Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frysning ... - Ordbøgerne: K - Klausur ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
677
Frysning—Fræser
678
Frytle (luzula pilosa).
Frysning er en vædskes over- |
gang til fast form som følge af
af kjøling. Se S m e 11 n i n g ; jfr.
Kuldeblandinger, Kjøling
og Kj ølemaskin er.
Frytle (luzula) (bot.), siegt af
sivfamilien, indeholdende
fler-aarige, græslignende planter
med oftest flade blade, som er
haarede, især i kanten. De
smaa, tretallige blomster
danner en oftest skjermformet
samling i spidsen af den bladede
stængel. I Norge er ni
vildtvoksende arter, hvoraf de fem
er fjeldplanter; almindelige over
hele landet er h a a r-f. (1. pilosa)
’ og mark-f. (1. campestris).
Fryxell, Anders (1795—
1881), SV. historiker. Efter
studier i Upsala virkede F. som
skolemand i Stockh., 1835—46
som prest, men helligede sig fra
1847 helt litterære sysler. 1823—79 udkom
kjæmpearbei-det «Berättelser ur svenska historien», 46 dele, som gaar
til aar 1772. Verket vandt en enestaaende udbredelse og
blev en af det sv. folks yndlingsbøger. F. er en livfuld
fortæller, klar og letfattelig, selvstændig og dristig i sin
dom over mennesker og forhold (Karl XII, Gustaf III),
men ofte partisk og unøiagtig. Nogen strengt
videnskabelig forsker er han ikke. Fortjenstfuld er hans forsvar
for frihedstiden og adelen, som man pleiede at gjøre til
syndebuk (skriftet «Om aristokrat-fördömandet i svenska
historien», 1845—50, rettet mod Geijer). I tilknytning
til sit hovedverk skrev F. «Karakteristik af tiden och de
utmärkta handlande personerna i Sverige från år 1592
till 1600» (1831), som prisbelønnedes af det svenske
akademi. Frugten af en række arkivstudier nedlagde han i
«Handlingar rörande Sveriges historia» etc. (1836—43).
Frähn, Christian Martin Joachim (1782—1851),
t. orientalist og numismatiker, studerede orientalske sprog
i Rostock, Tübingen og Heidelberg, 1806 docent ved
universitetet i Rostock, 1807 prof. i de orientalske sprog
i Kasan, 1815 overbibliotekar i St. Petersburg. Han har
fornemmelig beskjæftiget sig med den muhammedanske
numismatik.
Frälse, se Frels.
Frænde, slegtning, er eg. nutidsparticip til oldn. frjd,
at elske, og samme ord som t. Freund, ven.
Frænen, herred i Romsdals amt, straks n. f. Molde,
220.32 km.2 med 2805 indb.; 13.04 pr. km.^ Herredet,
der svarer til F. prestegjeld, ligger omkring den ca. 14
km. lange og fra 2—4 km. brede F r æn fjord. Syd og
øst for Frænfjorden er terrænet kuperet med høider op
til 982 m. (Kvanfjeld) og 973 m. (Luten). I nord for
Frænfjorden er der flere større flade myrstrækninger og
vande indimellem fjeldene. Af arealet opgives 16.1 km.^
at være aker og eng, 30 km.^ skog (væsentlig løvskog),
resten er udmark, snaufjeld, myr og indsjøer (areal
ferskvand ialt 5.3 km.^, fordelt paa 42 vande). Der opgives
at være meget (i 1895 90 000 maal) dyrkbar, men udyrket
Klausur-kleidlich
jord. Der er gode brændtorvmyrer. Havnegangene er
maadelige. Den væsentlige bebyggelse grupperer sig langs
kysten. Ved siden af jordbrug er fiskeriet den vigtigste
næringsvei. Udbyttet af skreifiskerierne var i 1907
105 160 kr. Hertil kommer andre fiskerier og da særlig
storsildfiskerierne, der for F., Akerø og Sandø herreder
tilsammen i 1907 gav et udbytte af 250 000 kr. Inden
herredet ligger fiskeværet Bjørnsund (s. d.). Herredet
staar ved hovedvei i forbindelse med Molde i syd, Bud
i nord og Eide i ost. F. sparebank, oprettet 1895.
Antagen formue 1908 1 388 500 kr., indtægt 326 270 kr.
Frænke er sammendraget af oldn. frændkona,
kvindelig slegtning (se F r æ n d e).
Frænkel, Arnold Siegfried Thorald (1851—),
d. nationaløkonom og politiker. Fra 1906 folketingsmand
for Horsens (høire). Har ved taler og brochurer leveret
en mængde livlige indlæg i dagéns spørsmaal. Af hans
større skrifter merkes «Garteller» (1892).
Fræser, et spaandannende verktøi med mange
kredsstillede egge. Fræsning anvendes ved metalbearbeidelse
istedetfor hovling, dreining og filning og ved
træbearbei-delse til profilering (se Hø vel m a sk i ner). F. udføres af
Staal, hærdes og anløbes gult. Den enkleste form af f. er
den cylindriske, som benyttes til fremstilling af plane flader.
Side-f. er ogsaa cylindriske, men har tænder paa den
cirkulære endeflade. De anvendes ofte sammensat for samtidig
bea|rbeidelse af flere flader. Kilespor i aksler udføres
ved meget korte cylindriske f. eller ved særlige spor-f.,
der har tænder baade paa omkredsen og paa siderne.
Til bearbeidelse af tandhjul anvendes façon-f. med profil
svarende til formen af mellemrummet mellem
tandhjulstænderne. Ofte anvendes hertil ogsaa skrue-f., hvor
f.-tænderne er anordnet efter en skruelinje. Tilslibning af
façon-f. kan ikke som ved de førstnævnte f. ske paa
tændernes yderside, da formen derved vilde forvanskes,
men kun paa tændernes radiære forside. — Fræse-
Fræsemaskine for metalarbelde.
Klausur (t) f, klausur, løfte om
ikke at forlade klosteret; opsyn.
klave — ® Kloben m — (e)
cow’s collar — f^ collier m.
klaver — (t) Klavier n — ©
(forte-)piano, piano-forte — ®
piano m.
klaviatur — ® Klaviatur f —
<@ clavier, key-board — (f) clavier m.
klavre — (D klimmern, klet-
tern — @ scramble, clamber —
® grimper.
kleben (î) klæbe, binde; (blive)
hænge(nde); kline, klistre.
Kieb(e)feuer ® n, brandraket.
Kleb(e)garn (t) n, fuglenet.
K!eb(e)pflaster (t) n,
heftplaster.
Kleber ® m, klistrer, kliner;
plantelim; grød.
kleb(e)rig, klebericht ®
klæbrig.
Kleberut(h)e ® f, limpind.
kleck(s)en ® klatte ; indbringe ;
hjælpe; forslaa, strække til.
Kleck(s)i5r ® m, smører;
fusker ; klat.
Kleck(s)erei (J) f, smøreri,
klecklich (t) klækkelig.
Klecks ® m, klat.
Klee ® m, kløver.
Klei (|) m, marskjord, lere.
Kleiber ® m, kliner; spetmelse.
Kleid ® n, klædning, kjole,
dragt.
kleiden ©beklæde; overtrække.
Kleiderständer, -träger (t)
m, klædestativ.
kleidlich, kleidsam ®
klædelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
