® Heldenlied,
-gedieht n — (e) ancient (Northern)
ballad — ® romance f.
kjæmpe vb — (g kämpfen,
streiten — (e) fight, combat,
contend, struggle — (D se battre (avec
q); combattre, lutter (contre q, qc);
livrer (un rude combat).
kjæmper — (g Kämpfer m —
(e) champion ; (ark ) impost — (?)
combattant, lutteur m; (ark.)
imposte f.
kjær — (t) lieb, teuer, wert —
@ dear ; beloved ; (fåa k ) become
fond of - (f) cher; chéri, aimé;
(faa k.) prendre en affection, de-
venir amoureux de. k.kommen
— ® willkommen, erwünscht —
(e) welcome, acceptable - ®
bienvenu; reçu avec joie. k.tegn —
® Liebkosung f - @ caress,
endearment — (f) caresse f. k.tegne
— (t) liebkosen, herzen — @ caress
— (f) caresser.
kjær(r) - ® Dickicht n - (g
thicket — (D fourré m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
