Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fröbel ... - Ordbøgerne: K - klemme ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
681
Fröbel—Frøemne
682
klemme—Klicke
A.W. F. Fröbel.
tvil om, at en hel del, og med fordel, vil kunne avles i
Norge, hvorfor der da ogsaa arbeides.— I skog bru g et
benyttedes ogsaa oprindelig frø, som var avlet udenlands.
Men man kom snart efter, at man stod sig bedst paa at
anvende norsk-avlet skogfrø, og saadant skaffes nu fra
forskjellige frøklængningsanstalter h.er i landet. (Jfr.
F r o i n d s a m 1 i n g og F r ø k 1 æ n g n i n g.)
Fröbel, August
Wilhelm Friedrich (1782
—1852), t. pædagog,
dreves af sin tidlig vakte
kjærlighed til naturen
først til forstvæsen og
landvæsen, men blev
derefter lærer og drog 1808
som huslærer for to elever
med disse til Pestalozzi
i Yverdun, hvor han selv
gjorde sig til elev,
studerede 1810—11 i Göttingen
og Berlin, deltog 1813
som frivillig i krigen,
oprettede 1816 en
opdragelsesanstalt i Griesheim
i Thüringen, som aaret
efter flyttedes til Keilhau,
udgav 1826 sit hovedverk
«Die Menschenerziehung».
1829 udkastede han efter
hertugen af Meiningens opfordring planen for en
opdragelsesanstalt, hvor vi allerede fmder de første tanker om en
barnehave. De følgende aar havde han megen modgang af
politiske grunde. Han reiste til Schweiz, senere til Berlin.
Fra nu af helligede han sig udelukkende til den tidligste
barneopdragelse og oprettede den første «barnehave»
(s. d.) i Blankenburg 1837. Hans pædagogik hviler paa
et religiøst grundlag og tager sit udgangspunkt i barnets
virkelyst, som han vilde udvikle gjennem lege (med sang),
havearbeide, forskjellige formarbeider, tegning o. s.v. F.
har fundet mange tilhængere i og udenfor Tyskland,
saaledes især i Amerika. Hans arbeide fortsattes af
Bertha von Marenholtz-Bûlow. [Litt.: H. Trier, «F.s
opdragelsestanker» (1871).]
Frøblad, kimblad, se Frø.
Fröding, Gustaf (I860—), sv. digter, f. paa Alsters
bruk i Värmland, student 1880; derefter tre aar i Upsala,
dog uden at tage eksamen. I en aarrække journalist
ved «Karlstadtidningen». Gjennemgik flere gange nervekur
i Tyskland og Norge, senere paa Upsala hospital. Hans
digte kom i forskjellige samlinger: «Guitarr och
drag-harmonika» (1891), «Nya dikter» (1894), «Stank och flikar»
(1896; beslaglagt paa grund af det formentlig usedelige
digt «En morgondröm»; F. blev frikjendt, en ny udgave
bragte digtet i en lidt forkortet form; jfr. F.s digt om
censuren «Den svenske Celadons klagovisa öfver de svarte
morhianer i Afrika»), «Nytt och gammalt» (1897),
«Gral-stänk» (1898) og to samlinger «Räggler å paschaser»
(1895 og 1897) i varmlandsk dialekt. De fleste af disse
forskjellige digte findes i F.s «Samlade dikter» (1901 — 02
i 2 bd.; nu trykt i 26 000 ekspL).— Som prosaforfatter
indtager F. ingen særstilling; som digter er han den
uforlignelige, eiendommelig og selvstændig (lidt
aands-beslegtet med Burns, om hvem han har skrevet et lidet
skrift, «Folkskalden Robert Burns», 1892; jfr. ogsaa hans
«Öfversättningar»). F. er virtuos; han former rytmer og
rim med Bellmansk lethed; han løser selv de vanskeligste
opgaver i formel henseende, og han opnaar det høieste
ved de simpleste midler. F. er dog ikke alene digter,
men ogsaa menneske,
med et stort og varmt
hjerte, som glæder sig
over alt godt og sundt
og menneskeligt, et dybt
gemyt, som kræver meget
af livet og er istand til
at føle sterke glæder,
men derfor ogsaa lider
intenst. — F.s digtning
er rig paa afveksling.
Ved siden af digte med
lyst humør (som «Vackert
vader», «Sådant ärlifvet»,
«Jäntblig»,«Härjarinnor»
o. s. V.) staar alvorlige
digte, stemningsfulde og
fine (som «Stroftåg i
hembygden», «E fm vise»
o. s. v.); andre, særlig de
senere, er grubliserende
og tungsindige indtil
fortvilelse («Tiga och tala», «Fredlös;^, «Ingalill» o. s. v.).
Frøemne (bot.) benævnes det unge frøanlæg, der som
et lidet vorteformet legeme sidder fæstet paa frugtbladene.
F. (fig. D) bestaar af f.-kjernen (niicellus), i hvis indre
der ligger en større celle, embr^^osækken eller
kim-sækken. F.-kjernen er omgivet af en eller to f.-hinder
(integamenta), som ikke slutter helt sammen, men
efterlader en aabning, f.-munden (niikropyle). F. er ved
frø-(emne) stren gen (fLiniciiliis) f æsict til frøstolen (placenta)
paa frugtbladet; det sted paa f., hvorfra frøstrengen
ud-gaar, kaldes navlen (hilum); gjcnnem f.-strengen gaar
der en karstreng, som tilfører f. den nødvendige næring.
Hinderne og kjernen har et fælles udgangsparti,
kjerne-foden (chalaza), som altid befinder sig paa den mod-
Gustaf Fröding.
cA ch-
/
w f
c
Frøemne : A ret f. B omvendt f. C krumt f. D skematisk
længdesnit gjennem f ; f f.-streng, cli chalaza, m f.-mund, ie og
ii f,-hinder, n f.-kjerne, es embryosæk, o egcelle.
klemme ^b — ® klemmen,
kneifen; (absolut) drücken; (sich
durch eine Spalte) zwängen; (k.
paa) sich beeilen, sich anstrengen
— (è) squeeze, jam, pinch; (k. paa)
press on, bestir oneself—(f) serrer,
presser; (knibe) pincer; (fodtøi)
blessir; (k. sig igjennem) percer;
pénétrer, passer de force.
Klemme @ f, klemme;
snævring ; knibe.
klemmen (î) klemme, knibe,
kiempern ® klimpre.
Klempner (j) m, blikkenslager,
klemt — ® Glockenschlag m
— toil — (g tintement m.
klemte — (î) beiern — ((^ toll
— ® tinter (la cloche),
klenodie - ® Kleinod n — (e)
jewel, gem — (f) joyau; fig. ogs.
trésor m.
Klepper ® m, kleppert;
kirsebærfugl.
kleptomani - ® Kleptomanie
f — (§) kleptomania, klopemania
— (?) cleptomanie f’.
klerikal - ® klerikal — @
clerical — (Ç clérical.
Klette (t) f, borrc.
klettern ® klalre, klavre.
Kletterpflanze (t) f, slynga
plante.
klev — (jO sU’iler Hügel m —
@ crag, shelf, . Ulf - (f) côte f;
rocher (m) escar])e.
kli — ® Kleie f — (e) bran —
(î) son m.
Klicke ® f, koleri, klik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
