Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fuglebjerge ... - Ordbøgerne: K - Klotzschuh ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
697
Fuglebjerge—Fuglekongefamilien
698
folges trækveie, der svarer til vedkommende f.s karakter;
ofte forvilder enkelte f. sig under trækket langt bort fra
sit vanlige udbredelsesomraade, hvad man har iagttaget
ved fyrtaarnene, f. eks. paa Helgoland, hvor i de mørke
høstnætter tusener af træk-f. slaar sig ihjel mod
fyrlygterne. Trækket foregaar forskjellig; nogle trækker
om dagen, andre om natten, nogle høit, andre lavt, nogle
kort, andre meget lang vei, endog langt søndenfor
æquator; de, som kommer tidligst, trækker senest bort
igjen (og omvendt). De fleste f. trækker i store flokke;
kjendskabet til veien overleveres sandsynligvis fra den
ene generation til den anden. — F. inddeles alm. efter
beskaffenheden af deres neb, vinger og ben i spurve-f.,
klatre-f., rov-f., hønse-f., duer, vade-f., svømme-f. og
strudse-f. ; dertil de uddøde øgle- og tand-f. Dette system
(som følges i nærv. verk) giver os let definerbare, men
ikke naturlige grupper; et naturligt system, bygget paa
anatomiske og biologiske
egenskaber, er dannet i de senere aar;
det afviger ikke lidet fra det her
anvendte. (Om de enkelte
ordener, s. d.) Se pi. Fugle (anatomi)
samt Fugle I og II.
Fuglebjerge er steile, alm. mod
aabent hav beliggende fjeldsider,
der benyttes som hækkeplads for
kolossale skarer af visse sjøfugle,
hos os alker, lundefugl, krykje,
teister og skarver (s. d.). De er
alm. i arktiske egne og beboes der
delvis af andre arter end vore;
hos os findes de spredt langs kysten
fra Stavanger til Øst-Finmarken,
talrigere nordover. Hvilke og hvor
mange arter, der bebor et
fuglebjerg, afhænger af dettes
beliggenhed og beskaffenhed forøvrigt;
ofte findes flere arter samlet paa
et lidet omraade. Et saadant fjeld
frembyder et storartet og
merkeligt skue. Mørkt og nøgent rager
det op af havet, delvis hvidfarvet
af fuglenes ekskrementer. Overalt
vrimler det af liv. Foran fjeldet
sværmer store skarer af lundefugl
og alker stille og rastløst omkring,
lyden af deres hurtige vingeslag fylder luften med en
ubestemmelig brusen. Krykjerne fører derimod under
sine flyveøvelser et øredøvende spektakel og spiller den
mest fremtrædende rolle i det blandede fuglekor. Paa
stene nærmest havfladen sidder skarvene i sorte rækker;
sit store, af kvist, tang o. 1. byggede rede anbringer de
ofte høit oppe, paa utilgjængelige steder. Paa sjøen
udenfor fjeldet ligger skarer af fiskende fugle, der mod aftenen
vender tilbage til hækkepladsen. Hver art har gjerne
et bestemt omraade af fjeldet. Alker og lomvier lægger
sit ene, store eg uden underlag paa en afsats eller i en
revne paa de utilgjængeligste steder og kives her under
stadigt leven om pladsen; lundefuglene hækker i urer
eller selvgravede jordgange og giver her sit nærvær
til-kjende ved en høist karakteristisk murrende lyd. Naar
Klotzschuh—klump
et menneske nærmer sig, søger de ofte tilflugt i sine
huller og forsvarer sig drabelig, naar man søger at trække
dem frem. Merkelig nok er lundefuglens unge ved
fødselen tæt dunklædt, medens alkeungen, som fødes under
aaben himmel, er nøgen. Ungerne sidder i fjeldet til de
er flyvedygtige; mange knuses ved fjeldets fod under det
første flugtforsøg mod havet. Krykjerne anbringer sine
af tang eller straa byggede reder paa smale afsatser nær
havet, fortrinsvis i huler, dannet af brændingen. Over
fjeldet svæver gjerne et par ørne og nogle ravne; disse
farlige røvere ofres dog ikke megen opmerksomhed,
idet mængden af fugle synes at gjøre hver enkelt
tryg. — F. har betydelig økonomisk betydning for
sine eiere. Før fangede man lundefugl i masser
med garn, der bredtes ud over uren; da denne
fangstmetode blev forbudt, ophørte paa det nærmeste al
fuglefangst. Langt vigtigere er indsamlingen af eg, specielt
krykje-eg, hvoraf der alene paa
Sværholtklubben i Porsanger aarlig
indsamles 8—10 000. Det er dog
kun en liden brøkdel, man her
kan naa i, idet antallet af de her
bækkende kry kjer anslaaes til flere
millioner; Sværholtklubben er det
største f. i Norge, kanske i verden.
[Litt.: R. Collett, «Dyreliv i det
nordlige Norge» (1907).]
Fugleedderkopper, se E d d
er-kopper
Fuglegræs (bot.), vasarv (s. d.).
Fuglehund. 1. Racehund, til
jagt med stand for fugle af hønse-,
bekkasin- og andeslegten.
Hoved-arter pointer og setter. 2. Hund,
halsende paa opflyvende fugl,
kaldes ofte i vøre landdistrikter f.
Fuglekongefamilien (re^^tzZzdae)
henføres undertiden til meiserne,
undertiden til sangerne, med hvilke
de er nær besiegtet. Det er smaa
insektædere med tyndt, spidst neb,
middelmaadige vinger, lidt kløftet
stjert og brusende fjærklædning.
Tarsen er lang, fortil dækket af
en hul plade; næseborene dækkes
af en eneste, tyndstraalet liden
fjær. F’amilien tæller kun én siegt, regulus, der hos os
er repræsenteret ved den almindelig fuglekonge
(régulas cristatas). Oversiden er olivengrøn, fortil graalig;
issen med en safrangul, af sorte sidebaand begrænset
kort top, overgumpen gulgrøn, undersiden lyst graagrøn,^
maven hvidagtig. Vingerne med et hvidt tverbaand,
forøvrigt ligesom stjerten mørkebrun med gulgrønne
fjærkanter. Nebbet sort, benene brune. Længden ca.
95 mm. Hos hunnen er issen lysegul, hos ungen
mørkebrun. Fuglekongen er alm. i granskog over hele landet,
trælfes sporadisk ogsaa i Finmarken. Om vinteren
trækker nogle sydpaa, resten streifer sammen med meiser
o. a. omkring i granskogene og søger efter pupper etc.,
hvoraf de lever. I strenge vintre fryser de ihjel i mængde.
Redet anbringes yderst paa en gren, er meget kunst-
Klotzschuh (Î) m, træsko,
klov — (D Klaue f — (ë) hoof
- ® sabot m (fendu), k.dyr —
® Zweihufer m — @ cloven-footed
animal - (f) animal à sabot fendu.
klub - ® Klub m — (§&(?)
club; ® ogs. (selskabelig) cercle m.
klubbe - (t) Keule f - © club,
mace — (f) massne f.
klud — ® Lappen, Fetzen, Lum-
pen m — (g) rag, clout ; (alle k.e
sat) every stitch of canvas - (Î)
lambeau, chiffon; (seil) voile f.
k.esamler — (t) Lumpensammler
m — (e) rag gatherer, -pickerer —
d) chiffonnier m.
kludre — ® pfuschen, hudeln
- © bungle, botch - ® bousiller,
gâcher.
Kluft ® f, kløft; tang.
klüften (t) kløve,
klüftig ® sprukken, revnet,
kløftet.
klug ® klog, kløgtig.
Klügelei ® f, spidsfindighed,
haarkløveri.
klügeln ® spekulere.
Klugheit ® f, klogskab, kløgt.
Klügler, Klügling ® m,
spidsfindig person, ræsonnør.
Klugsinn ® m, kløgt,
kluk — ® Gluck m - ©
cluck(ing) of a hen - ® glouglou,
gloussement m.
klukke - ® gluck(s)en,
gluch-zen — © cluck — ® faire
glouglou; glousser.
klump — ® Klumpen, Kloss m
- © (c)lump, (jord-) clod; (i en k.)
in a duster, clustered - ® boule.
Fra et fuglebjerg : Kry kjer paa Stappen ved Nordkap.
(Efter fot. af prof. R. Collett.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
