Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frøstol ... - Ordbøgerne: K - Klippspringer ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
689
Frøstol—Fuchs
690
Frøstjerne fthalictrum flavumj.
støvdragere, som præger
blomsten. I Norge fire arter,
hvoraf de tre er
lavlands-planter, medens den lille
fjel d-f. (t. alpinum) med
de bregnelignende blade er
alm. i fjeldegnene.
Frøstol, fr øs treng, se
F r 0 e m n e.
Frøsvulst (ranula) er
en biæreagtig, vædskefyldt
svulst i bunden af
mundhulen ved siden af
tunge-baandet, opstaaet ved
tillukning af en slimkjertels
udførselsgang. F. kan ofte
antage betydelig størrelse.
Frøtræstillingshugst, hugstmaade for jevnaldrende
eller næsten jevnaldrende skogbestand. Pâa hugstfladen
fjernes alle trær undtagen frøtrærne, som i gran- og
furuskog gjensættes jevnt fordelt over fladen, som regel
efter forholdene i et antal af 75—300 pr. ha. Disses
øiemed er at besørge hugstfladens gjenbesaaning samt i
regelen ogsaa at tjene jordbunden og de opspirende unge
planter til beskyttelse i de første aar. Naar frøtrærne
har fyldt sin opgave, fjernes de sukcesivt ved to eller
flere hugster («lyshugster»), alt efter den mængde og
tæthed, hvori de er gjensat. Til frøtrær bør kun
vælges stormsterke, velformede trær af middels alder
med frodig og veludviklet krone. [Litt.: A. Barth,
«Skog-brugslære» I (1905).]
Frøugræs kaldes i jord- og havebruget det ugræs, der
udelukkende formerer sig ved f r ø, i modsætning til det
ugræs, der tillige og ofte for den væsentligste del
formerer sig ved knopskydende rødder eller roddele. Som
vore værste og mest almindelige f. kan nævnes
åkersennep, akerkaal, akerreddik, hyrdetaske, smaasyre,
svine-blom, prestekrage el. balderbraa, daa, stedmorsblomst,
vasarv o. fl. De udryddes dels paa braklandet, dels i
rodfrugtaaret, ved at frøet bringes til at spire, hvorefter
de unge ugræsplanter ødelægges ved harvning, lugning,
hakning el. 1. De maa paa ingen maade faa staa i ro saa
længe, at de faar tid til at udvikle og kaste modent frø.
Frøuld, se Frøspredning.
Frøundersøgelse, se Frøkontrol.
Frøy (oldn. Frey, gl. d. og sv. Frø), nord. gud for
frugtbarhed i enhver henseende; derfor holdtes vaarfester til hans
ære, og hans støtte i Upsala havde stor fallos,
frugtbarheds-symbolet. Hovedstedet for hans dyrkelse var i Upsala,
hvor der holdtes store ofl’erfester, « Frøblot»; Sverige har
mange, Norge færre, Danmark faa vidnesbyrd om hans
dyrkelse; fra Island fortælles om «F.s-goder». F. bor i
Alfheim mellem lysalferne og eier skibet Skidbladne, der
gaar lige godt over land og over vand, og galten
Gullen-børste. Han er søn af Nj^rd og broder til Frøyja. Berømt
er myten om hans elskov til jettekvinden Gerd, hvorom
eddakvadet «Skirnismâl» melder; myten hentyder sikkert
paa jordens opvaagnen om vaaren. Ved Ragnarok kjæmper
F. mod Surt. Navnet F. betyder «herren». Hos
ingvæ-onerne (s. d.) dyrkedes han som Ingve-F., Ingunar-F., og
han identificeredes med stamfaderen til Ynglingerne (s. d.).
Klippspringer-klobig
Frøyja, nord. gudinde, datter af Njçrd og søster til
Frøy. F. er en gudinde, som norske skålde har dannet
som kvindeligt sidestykke til Frøy, idet de til hende har
overført en del af Friggs egenskaber. F. betyder
herskerinde, frue. Hun er kjærlighedens gudinde, som Frøy er
frugtbarhedens gud, hun deler valen med Odin, bor i
Folkvang, og hendes hal heder Sessrymne (rig paa sæder);
andre kilder lader det være de døde kvinder, som kommer
til hende. Norsk folketro kjender F. som fører for
dødningridtet. F. er den fagreste dis. Trym vil have
hende som betaling for Tors hammer, ligesom den jette,
der bygger gudeborgen, betinger sig hende som byggeløn.
Hun er som kjærlighedsgudinde letfærdig; Loke siger, at
alle æser og alfer har været hendes bolere. Da hendes
husbond Od forlader hende, vandrer hun om efter ham
og græder guldtaarer. F.s døtre er Hnoss (smykke) og
Gersemi (klenodie). F. eier brisingsmykket, som Loke
stjæler og Heimdal vinder tilbage. Hun har mange
tilnavne: Mardçll, Mengl9d (den smykkeglade), Gjevn, Horn,
Syr o. a., hvad der vidner om hendes yndest.
F. S., forkortelsestegn i den internationale telegrafi:
télégramme à faire suivre (fr.), eftersendelse.
F. S.A., eng. fork, for Fellow of the Society of arts.
Ftaleïner er en gruppe organiske forbindelser, der
faaes ved ophedning af ftalsyreanhydrid med fenoler; de
er ofte sterkt fluorescerende. Med fenol faaes saaledes
fenolftalein, der anvendes som indikator ved titrering.
Med resorcin faaes fluorescein, der med brom giver
eosin, som farver silke rosa med vakker fluorescens.
Med pyrogallussyre faaes gal le’in (s. d.).
Ftalsyre, kem. forb. af kulstof, vandstof og surstof
(CgHeO J, er en syre, der faaes ved oksydation af naftalin.
Farveløse krystaller, tungt opløselige i vand og æter,
lettere i alkohol. Ved ophedning spaltes f. i vand og
f.-anhy drid, der danner farveløse prismer, som smelter
ved 128 ° og finder adskillig anvendelse, særlig til
fremstilling af ftaleïner (s. d.) og kunstig indigo (s. d.).
Ftïsis (græ.), «svind». Anvendes i medicinen som
betegnelse for, at legemet hentæres. Da dette ulige oftest
beror paa lungetuberkulose («tæring»), anvendes f. nu
næsten kun om denne sygdom. Jfr. dog ogsaa f. bulbi,
indskrumpning af øiet.
Fu, kinesisk forvaltningsomraade, underafd. af provins.
Fuà, E r ni i n i a, sé F u s i n a t o.
Fuäd pasha, Mehemed (1814—69), tyrk. statsmand,
blev 1840 legationssekretær i London, anvendtes i
diplomatiske sendelser til St. Petersburg og Ægypten og var
udenrigsminister 1852 — 53 samt 1855—56. F. var en af
hovedophavsmændene til reformediktet (Hatti-Humayun)
feb. 1856 og var Tyrkiets udsending paa Pariserkongressen
s. a. 1860 ordnede F. med kraft de urolige forhold i
Syrien (druserne), blev derpaa storvezir (1861—66) og
paany udenrigsminister 1867 — 69. F. gjennemførte 1865
«vilajetforfatningen», som centraliserede forvaltningen i
større provinser, og fik s. a. konverteret h-àle den tyr
kiske statsgjæld til en samlet masse, men finansuordenen
vedblev, og han maatte stadig laane og paalægge nye skatter.
Fuang, i Siam: 1. guld- og sølvvegt = 1.9116 gram;
2. sølvmynt = Vs bat = 29.12 øre.
Fuchs, Immanuel Lazarus (1833—1902), t.
matematiker. Han var siden 1866 professor ved forskjellige
Klippspringer® m, dverghjort.
Klippwerk ® n, legetøi,
smaa-Tarer, isenkram.
klirre - (t) klirren, rasseM —
{e) dash, clink, jingle, dank — (f)
diqueter, vibrer, frémir.
klirren - (t) Geklirr n — ©
dashing osv. - (D diquetis m,
vibration f, frémissement,
tintement m.
klisset — (t) klebrig — (e)
viscous, slippery — ® gras,
empâté, gluant.
klister — (t) Kleister m — (g)
paste ~ ® colle f.
klistre - ® kleistern, kleben
- (e) paste - ® coller.
Klitsch ® m, klat; klask;
klump.
klitschen ® klaske; smekke..
klittern (t) smøre, klatte.
Klitterschulden (î) pl,
klat-gjæld.
klo - ® Klaue f; (paa fugl,
kat) Kralle f; die Schere (eines
Hummers) — Te) claw; (rovfugl-)
talon ; (skrift) scrawl, fist ; (pl, fig.)
clutches - (f) grifle; (fugle-) serre ;
(hummer-, krebs-) pince; (skrift)
pattes (f pl) de mouche ; (haand)
patte, main f.
kloak — (t) Kloake f, Kanal-,
Abzugsgraben m, Siel n — (g)
common sewer — (f) égout m.
Kloben (t) m, træklods; blok,
talje; dørhængsd, gangjern ;
fuglefælde; tang; dukke (hør),
kloben (^ kløve; banke,
klobigd) klodset; plump.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
