Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frugtessenser ... - Ordbøgerne: K - Klärung ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
673
Frugtesse^nser—Fry
674
Klär
ng—klatr
mæssig indtægt af en eiendom, f. eks. kalk, sten o. L,
dog saa, at man, naar udvindingen gaar saa langt, at
eiendommens værdi herved i nogen betragtelig grad
forringes, taler om f. i udvidet forstand. I sammenhæng
med de saaledes nævnte naturlige f. (fructus naturales)
taler man ogsaa om borgerlige f. (fructus civiles),
hvorved forstaaes en tings økonomiske afkastning i det hele
(f. eks. leieindtægt af en gjenstand). — Retten til at
oppebære f. er i sig selv knyttet til eiendomsretten, hvorved
dog maa merkes den undtagelse, vor lovgivning gjør med
hensyn til metaller o, 1. (se B e r g r e t). Imidlertid vil
kontrakter m. V. om brugsret ofte ligefrem tage sigte paa^ el.
dog medføre, at f. tilfalder brugeren, og N. L. 5—5—6
tilsiger ogsaa den godtroende besidder af fremmed eiendom
ret til at beholde de f., som er oppebaaret, før sag reises.
Frugtesse’nser (frugtæter, frugtolje) er alkoholiske
opløsninger, der har lugt som bestemte frugter (æble,
pære, ananas, jordbær, bringebær, aprikoser o. s. v.). De
fremstilles som oftest kunstig ved sammenblanding af
forskjellige sammensatte ætere. De bedste sorter faar
undertiden en forhøiet aroma ved at staa nogen tid over
vedkommende frugt.
Frugtgren, en fællesbetegnelse for alle blomster- og
frugtbærende grene og kvister. F. er som oftest
dverg-grene. I bladløs tilstand er f. altid forsynet med en
eller flere blomsterknopper.
Frugtknude, frugtemne (s. d.).
Frugtlegeme (bot.), den synlige, sporedannende del
af de høiere soppe og laver. Hvad der i daglig tale
kaldes sop, er f., da de vegetative dele, «myceliet», er
skjult i jorden.
Frugtolje, se Frugtessenser.
Frugtsaft indeholder efter frugtart fra ca. 75—90 pet.
rent vand, desuden sukker, syrer, pektin, eggehvide,
gummi, tannin, farvestoffe, mineralstoffe og flere mindre
kjendte stoffe (se Frugtanvendelse).
Frugtsommelighed, svangerskab (s. d.).
Frugtstand (bot.) kaldes blomsterstanden efter
frugtsætningen. F. kan hos enkelte planter se ud som en
enkelt frugt, f. eks. ananas, figen.
Frugtsukker, se Fruktose.
Frugttræformer. Herved forstaaes den maade,
hvorefter frugttrærne er tildannet. Man skjelner mellem
naturlige og kunstige f. I naturlige former faar
trærne vokse uden tvang, i kunstige virker man ved
beskjæring og tilbinding af grene og skud regulerende
paa trærnes udvikling og form. Af fritstaaende f.
er pyramiden, bæger- og søileformen de vigtigste; af
espalier former (se Espalier) er palmette,
verri-palmette, vifte-, u- og kordonformen de almindeligste.
Frugttrær. Hertil henregnes de trær, der bærer
spiselig frugt og er gjenstand for kultur (se Frugtavl).
Frugtvin, se Frugtanvendelse.
Frugtæter, se Frugtessens.
Fruhetta, 1409 m. høit fjeld i den nordvestlige del
af Troldheimen, Surendalen herred, Romsdals amt.
Fruholmen fyr, n. fyrtaarn, det nordligste i verden,.
ligger paa 71° 4’ 20" n. br. Fyret, der er et første
ordens kystfyr, beliggende paa den lille ca. 30 m. høie
Fruholme, n. f. Ingø, Maasøy herred. Finmarkens amt,
har et 19 m. høit rødt jerntaarn. Det lyser med fast
hvidt lys med rød sektor; det hvide har en lysstyrke
paa 8780 normallys og en lysvidde paa 18 kvartmil, det
røde har en lysstyrke paa 2200 normallys med en
lysvidde paa 16.5 kvartmil. F. er bygget i 1866 og har
kostet 127 280 kr. Navnet skriver sig efter et sagn fra,
at der for ca. 300 aar siden paa denne holme landsattes
en fornemt udseende dame, der var forvist fra det danske
hof. Hun fik navn af «fruen paa holmen», deraf F.
Fruin, Robert Jakobus (1823—99), holl. historiker,
1860—94 prof. i Leiden. Skrev bl. a. den
betydningsfulde «Ti aar af den 80-aarige krig 1588—98» (1856) og
en mængde afhandlinger, som udgaves efter hans død i
10 bd. Metodisk og aandfuld forsker. Liberal politiker.
Fruktose (lævulose, frugtsukker), kemisk forbindelse
af kulstof, vandstof og surstof (GeH^gOe), er et kulhydrat,
som sammen med druesukker findes i mange søde frugter
og i honning; det er et hvidt, krystalliseret stof, som er
meget let opløseligt i vand, og som smager sødt. Den
alm. f.s opløsninger dreier lysets polarisationsplan til
venstre (heraf navnet lævulose); kunstig er fremstillet en
anden, iøvrigt ganske lignende f., som er høiredreiende. F.
kan faaes af inulin, som ved opvarmning med fortyndet
syre optager vand og gaar over til f., eller af rørsukker,
som paa lignende maade spaltes til f. og druesukker.
Af blandingen, som kaldes invertsukker, kan f. isoleres
ved hjælp af en tungtopløselig kalkforbindelse, og den
fremstilles ad denne vei til brug for sukkersyge. F. kan
gjære, men vanskeligere end druesukker.
Frumentios (Abba Salama, «fredsfader»),
Abessiniens apostel, skal efter en tradition som slave være
kommet til det kgl. hof i Abessinien i 4 aarh. og
efter-haanden have svunget sig op til en indflydelsesrig stilling.
Virkede for kristendommen i nær tilslutning til Athanasius.
Frundsberg, Georg von (1473—1528), berømt t.
hærfører; deltog med sine landsknegte, som han baade
forstod at uddanne og lede, i Maximilians og Karl V’s
krige om Italien og Burgund. Han deltog i det berømte
slag ved Pavia 1525, som endte med den franske konges
nederlag. 1526 forenede han sig som fører for 12 000
landsknegte med connetablen af Bourbon. Da
kueg-tene, som ikke havde faaet sin sold, gjorde mytteri og
forlangte at føres mod Rom, rammedes F. af et
slagtilfælde og maatte føres til sit stammeslot, Mindelheim
i Schwaben, hvor han døde aaret efter.
Fruska Gora, en skogbevokset fjeldkjede i
Slavo-nien, mellem Saves og Donaus nedre løb, naar i Grveni
Got 546 m. Den leverer fortrinlig vin og er rig paa
eke- og bøkeskoge.
Frutti di måre (havfrugter) kaldes i Italien de
sjo-dyr (snegle, smaakrebs, blækspruter, østers o. fl.), som
spises af de lavere klasser.
Fry [frai], Sir Edward (1827—), eng. retslærd og
naturvidenskabsmand, vandt internationalt ry som
dommer i Doggerbank-affæren mellem Rusland og
Storbritannien 1904—05; var sit lands første befuldmægtigede
ved fredskonferencen i Haag 1907. Har foruden en anseet
lærebog i obligationsret offentliggjort grundige
undersøgelser angaaende «British mosses» (1892) og «The
myce-toza» (1899.) samt filosofiske og teologiske afhandlinger.
Fry [frai], Elizabeth (1780—1845), eng. filantrop,
som har virket meget for fængselsvæsenets udvikling og
Klärung (t) f, klaring;
opklaring- oplysning; rensning;
rydning; pudsning.
klase — (t) Büschel m, Traube
f — (ë) duster, bunch — (f) touffe,
grappe f (de raisin).
klask - ® Klatsch, Klaps m
-@ smack — ® tape f, claquement m.
klaske - (î) klatschen - ©
smack - ® claquer.
klasse — ® Klasse f — @
class; (i skole) ogs. form;
(skole-værelse) schoolroom — ® classe;
(skoleværelse) salle (f) d’école,
k.-kamerat — ® Klassengenosse m
- class-mate, -fellow - ®
camarade (ami m) d’école, de
collège.
Klasse ® f, klasse.
K.nauf-satz m, skolestil, ekstemporalstil.
klassicitet — ® Kiassicität f
- (e) classicality, classicalness —
® caractère (m) classique.
klassificere — ® klassifizieren
- (ê) class(ify) - ® class(ifi;er.
klassiker — (Î) Klassiker m -
(e) classic — ® auteur (m)
classique.
klassisk - ® klassisch - (e)
classic(al) - ® classique.
klat — ® Fleck, Klecks m ; ein
bischen - @ (blæk-) blot ; (smule)
bit, trifle - ® (blæk-) tache f; un
peu (de), k.gjæld — ®
Läpperschulden pl — (g petty debts,
driblets — ® deltes (f pl) criardes.
klatre — ® klettern — @
clamber, climb — ® grimper,
monter; gravir (une montagne);
escalader (un mur).
22 — Illustreret norsk konversationsleksikon. III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
