Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frossard ... - Ordbøgerne: K - Klage ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
665
Frossard—Frostisen
666
næsten til snegrænsen. Snuden springer lidet frem over
munden; fodrodsknuden liden og blød; hannens
fingerpude og hele underfingerens kant i parringstiden dækket
af store hornspidser. Farven yderst vekslende;
oversiden væsentlig brun, sjeldnere teglstensrød eller næsten
sort, flekket, marmoreret eller ensfarvet ; undersiden
hvid eller gulagtig, som regel med mørke afskygninger.
Hannen har ligesom hos foregaaende art to indvendige
kvækkeposer. Holder sig paa noget tørrere steder end
foregaaende, i enge, myrer og skoge, sjeldnere udenfor
parringstiden i vand. Yngler meget tidlig paa vaaren.
Længde ca. 90 mm., larven indtil 46 mm.
Frossard [fråså’r], Charles Auguste (1807—75),
fr. general, deltog som ingeniør i Krimkrigen og krigen
i Italien 1859. I krigen 1870—71 var han i spidsen for
Rhinarméens andet korps og deltog i kampene ved Metz,
hvor han blev taget til fange. F. opponerede i
krigs-raadet mod fæstningens overgivelse.
Frost. I meteorologien regnes det for f., naar luftens
temperatur i en høide af 2—3 m. over jorden er under
0 Betingelser for f. er sterk udstraaling af varme fra
jordoverfladen eller kolde vinde. I Norge er det
gjennem-snitlige antal dage i aaret med f. størst i det indre af
landet og i høiderne, i det indre af Finmarken 250, ved
Røros 228, mindst
paa vestkysten, fra
Skudenes til Stad
60.
Dovrefjeld,Tons-aasen, Hatfjelddalen
og det indre af
Finmarken er steder,
som har enkelte
f.-dage i juli.
Frost, en
hudsygdom, der viser
sig om vinteren, især
1 fugtig kulde og
ved hyppig berøring med kolde vædsker. Den viser
sig som røde, runde, ørestore pletter med fiolet
centrum. Den findes navnlig paa hænder og fødder og
er forbundet med sterk kløe og smerte, især ved
overgang fra kulde til varme. Ofte viser f. sig som knuder,
f.-knuder, der kan blive sædet for saardannelse. F.
findes navnlig hos børn og unge mennesker. Nogle mener,
at der er en forbindelse mellem f. og tuberkulose. (Jfr.
Forfrysning.) [Litt.: G. Rasch, «Hudens sygdomme»
(1905).]
Frostating var i middelalderen et af rigets fire store
lagting, hvis retsomraade omfattede størstedelen af det
nordenfjeldske Norge. F. skal være nærmere ordnet
af Haakon den gode; det havde tingsted paa halvøen
Frosten (gaarden Lagatun, nu Logtun), tilsidst dog
flyttet til Trondhjem, hvorved det faldt sammen med
«Trondhjems lagting». F. holdtes om sommeren, siden
1274 den 17 juni. F.s retsnormer danner F.s-loven,
indeholdende ældgamle norske retsregler af stor
interesse, samlet og nedskrevet i det 11—13 aarh. Denne
landskabslov, hvoraf de vigtigste dele er bevaret til vore dage,
bortfaldt ved den fælles landslov af 1274. [Litt.: E.
Hertzberg, «Gamle norske proces», s. 117—39, og
«Nordisk retsencyklopædi» I, s. 40—46).]
Klage—klang
Frosten (Frosta), herred i Nordre Trondhjems amt,
nordøst for Trondhjem, 75.23 km.^ med 3090 indb.; 42.34
pr. km.^ Herredet, der svarer til F. prestegjeld og sogn,
ligger ved den indre Trondhjemsfjord og udgjør den
lange, smale halvø, der stikker mod sydvest ud i
Trond-hjemsfjordens indre bassin mellem Aasenfjorden i syd og
Leksvikfjorden i nord. Den vestlige del af halvøen er
lav og bestaar af veldyrkede, svagt skraanende
bakke-partier med forholdsvis tæt bebygning. Den østlige del
er et kuperet skogklædt aasland med høider op til 368 m.
(Storheia i nordøst), mere spredt bebygget og mindre vel
opdyrket. Arealet af skog opgives til 23 km.^, areal
ferskvand til 2.2 km.^ I vest for F.s vestlige spids
ligger den flade ø Tautra (1.8 km.^) med klosterruiner.
Den vigtigste næringsvei er jordbrug med havebrug; især
er F. bekjendt for sin potetavl. To meierier. Desuden
er der en del sag- og møllebrug og et mindre
dreier-verksted. Fiskeri spiller en ikke uvæsentlig rolle;
udbyttet af fiskerierne var i 1907 49 776 kr.; heraf falder
48 000 kr. paa fedsildfisket. Ved gaarden Logtun i herredets
vestlige del holdtes det gamle Frostating. Her er ogsaa
en gammel kirkeruin, der i de senere aar søges
vedligeholdt og restaureret. F. sparebank, oprettet 1847. Antagen
formue 1907 2 050 000 kr., indtægt 392 000 kr. F. staar
i livlig
dampskibsforbindelse med
Trondhjem og ved
en mindre god vei
medAasen
jernbanestation ved Heil—
Sunnanbanen.
Frostisen er en
isbræ, som ligger
syd for Ofotfjorden
og vest for den
indre del af
Skjomen-fjorden i Ankenes
herred. Da strøget om F. endnu ikke er kartlagt, kan
arealet for tiden ikke opgives med nogen nøiagtighed.
Efter de seneste undersøgelser anslaaes det til ca. 30 km.^,
medens det efter de ældre karter skulde være ca.200km.^
F., som ligger i en høide af mellem 1250 og 1000 m.,
bestaar af en øverste ganske flad og næsten sprækkefri
iskalot med svagt skraanende sneflader nedover mod det
omgivende fjeld i vest og syd. Mod øst ligger isbremmen
lige ned paa den mod Skjomenfjorden steilt affaldende
fjeldside og danner den vakre faldjøkel Frostisbræen,
hvor isen paa tre forskjellige steder falder («raper») fra
1000 m.s høide («Storrapet» og «Litlerapet») ned paa
den smale strand ved fjorden. Her dannes en 200 m.
høi iskegle, som ved høivande beskylles af havvandet.
Dette er det sydligste sted (68 ° 13 ’) i den gamle verden,
hvor bræis naar ned til havet. Syd for den egentlige F.
ligger et mindre bræomraade, Mæraftesbræen, af hvis
tunger kan nævnes den merkelige Søndre Mæraftesbræ,
som ligger langs vandskillet paa den norsk-svenske halvø.
I F.s nordlige del ligger den 1440 m. høie mod nord
stupbratte Reintind, lidt søndenfor F. det 1442 m. høie
Mæraftesfjeld. F. danner vandskillet mellem Norge og
Sverige, idet der af dens ismasser dels dannes tilløb
vest-og sydover til Luleå i Sverige, dels nord- og østover til
(Fot. af A. Hoel.)
Frostisen seet fra syd.
count, charge — (D chef
d’accusation, grief m.
Klage (t) f, klage(maal). K.weib
f, grædekone.
klagen ® klage; anklage,
klager ~ ® Kläger m - ©
plaintiff — ® plaignant m.
kläglich ® klagende, ynkelig,
bedrøvelig.
klam — ® feucht(kalt), mass-
kalt; klamm — @ clammy, damp
- (f) moite, froid et humide.
klamm (tj snever, trang; valen,
stivfrossen: ki’am; knap; beklemt.
klammen ® klemme sammen ;
stivne.
klammer — ® Klammer f —
© (pl) brackets - ® crochet m.
Klammer ® f, krampe;
klammer, parentes; klemme.
klammeri — (t) Zank m,
Zänkerei f, Händel pl - @ altercation,
quarrel — (T) grabuge m ; querelle,
dispute f.
klammern (t) klamre, holde
fast med klammere.
Klamotte ® f, murstensbrot.
klamp — ® Holzklotz m,
Klammer f ; (tilsjøs) Klampe f — (e)
block, clamp - (f) billot (m) de bois.
klamre: k. sig til - (t) sich
(an etw.) anklammern — @ grasp,
gripe, ding’ to — (D se
cramponner (à).
klandre - ® tadeln - ©
blame, censure - ® blâmer (q de
qc), critiquer, censurer.
klang — ® Klang m, Geläut n
— © sound, clang, ring, clink,
chink — (f) son; (klokkes, stem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
