Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fughetta ... - Ordbøgerne: K - klokke ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’693
Fughe^tta—Fugle
694
klokke—Klops
og Anton var Karl V’s ivrige tilhængere og blev af
ham ophøiet til rigsgrever (1526 og 1530) og fik ret til
at slaa mynt. F. blev nu fortrinsvis bankierer og drev
pengeforretninger overalt i Europa og Amerika. De
smykkede sin by med prægtige paladser, biblioteker
og kunstsamlinger. Fra Raimund nedstammer linjen
F.-Kirchberg, fra Anton F.-Kirchheim og F.-Wellenburg,
hvilke tre linjer endnu bestaar. 1857 reiste Ludvig I af
Bayern i Augsburg et mindesmerke over J o h a n J a k o b F.
(d. 1575), en af datidens største mæcener.
Fughe’tta, en liden, friere og mindre strengt
gjennem-ført fuga.
Fugîn, se Fiskegift.
Fu’git irrepara’bile te’mpus (lat.), «tiden iler bort
og kan aldrig faaes tilbage», citat af Vergil («Georgica»
III, 284).
Fugle (aves) er den yngste hvirveldyrklasse; opstod
juraperioden, nedstammer fra reptilierne, med hvilke de
har mange træk tilfælles, danner i nutiden en talrig,
ensartet gruppe. Karakteristisk er forlemmernes
omdannelse til flyveredskaber, den lange, bevægelige hals, det
sterke, lette legeme og fjærklædningen, altsammen
egenskaber, som staar i forbindelse med flyveevnen. Skelettet
minder om reptiliernes. Halshvirvlerne er talrige (13— 25),
sadelformige, meget bevægelige indbyrdes, forsynet med
rudimentære ribben. Ring- og taphvirvel er tilstede.
Brysthvirvlerne er faa, alm. temmelig ubevægelig
forbundet med hinanden eller helt sammenvokset. I
bækkenhvirvlerne (som er dækket af bækkenet) indgaar de 2—3
bagerste brysthvirvler, lændehvirvlerne, de egte
bæklcen-hvirvler og de bagerste halehvirvler. Af egte
bækkenhvirvler findes kun to, som ved korte ribben er forbundet
med bækkenet. Af halehvirvler findes hos fosteret ca. 20,
hvoraf tredjedelen optages i bækkenet^ medens de 6—7
bagerste smelter sammen til en høi knokkel, pygostylen,
som bærer styrefjærene. Denne mangler hos de fleste
fossile og hos nogle nulevende f. af specifik oprindelig
typus. Ribbenene bestaar af to temmelig flade
benstykker, som støder sammen under en vinkel; af disse
er det nederste fæstet til brystbenets isant, medens det
øvre oventil deler sig i to grene, hvoraf den ene, capitulum,
forbinder sig med hvirvelen, den anden, tiiberculum, med
hvirvelens tvertap. Fra bagranden af det øvre
ribbens-stykke udgaar en flad skraatap (processus uncinatus), som
lægger sig hen over det følgende ribben og derved giver
brystkassen større fasthed. Brystbenet er stort, bredt,
dækker en stor del af undersiden, er aim. forsynet med
en sterk langsgaaende kam, som tjener til støtte for
vingemuskulaturen. Brystkammen er aim. svagt udviklet
hos f. med reduceret flyveevne; man kan af dens
størrelse og form slutte sig til vedkommende f.s natur.
Forbrystben (episternum) mangler. Bækkenbenet ligner
meget dinosauriernes (s. d ). Hoftebenet (os ilium) er
en flad, bøiet knokkel, til hvis underside de før omtalte
bækkenhvirvler hefter sig. Ved dets nedre rand findes
ledskaalen, hvor de to andre bækkenknokler støder til.
Sædebenet (os ischii) er en kraftig bagudrettet knokkel,
sedvanlig bagtil sammenvokset med hoftebenet.
Skambenet (os pubis) er langt, tyndt, strækker sig fra
ledskaalen bagover langs sædebenet og er ofte
sammenvokset med dette. Bækkenet er aabent bagtil, idet
sæde- og skamben ikke forbinder sig med de tilsvarende
fra den anden side. Af baglemmerne er laarbenet (femur)
temmelig kort, legbenet (fibula) i den nedre ende
tilspidset og slutter sig nær til skinnebenet (tibia), som er
langt, sterkt, oventil paa forsiden forsynet med en stor
kam. Knæskal er alm. tilstede. Fodroden falder ligesom
hos reptilierne i to afsnit, forbundet ved et meget
bevægeligt led. Mellemfo(Jsbenene er hos fosteret adskilt,
vokser senere sammen med undtagelse af nr. l,.der er
kort og findes ved den nedre ende af de andre. Af tærne
mangler nr. 5 med tilhørende mellemfodsben; tommelen
vender alm. bagover, mangler undertiden, har aim. to
led, nr. 2 tre, nr. 3 fire, nr. 4 fem led. Nr. 3, midttaaen,
er aim. længst. Skulderpartiet ligner reptiliernes.
Ravne-nebsbenet er en sterk knokkel, som nedtil forbinder sig
med brystbenets forende, oventil under en spids vinkel
støder sammen med det säbelförmige, fritliggende
skulderblad (scapula). Hos strudse o. a. er denne vinkel stump
og de to knokler ofte sammenvokset. Nøglebenet (clavicula)
bestaar af to lange, tynde grene, som oventil fæster sig
til skulderbladet paa det sted, hvor ravnenebsbenet støder
til, nedtil aim. er sammenvokset der, hvor de fæster sig
til brystkammen. Det er rudimentært hos strudse-f.
Forlemmerne er lange, albubenet meget sterkere end
spolebenet. Af haandrodsknoklerne er de to i den
proksi-male række fri, de øvrige smeltet sammen med
mellem-haandens ben. Haanden er lang og smal, bestaar af tre
mellemhaandsben og fingre, nr. 4 og 5 mangler.
Tommelens mellemhaandsben er kort, sammenvokset med nr.
2, de to øvrige er kun sammenvokset i enderne.
Tommelen har et el. to led, nr. 2 to eller tre, nr. 3 ét, sjelden
to led. Hovedskallen ligner specielt øglernes, har
ligesom disses én nakkeledknude. Hjernekassen er stor,
mellem øinene sammentrykt til en plade, øiehulepladen •
mellemkjæven sterkt udviklet, uparret, danner randen
af overnebbet og gaar i en gren mellem næsebenene
næsten til panden. Overkjævebeuene er smaa og rykket
tilbage. Ledbenet er stort, meget bevægeligt, dets nedre
ende forbundet med overkjæven ved en bagtil af vinge-,
fortil af ganebenet dannet benbro og udenfor denne ved
en anden bro, kindbuen, som dannes af overkjævebenet,
kindbenet og bikindbenet (quadratojugale). Det parti, som
oventil forbinder nebpartiet med hjernekassen, er tyndt
og elastisk, næseskillevæggen herunder hindeagtig; derved
er fuglene istand til at bevæge overnebbet op og ned.
Vomer er bagtil forbundet med ganebenene, i hvis
bevægelser den deltager. Taarebenet (lacrymale) findes ved
øie-hulens forrand. Underkjæven bestaar af 11 knokler (hos
nutidens fugle), idet den forreste, dentale, er uparret;
hos tand-f. var den skilt i to. Tungebenet bestaar af et
uparret midtstykke, til hvilket aim. er fæstet et par
korte forreste horn (tungebensbuerne) og et par lange
bagerste horn, som ofte bøier sig op omkring
hjernekassen (svarer til første gjellebue). For- og bagpandeben,
tverben og søileben (columella) mangler. Sømmene
mellem knoklerne forsvinder tidlig. — Huden er dækket
af fjær (s. d.). — Egte skjæl (som hos krybdyrene)
findes paa f.s fødder; en meget afvigende form er
sporen (hos hønse-f.), som ved en forbening er fastvokset til
mellemfoden. Klør findes paa tærne, de er alm. specielt
tilpasset til f.s levevis ; midttaaen er usymmetrisk, kloens
syn — (T) Vorsichtsmassregeln pl
— (e) (from) prudential motives
(considerations) — (f) mesure (f)
de précaution; (af k.) par
prudence,
klokke — (t) Glocke; Klingel;
Uhr f; (kl. 4) um vier Uhr; (hvad
er k.n?) was ist die Uhr, wie viel
Uhr ist es? - (ur) dock, watch;
(hvad er k.n) what’s the time?;
(k.en er 4) it is four; (kl. 4) at
four o’clock; (bot.) bell flower —
ÖD cloche(tte); (dør) sonnette;
(bord-) timbre ; (ur) pendule,
montre, horloge f; (kl. 12) à midi
(à minuit); (kl. 10) â - dix heures
(précises); (hvad er k.n)? quelle
heure est-il?; (k.n er2) il est deux
heures; (bot.) campanule f.
klokker — (t) Glöckner, Küster
m — (g) sexton, bell-ringer - (?)
marguillier, sacristain m. Se ogs.
klodrian,
klöpfeln (t) pikke,
klopfen ® banke, klappe; slaa
til lyd (paa sit glas).
Klopfer (t) ro, banker;
klapper; dørhammer.
Klopffechter (t) m, professionel
fegtemester.
Klopf geist ® m, bankeaand.
Klöppel ® m, banketerskel,
banketrie= Klopfholz n;
klokkeknevel, kolv; kniplepinde =
K.-holz n. K.kissen n,
kniple-pude.
klöppeln ® kniple.
Klöpplerin ® f, kniplerske.
Klops ® m, frikadelle,
banke-kjød.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
