Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frohavet ... - Ordbøgerne: K - kjønrøg ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
661
Frohavet—Fronden
662
(Fot. af O. Væring.)
Frognersæteren.
hurtigst til F. med Holmenkolbanen til Midtstuen og
derfra ad Frognersæterveien eller til banens endestation
og derfra ad Keiser Wilhelms vei.
Frohavet er benævnelsen paa det brede aabne
fjord-stykke mellem Froøerne (Froan) i vest og Fosenhalvøen
i øst, nord for indløbet til Trondhjemsfjorden.
Froissart [frwasa’r], Jean (1337~omkr. 1404), fr.
historieskriver, f. i Valenciennes (Hainaut). 1361 kom
han til England, traadte i dronningens tjeneste, og fra
1365 bereiste han med understøttelse af denne og
forskjellige høie herrer Skotland, Belgien, Bretagne,
Frankrige og Italien. Senere finder vi ham i tjeneste hos andre
fornemme personer, indtil han 1391 opnaaede et
kano-nikat i sin fødeby. Hans store historiske verk, som
beror paa mundtlige meddelelser, indsamlet paa hans
mange reiser, behandler i fire bøger tiden fra 1326—1400.
Hans opgave er at skildre krigen mellem Frankrige og
England, men for at klarlægge aarsagerne til den, nødes
han paa mange punkter til at omtale andre ting, hvorved
han kommer til at skrive hele Vest-Europas historie i
samme tidsrum. Hans fremstilling er livfuld og anskuelig,
men ikke meget paalidelig.
Froland, herred i Nedenes amt, n.v. for Arendal,
294.97 km.^ med 2391 indb.; 8.68 pr. km.^ Herredet,
der svarer til F. prestegjeld og sogn, er et indlandsherred,
der ved Nidelven er delt i en vestlig og en østlig del.
Terrænet er et smaakuperet skogland, gjennemskaaret
af mindre dalfører i forskjellige retninger. Vandsystemet
er sterkt forgrenet, og der er mange større og mindre
vande, ialt 75, med et samlet areal paa 19.4 km.^ De
afrundede fjelde naar op i en høide af vel 400 m.
(Teige-fjeld i n.v. er 402 m.). Af arealet opgives 6.5 km.^ at
være aker og eng, 250 km.^ skog (væsentlig naaleskog),
resten er udmark, snaufjeld, myr og vand. Skogen er
veksterlig; den eies for en stor del af udenbygds folk.
De vigtigste næringsveie er jordbrug og skogdrift. Et
meieri. Der er desuden en del fabrikdrift. Særlig nævnes
F.s verk. Dette verk, der tidligere (fra 1763) var
jernverk, er nu gaaet over til sagbrug og høvleri. Til verket
hører store jord- og skogeiendomme af samlet
matrikul-skyld 87.40 skyldmark. Paa verket er en gammel
hovedbygning fra slutten af det 18 aarh.; ved indgangen bauta
kjønrøg—kjøter
over N. H. Abel med portrætmedaljon af Vigeland (1905);
desuden 38 beboelseshuse med 215 indb. Ved Bøilestad
var der tidligere et kobberverk, der nedlagdes i 1888.
Nidelven (Nisserelven) danner under sit løb gjennem herredet
flere vandfald, der tildels er under udbygning, saaledes
Bøilefoss (27 m.), der i udbygget stand er anslaaet at ville
repræsentere 30 000 hk., og Evenstadfoss (17 m.),
sidstnævnte med elektrisk kraftanlæg med overføring til
Arendal og Grimstad. Paa F.s kirkegaard ligger N. H.
Abel begravet. Inden herredet er gjort adskillige oldfund
fra den yngre og ældre jernalder og ét fra stenalderen.
F.s sparebank, oprettet 1888. Antagen formue 1907
4 442 000 kr., antagen indtægt 479 000 kr. Herredet staar
i jernbaneforbindelse med Arendal og Grimstad ved den
i 1908 aabnede parcel af Arendal—Aamlibanen, der er
færdig til F. kirke. Den er for tiden under arbeide til
Aamli og projekteret videre til Nissedal i Telemarken.
Fromage [fromâ’z] (fr.), 1. ost; 2. dessertret, et slags
«krem», f. eks. blanc manger, ris-f. o. fl.
Frome [from], by i det sydvestlige England,
grevskabet Somerset, ved Frome, bielv til Avon. 11057
indb. (1901). F. har berømte klædesfabriker.
Fromentin [fråmåtæ’], Eugène (1820—76), fr. maler
og forfatter. Elev af Cabat. Gjorde 1840 og senere
reiser til Algerie, Sahara og Ægypten. Hans orientbilleder,
der er malet i tyndtflydende farver og ofte med en
dominerende tone, viser ham som en betydelig kolorist. F.
var en udpræget kritisk aand. I romanen «Dominique»
(1863) har han med fin psykologi skildret den kunstners
bitterhed, der finder sine verker middelmaadige. I sine
skildringer fra Sahara (1857) og Sahel (1859) har han
fremstillet disse egne med en glimrende kolorit og
analyse af de kunstneriske indtryk, hvorigjennem de
overtræffer hans malerier. I sin bog om gammel malerkunst
i Holland og Belgien («Les maîtres d’autrefois», 1876)
har han i analysen af de gamle mestres teknik og
male-maade givet en saa fin karakteristik af hver kunstners
individualitet, at denne bog indtager en af de første
pladse i nyere kunstlitteratur.
Frommel, Emil VvMlhelm (1828—96), t. prest, var
1870—95 garnisonsprest i Berlin, skrev prækener,
opbyggelige folkeskrifter, folkelige fortællinger o. m. a. [Litt. :
«Frommel-Gedenkwerk» (7 bd. 1900—04).]
Fron, se Nordre F. og Søndre F.
Frondekrîgen, se Fronden.
Fronden (fr. la fronde, eg. en gutteslynge til sten, bold
el. L), rammende smædeord for den af ørkesløse, griske
og forfængelige herrer og damer af det høieste aristokrati
reiste bevægelse mod Mazarin eller rettere mod det af
Richelieu og Mazarin styrkede og hævdede enevælde.
Bevægelsen næredes ved tilslutning fra parlamentet, som
følte sig krænket og tilsidesat og som, tildels med rette,
ankede over Mazarins slette finansstyrelse, endvidere af
Paris’ smaaborgere og af vankundige provinsboere, som
af iver for at opretholde den gamle provins-selvstændighed
gik stormændenes erende. Bevægelsen brød ud straks
efter den westfalske fred 1648. Sjælen i f. var kardinalen
af Retz (s. d.); intrigante kvinder af høiadelen som M.me
de Ghevreuse (s. d.) og hertuginden af Longueville nærede
uroen; den berømte kurtisane Marion Delormes (s. d.)
hus var et samlingssted for intriganterne. Feltherrer som
-organer — (t) Geschlechts-,
Schamteile pl — @ secrets, sexual
organs - © organes (m pl)
génitaux (sexuels); parties f pl
(génitales). kjønsdrift — ®
Geschlechtstrieb m - @ sexual desire,
impulse - (?) instinct (m) sexuel,
kjønrøg — ® Kienruss m ~
Slamp-, smokeblack, pinesoot —
noir (m) de fumée.
kjønslig — ® geschlechtlich
-© sexual - (5 sexuel.
kjøre - (i) fahren — @ drive,
ride (in a carriage); (trans, varer)
carry, cart — ® (trans.) conduire,
mener; (gods, jord) transporter,
voiturer, charrier; (intr.) aller (en
voiture), k.bane — (t) Fahrbahn
f - (g road(way) — (f) chaussée f.
k.kar(l) - ® Fuhrknecht, -mann.
Kutscher m - (g) driver — (f)
cocher m. k.tur — ® Spazierfahrt
f — @ drive, ride — ®
promenade (f) en voiture, k.tøi — ®
Fuhrwerk n — (ê) carriage,
conveyance, (dagligtale) trap, turn-out
— ® voiture f. équipage m. k.vei
- (t) Fahrweg m - (e)
carriage-(cart)road — ® route (f)
carrossable.
kjøring, kjørsel — (t) Fahren
n, Fuhre f - (ê) driving - (f)
circulation (f) de voitures;
(transport) charriage, charroi m.
kjørre! se kar.
kjørvel (bot.) — (t) Kerbel m
— @ chervil — (f) cerfeuil m.
kjøter - (t) Köter, Kläffer m
— (e) cur (dog) — (f) mâtin; fig.
ogs. maraud m
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
