Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fröbel ... - Ordbøgerne: K - klemme ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
klicket-klinge
683
Frøen—Frøklængning
684
satte side af f.-munden. F, kaldes ogsaa eg og dets dele
i overensstemmelse hermed egkjerne, eghinder o. s. v.
Embryosækken er den vigtigste del af f., idet den
indeholder egcellen; denne ligger altid i den ende, som
vender mod f.-munden. Sammen med egcellen fmdes et
par andre, smaa celler, synergidecellerne, og i den
modsatte ende af embryosækken ligger
antipodecellerne, medens det midtre parti udfyldes af
frøhvide kj e r n e n el. centralkjernen. Alle
embryosækkens celler er vægløse. Efter befrugtningen udvikler
egcellen sig til et lidet planteembryo, kimen, medens
synergide- og antipodecellerne gaar tilgrunde;
embryosækken fyldes med frøhvide, dannet ved
frøhvide-kjernens delinger; endelig omdannes f.-hinderne til
frøskal, hvorved f. er blevet til frø. F. kan have forskjellig
form og benævnes derefter; er det ret, og navlen ligger
modsat f.-munden, kaldes det ret (ortotropt) (se fig., A);
ligger f.-munden og navlen ved siden af hinanden, er f.
omvendt (anatropt) (B), og krumt (kampylotropt) (G)
benævnes det, hvis baade f.-munden, navlen og chalaza
ligger ved siden af hverandre.
Frøen, Emil (1858—), n. gaardbruger og journalist,
binæringsinteresseret. Fik sin agronomiske uddannelse
paa Jønsberg landbrugsskole, drev først gaard i Aker,
nu (1909) i Sørum. Hans journalistik omfatter væsentlig
landbrugsspørsmaal og er præget af en livlig fremstilling,
en fyndig, rammende udtryksmaade.
Frøgjemme, frøhus, së Frugt.
Frøhale (bot.), den fjærformede, efter afblomstringen
vedvarende griffel hos endel planter, som reinblom,
mogop og humleblomst.
Fröhlich, Abraham E manuel (1796—1865), Schweiz,
digter, prest i kanton Aargau, staar ved siden af Bitzin
(Gotthelf) som konservativ-polemisk digter i Schweiz’
litteratur. Anerkjendt er særlig hans «Hundert neue
Fabeln» (1825). Foruden noveller og satirer, episke digte
over Zwingli, Hutten og Calvin kan endvidere anføres
hans «Trostlieder» (1851 — 64), der er udmerkede ved sin
rene tone.
Frøhlich, se ogsaa Frølich.
Fröhner, Eugen (1858—), t. veterinær, f. i
Württemberg. 1882 lærer ved veterinærskolen i Stuttgart. Fra
1886 ved veterinærskolen i Berlin som leder af den
medicinske klinik og lærer i veterinær-retslære, siden
1905 tillige rektor for skolen. Har udgivet talrige meget
benyttede lærebøger i veterinærfagene.
Frøhus, se Frugt.
Frøhvide, se Frø.
Frøi, Frøia, se Frøy, Frøyja.
Frøien (Frøya). 1. Herred, se Nordfrøya og
Sør-frøya herreder. — 2. En 147.38 km.^ stor, langstrakt,
lav og myrlændt ø ude i havet, nordvest for indløbet
til Trondhjemsfjorden, Søndre Trondhjems amt. F., der
for det meste bestaar af flade myr- og lyngheier med
lave, nøgne, optil 50 m. høie fjeldknauser indimellem,
har en sterkt opskaaret kyst i vest og nord. Den lille,
43 m. høie fjeldknaus Rambjøra i nordøst er et vigtigt
landkjendingsmerke. Den væsentlige bebj^ggelse er langs
øst- og sydkysten. Paa øen bor ialt 2989 mennesker (se
ogsaa under Nordfrøya og Sørfrøya herreder).
F. er adskilt fra den søndenforliggende store ø Hitteren
ved Frøifjorden. Udenfor F.s nordvestkyst ligger en
indviklet skjærgaard. Det aabne hav udenfor og vestenfor
denne skjærgaard benæ^ mes Frøi havet (Frøy-). — 3.
17.72 km.^ stor, træbar ø i Bremanger herred, Nordre
Bergenhus amt. F., der ligger ud mod havet i
mundingen af Nordfjorden, har mod vest og nord en steil og
ubeboet kyst. Ved den fladere og mere beskyttede
sydøstkyst ligger Bremanger hovedkirke i en klynge af huse;
ialt bor der paa F. 491 mennesker i 83 huse. F. er
skilt fra den store ø Bremangerland i øst ved et trangt
af talrige større og mindre holmer og skjær opfyldt sund.
Frøifjorden (Frøy-) benævnes den ca. 35 km. lange
og mellem 4 og 5 km. brede fjord, der skiller de store
øer Frøien og Hitteren i Søndre Trondhjems amt fra
hinanden.
Frøindsamling sker i skogkulturelt øiemed af de
fleste skogtrær, fornemmelig bartrærne, hvis frø sidder i
konglerne. Granens kongler samles i oktober—november,
furuens først i februar—mars; ekens og bøkens nødder,
ore-, aske- og lindefrø i oktober, almefrø i juni—juli,
birkefrø i august—september. F. bør kun ske paa
friske, voksedygtige, velformede modertrær af middels
alder. Af bartrærnes kongler bør kun de største tages,
da frøet i disse giver de kraftigste planter. Konglerne
maa efter indsamlingen bringes til at give slip paa frøet,
hvilket sker ved udklængning (se Frøklængning).
Alt slags frø maa opbevares paa et kjøligt, lufttørt sted
med gode ventilationsforhold.
Frøiningsfjeld, 1098 m. høit fjeld i Grong herred.
Nordre Trondhjems amt, nær grænsen mod Nordlands amt.
Frøisjøen kaldes den ca. 25 km. lange og fra 2 til 4
km. brede, dybe og rene fjord mellem øen
Bremanger-landet (s. d.) og fastlandet ved det søndre indløb til
Nordfjord, Nordre Bergenhus amt.
Frøistølfoss, 6.6 m. høit vandfald i Maaneelven, kort
efter dens udløb af Møsvand, Tinn herred. Telemarken.
F. repræsenterer for tiden (1909) 2970 effektive hk.
Frøitlandsfoss, 20 m. høit vandfald i Fedeelven, Fede
herred, Lister og Mandal amt. F. repræsenterer for tiden
(1909) 220 effektive hk.
Frøkappe (arillus) (hot.), et kjødfuldt, ofte farvet
(rødt, gult) hylster, som hos enkelte planter mere eller
mindre fuldstændig omgiver kapselens frø og gjør, at
disse længe bliver siddende i det aabnede frøhus uden
at falde ud. Paa grund af sin lysende farve kan f. tjene
som frøspredningsmiddel. F. findes f. eks. hos barlind,
vandlilje og valmuefamilien. Det velkjendte krydderi
muskatblomme er den fligede f. hos myristica fragrans,
se Muskatnødplanten.
Frøken er indkommet fra plattysk og anvendtes i
ældre tid kun om kongedøtre og ugifte adelsdamer. Selv
Holberg titulerer borgerdøtre for «jomfru», naar deres
fædre er uden rang. Ordet er egentlig deminutiv til (t.)
Frau («lille frue»).
Frøklængning. Bartrærnes frø ligger gjemt under
konglernes skjæl. Ved varmepaavirkning bringes disse
til at aabne sig og slippe frøet. I klængningsanstalterne
sker f. i større maalestok. Konglerne anbringes her paa
hylder af sprinkelverk eller staaltraadnet i særegne
klængrum, som ved en enkel magasinovn eller
gjen-nem mere sammensatte varmeapparater og ledninger
klicket, klinket © liden port
i palissade.
klieben (t) revne; kløve,
klient — ©Klient m — ©&(?)
client m.
klientel - ® Klientel,
Klient-sehaft f - ® clientelage — (f)
clientèle f.
klik I se plet.
klik II. slaa k. — ® fehl
schlagen — © fail — ® rater,
manquer.
klik III — ® Klicke f — © set,
gang, clique — ® coterie, clique f.
klikke - ® versagen - © miss
fire — ® rater.
klima — ® Klima n - ®
climate - ® climat; ciel m.
klimmen ® klatre, klavre,
klyve.
Klimperkasten ® m,
hakke-bret.
klimpre — ® klimpern - ©
thrum, strum, tv^^ang - ® tapoter
(du, sur le piano), pianoter, gratter
(de la guitare).
klîne — ® kleben; (mit Lehm)
bewerfen — © paste ; (tilkitte) lute ;
(klint væg) mud-, cob wall - ®
(klistre, lime) coller; (husvæg) bou-
siller, torcher; (tilkitte) boucher;
(se) souiller.
klinge - ® klingen - ©
sound, jingle — ® (ré)sonner.
med k.nde spil — ® mit
klingendem Spiel — © with drums
beating and trumpets sounding —
® musique en tête, tambour(s)
battant(s).
klinge sb — ® Klinge f; (gaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
