Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frugtessenser ... - Ordbøgerne: K - Klärung ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
klatring—klausul
675
Fry—Fryseri
676
arbeidet ivrig for og blandt fangerne. De første engelske
fængselsselskaber skyldes hende. Under reiser i
Frankrige, Belgien, Holland, Tyskland og Danmark stiftede
hun flere lignende selskaber, bl. a. Kjøbenhavns (1843).
Fry [frai], James Barnet (1827—94), nord-amer,
general; deltog i krigen mod Mexico 1848, kjæmpede
paa nordstaternes side i borgerkrigen, bl. a. i slaget ved Bull
Run 1861, gjennernførte udskrivningsloven af feb. 1864
ved at udskrive over 1 mill. rekruter, blev 1864 general
og ordnede det militære retsvæsen; tog sin afsked 1881.
F. skrev flere krigshistoriske arbeider.
Frya, bielv til Gudbrandsdalslaagen, udspringer fra
den 4.92 km.^ store Furusjø, paa østsiden af det
Gud-brandsdalske hoveddalføre, i grænsen mellem Vaage
og Nordre Fron herreder. F. flyder først i sydøstlig,
senere i sydlig retning og falder i Laagen paa grænsen
mellem Søndre Fron og Ringebu herreder.
Nedslagsdistrikt 342 km.2
Frydendahl, Peter jørgen (1766—1836), d.
skuespiller. Hans uheldige debut skaffede ham øgenavnet
Jammerdal; senere gjorde han imidlertid lykke og blev
en af Danmarks mest feirede skuespillere Han spillede
de mest forskjelligartede roller, fra Haakon Jarl til Jacob
von Tyboe, og forstod at variere i det uendelige, saa
man altid syntes at se en forskjellig personlighed. Han
havde dog sin styrke paa det komiske gebet.
Frydenlund, gaard med stort, landskjendt hotel
ved Aurdal station paa Valdresbanen, Nordre Aurdal
herred.
Frygien er oldtidsnavnet paa en del af Lille-Asiens
indre landskaber mod vest og nord. Det omgaves af
Lykien og Mysien mod vest, Bitynien mod nord,
Kappa-dokien og Pisidien mod øst og syd; grænserne var dog
ikke de samme til alle tider, og navnlig regnedes i ældre tid
landskabet lige s. f. Propontis (^Marmarahavet) med dertil.
Landskabet har bjerge, især mod nord og syd, dog
overveiende sletteland, dels med græsgange, dels akerland, og
er i det hele frugtbart; det gjennemstrømmes af anselige
elve som Sangarios, Hermos og Maiandros; en del af
østgrænsen dannedes af Halys. — Indbyggerne synes at have
været af blandet herkomst. En del stammede vistnok
fra Thrakien og var indoeuropæere, andre fra hetiterne,
hvis hovedsæde var mod øst i Kappadokien. Begge
elementer var vistnok tilstede allerede i forhistorisk tid,
om end det førstnævnte var ældst. I 8 aarh. f. Kr. har
F., synes det, været et samlet rige med en ret betydelig
magt, afspeilet i de sagn, der samler sig om kong Midas’
navn; der fortælles bl. a. om hans forbindélser med
grækerne, især paa Lille-Asiens kyst, og tempelgaver til
Apollon i Delfi. Snart efter kom F. under kong Krøsus
i Lydien og ved hans nederlag under perserne. I 7 aarh.
faldt kimmerierne, et folk som de senere «huner», ind
i landet, som derefter ikke har havt nogen selvstændig
politisk skjæbne. Det hørte under Persien til Alexanders
erobring efter slaget ved Granikos, siden under
Seleuki-derne i Syrien. Efter aar 279 f. Kr. faldt det tildels i
hænderne paa gaiaterne, som af det nordlige dannede
Galatien. Resten kom 190 under Pergamon og 133
under Rom. Siden har F. tilhørt det Byzantinske rige,
seldschukerne og osmannerne. — F. havde i oldtiden
en ikke ringe kultur, baaret af akerdyrkning og industri.
Frygisk hue.
bl. a. teppevævning. Det havde adskillige byer, saasom
Ancyra, Gordion, Hierapolis, Kolossæ, Laodikea. Kultur
og religion havde overveiende østerlandsk karakter. Her
dyrkedes guddomme som Attis, Kybele, Mën; de
dyrkedes ved mysterier, men ogsaa ved voldsomme og
umaadeholdne former for gudsdyrkelse, med
lidenskabeligt og sterkt sanseligt præg. Noget heraf optoges dog,
om end i ændret form, af grækerne. — Blandt de ældste
arkæologiske monumenter fremhæves dels mægtige
gudetroner under aaben himmel, dels merkelige
kongegravmæler, udhugget af klippen, som den saakaldte
«Midas-grav», med store, dekorative façader.
Frygisk kaldtes en af de gamle græske tonerækker
og . senere i middelalderen den tredje kirketoneart, hvis
grundtone var E (den gamle doriske; jfr. Dor i sk).
Frygisk hue, en blød kegleformet hue med frembøiet
spids og øreflige, som i oldtiden bares i Lille-Asien; en
lignende hueform bruges nu af neapolitanske fiskere.
En særlig betydning fik den f. h. under
den franske revolution, hvor den under
navnet frihedshuen, jakobinerhuen eller
den røde hue blev frihedens symbol; den
smykkedes med den trefarvede kokarde.
Traditionen fortæller, at den kom til at
spille sin rolle, da nogle soldater, som for
mytteri var dømt til galeierne, kom løs
1792 og med huen paa hovedet drog ind
i Paris. Den 20 juni 1792 tvang man
Ludvig XVI til at sætte en f. h. paa sit hoved. Efter
1794 brugtes den kun undtagelsesvis. Sml. Toplue.
Fryne, bekjendt græ. hetære i 4 aarh. f. Kr. fra
Thespiæ i Bøotien, levede i Athen, saa berømt for sin
skjønhed, at Apelles og Praxiteles brugte hende som model
til sine fremstillinger af Afrodite; en statue af hende
stod i Afroditetemplet i Thespiæ.
Frynikos (omtr. 500 f. Kr.), ^græsk tragiker fra Athen,
han indførte kvinderoller i tragedien; i hans stykker
(kun brudstykker er bevaret) behandledes foruden
sagnstof ogsaa samtidige begivenheder: Milets erobring (af
perserne) i et stykke af dette navn og slagetved Salamis i
«Fønikerinderne», somThemistokles lod udstyre pragtfuldt.
Frynser er en pryd, der oprindelig dannedes af de
lange, tiloversblevne dele af et vævet stofs rendingstraade.
Senere fremstilledes de som selvstændig pryd, der syedes
paa klæder og stoffe, nagledes paa møbler. F. brugtes
som pryd paa dragter allerede i oldtiden (assyrer og
jøder; se pi. Dragter, 1 og 2). Ved gravfund i
Danmark er fundet frynsekvaster fra broncealderen. I
middelalderen anvendtes de i stor udstrækning til pryd af
kirkelige draperier. Sin rigeste udvikling fik dog f. som
møbbelbesætning i 17 og 18 aarh. Fra denne tid
for-arbeidedes f. af egne haandverkere (possementmagere).
I Gudbrandsdalen og Østerdalen anvendes meget f., der
flettes til mønstre, dannet af rendingstraade paa duge,
haandklæder o. 1. Denne fletning kaldes «sprang» (smig.
folkevisens «sprangede» huer, der var udført i aabent
flettemønster).
Frysemaskiner, se Kjølemaskiner.
Frysepunkt, den temperatur, ved hvilken en vædske
som følge af afkjøling gaar over i fast form (se S m e 11 n i n g).
Fryseri, se Kjølemaskiner.
klatring — (t) Klettern n - ©
climbing — (g) grimpage m.
Klatsch ® m, klasli; sludder,
sladder.
Klatsche ® f, fluesmekker;
sladrekjærring=
Klatschschwester, Klätscherin f.
klatschen ® klaske, smelde;
klappe i (hænderne); sladre;
udbasunere.
Klatschgeschichte ® f,
sladderhistorie.
Klatschmaul ® n,
sladdermund.
klatschnass (t) dyvaad.
Klatschrose f, kornvalmue.
klatschsüchtig ®
sladderagtig, flaakjæftet = klatschhaft,
klatschig.
Klatscher ® m, klapper.
Klätscher ® m, sladderhank.
Kl ätsch er ei (t) f, sladder.
Klatschhaftigkeit ® f,
slad-deragtighed, flaakjæftethed.
klatte — ® (be)klecksen ; (bort)
verläppern - (é) dab, blot; (bort)
spend uselessly - (f) barbouiller;
(bort) gaspiller, dissiper.
klauben ©pille; gnave; gruble
(over), heraus k. udgrunde, udfinde.
Klaue ® f, hov, klov; klo.
klauen (t) kradse, gribe med
klørne.
klauig ® forsynet med klør.
Klause ® f, munkecelle,
(ere-miDhytte; snævert bjergpas ; sluse.
Klausner ® m, eneboer,
eremit.
klausul - ® Klausel f — ©
& ® clause f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
