Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frossard ... - Ordbøgerne: K - Klage ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
667
Frostknuder—Froude
668
klap—Klapperbein
Ofotfjorden. Vandskillet ligger merkværdig nær
Atlanterhavet, idet afstanden et sted er 12—13 km. til Ofotfjorden,
medens den er 385 km. til den Botniske bugt. Fra F.,
der naaes fra Skjombotn paa 4—5 timer, haves et
imponerende rundskue over Ofotens og de tilgrænsende svenske
fjeldtrakter mod nord og øst og over Tysfjordens vilde
fjelde, Lofoten og havet i vest. [Litt. : A. Hoel i Geografisk
selskabs aarbog (1906—07).]
Frostknuder, se Frost.
Frostmaaler, frostsommerfugl (cheimatobia hrumata),
en liden graagul natsommerfugl, hvis vingeløse hun
senhøstes kryber op i frugttrær og andre løvtrær og buske
og lægger ca. 200 eg paa grenene, hvoraf om vaaren
udklækkes grønne 10-fodede maalerlarver, der ødelægger
blomster og blade og undertiden kan afløve trærne
aldeles. Bekjæmpes i haverne ved om høsten at
anbringe limringe om træstammerne, hvori de eglæggende
hunner fanges.
Frostrøg (frosttaage) dannes, naar en kold landvind
blæser ud over det varme vand i en fjord. Den
begynder først inde i fjæren ved fjordbunden og opløses
efterhaanden i de mildere kystegne. De norske fjorde
har ofte f. om vinteren. Det varme fjordvand
(golfstrømvand) udsender mere vanddamp ved fordunstning,
end den kolde landvind kan opløse, og dampene fortættes
til lavt liggende taage.
Frostskade. 1. (Jord- og havebrug.) Lav temperatur
virker uheldig paa planteveksten paa forskjellig maade.
Vedholdende koldt veir, om end nogen grader over
frysepunktet, giver de unge og kjælne planter «en knæk», de
faar gulagtige blade, i det hele et sygeligt udseende og
vokser langsomt. Pludselig indtrædende koldt veir
(omkr. O °) kan i faa timer dræbe de mere ømtaalige
planter. Sterk afkjøling ved koldt veir og sterk
varme-udstraaling fra planten gjør, at denne stivfryser;
hvorvidt den da vil klare sig, kommer an paa
optinings-maaden. Foregaar optiningen langsomt, kan planten ofte
forblive helt uskadt. Planternes modstandsdygtighed
mod frost beror især paa deres cellevævs fasthed og
saftmængde. De saftfulde, umodne plantedele fryser lettest.
Man søger i jord- og havebruget at beskytte mod f. paa
forskjellig vis. Mest sker det indirekte og da især ved
at udvikle planternes modstandsevne. Direkte sker det
især i havebruget ved tildækning og ved oversprøitning
med koldt vand om morgenen ved solopgang for at faa
frem langsom optining. Et hyppig anvendt middel, som
virker for større strækninger, er frembringelse af et tykt
røgdække ved at brænde baal af et eller andet sterkt
røggivende materiale. Især i Finland bruges dette meget,
og der bruges ofte begfakler, der brændes i beleilig tid
og passende afstand rundt akeren. Det frembragte
røgdække virker paa samme maade som overskyet himmel
hemmende paa varmeudstraalingen fra jord og planter.
Røgen indeholder nemlig forskjellige gasarter, der sinker
varmestraalernes gjennemgang. — 2. (Forstlig.) F. paa
skogtrærne optræder hovedsagelig vaar og høst.
Vaar-frost eller « senfrost» træffer de unge, spirende skud,
blade og blomster, høstfrosten de endnu ikke helt
for-vedede nye skud og knopper med utilstrækkelig
uddannede knopskjæl. Ved f. træder det i cellerne værende
vand ud i intercellularrummene og fryser der til is,
medens spændingen i selve cellevævet ophører. Ved
optining hænger derfor de forfrosne organer slapt ned.
Yngre planter ødelægges ofte helt ved f., ældre trær lider
kun et forbigaaende tilveksttab. Egentlig vinterfrost
under trærnes vegetationshvile gjør sjeldnere nogen
skade paa vore indenlandske træarter, men derimod ofte
paa indplantede fremmede trær. Ældre, særlig
haard-vedede løvtrær kan dog i sterk vedholdende vinterkulde
erholde frostsprækker, d. e. revner i barken og
den ydre del af veden; de gaar altid i træets
længderetning. En indirekte følge af frost er det ingenlunde
sjeldne fænomen, at bartrærne under vedholdende sterk
kulde med klarveir og solskin fordunster alt det i
naa-lene indeholdte vand, som ikke kan erstattes fra de
frosne stamme- og grendele. Der sker da en udtørring
af naalene, som senere gulner og falder af. Denne skade
optræder fortrinsvis i solvendte skraaninger eller paa
fritstaaende trær. Om vaaren, naar marken er snefri,
men endnu tælet, iagttages ofte lignende skade paa smaa
naaletræplanter.
Frostsommerfugl, se Frostmaaler.
Frostsprækker, se Frostskade.
Frosttaage, se Frostrøg.
Frottering, sterk gnidning af huden for at fremkalde
forøget blodtilstrømning til denne. Anvendes især efter
badning og kolde afvaskninger.
Fro’ttola, en gammelital. folkelig digtform, i den
belærende eller satiriske genre; kaldes ogsaa «motto
con-fetto» og betyder bagatel eller spøg. Ofte indklædtes
ordsprog i den, ofte ogsaa barnslige reggler. Antallet af
dens vers og af disses stavelser var ubestemt. Senere
betegnede den en art karnevalsange; hid hører flere af
Lorenzo de’ Medicis.
Frouard [fmår]^ by i det nordøstlige Frankrige,
depart. Meurthe-et-Moselle, ved Moselle, 8 km. n.v. f.
Nancy, 220 m. o. h.; 4099 indb. (1901). Er efter den
fr.-t. krig blevet befæstet. Da omegnen er rig paa
jerngruber, er den mekaniske industri meget udviklet.
Froude [früd], James Anthony (1818—94), eng.
historieskriver. Han studerede i Oxford og paavirkedes
her sterkt af Newman, oxfordbevægelsens leder. Fra
denne tager han atter afstand i «The Nemesis of faith»,
hvor han udtaler rationalistisk farvede anskuelser. En
tid var han udgiver af «Fraser s magazine», og 1856
udkom de to første dele af hans historiske hovedverk:
«A history of England from the fall of Wolsey to the
defeat of the Spanish Armada». Verket blev afsluttet
med bd. 12, 1870. Efter en reise i Afrika i politisk
øiemed bosatte han sig i London, hvor der udvikledes
et intimt venskab og samarbeide mellem ham og Garlyle.
Efter Garlyles død udgav han dennes «Reminiscences»
og «Mrs. Garlyles letters» og skrev «A life of Garlyle»,
som reiste en storm af modsigelser paa grund af det
lidet smigrende portræt, F. deri havde tegnet af ham.
F. forsvarede sig i skriftet «My relations with Garlyle»,
udg. efter hans død 1903. Han døde som professor i
historie i Oxford efter Freeman, og blandt hans øvrige
skrifter kan nævnes: «The English in Ireland», «Life and
letters of Erasmus» samt en samling essays: «Short
studies on great subjects». Som historisk forfatter er
han sterkt paavirket af Garlyle; ligesom denne skildrer
mes) timbre, k.bund — ®
Resonanz-, Schall-, Klangboden m
-@ sound(ing)-board — ® table (f)
d’harmonie, k.fuld - ®
klang-reich, -voll ~ © sonorous - ®
sonore, résonnant.
klap - ® Klatsch m, Geklatsch
n - @ tap - (f) (petite) tape ;
(kjærtegnende) caresse f.
klapjagt — (t) Treib-, Klopf-,
Klapperjagd f - (e) & (f) battue f.
klapmyds — (t) Klappmütze f
— (e) crested seal — ® phoque (m)
à capuchon.
Klapp ® m, klap, klask.
Klappbettstelle (t) f, feltseng.
Klappbord (t) m, skvetgang.
klappe — ® klatschen ; klopfen ;
streicheln - g) clap (one’s hands),
applaud; pat, caress - (D battre;
(kjærtegne) caresser (la joue à q);
taper (q sur l’épaule).
Klappe ® f, klaf, lem, falddør ;
dæksel, laag; opslag; ventil;
flue-smekker.
klappet: k. og klart - ®
klipp und klar, fix und fertig,
ausgemacht — (j^ all ready (right)
— ® tout prêt, en ordre, arrangé;
affaire faite, réglée.
klapper — (t) Klatscher,
Beifallspender m; (jagt) Klapperm —
(e) applauder, clapper: (jagt) beater
– ® applaudisseur; (leiet) claqueur
m; (pi) claque f; (jagt) traqueur,
batteur m.
Klapper (t) f, skralde, rangle.
Klapperbein (t) n, benskrangel ;
døden (som skelet).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
