Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fugtighed ... - Ordbøgerne: K - klynk(en) ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
701
Fugtighed—Fukssvans
702
klynk(en)—klæbrighed
, Fugtighed bruges i meteorologien som udtryk for v a n
d-d a m p e n e i atmosfæren. Disses mængde angives og maales
(se Fugtig h edsmaaler) paa flere maader. Den a
fa-solute f. er det antal gram vanddamp, som indeholdes i
en m.^ luft. Damptrykket er det tryk, som
vanddampen udøver, som gas, udtrykt ligesom lufttrykket i
mm. kviksølvhøide ved normaltyngden. Den relative f.
(f.s-grad) er forholdet mellem den mængde vanddamp,
der er i en m.^, og den mængde vanddamp, der kunde
være i samme rum, naar luften var mættet med
vanddamp ved den stedfindende temperatur. Eller relativ f.
er forholdet mellem damptrykket og
maksimumsdamp-trykket ved den stedlige temperatur. Relativ f.
udtrykkes i pet. 100 pet. svarer til mættet luft. I daglig tale
betegner fugtig luft stor relativ f., tør luft liden relativ
f. — I Norge er den absolute f. noget større i det
sydlige end i det nordlige. Den er størst ved kysten
(aaret 5—6 mm. damptryk, jan. 2 mm., juli 7—8 mm.)
og mindre inde i landet (resp. 4, 2 og 7—8), størst i juli
og aug., mindst i jan.—mars. Den relative f. er størst
paa kysten (aaret 80, jan. 75—80, juli 80 pet. langs
vestkysten, 85 i Finmarken) og mindst inde i landet (aaret
70, jan. 70, juli 65—70). Størst i aug.—nov., mindst
om vaaren.
Fugtighedsgrad, se Fugtighed.
Fugtighedsmaaler (hygrometer) er et instrument
til at maale luftens fugtighed. Man har flere slags. 1.
Kondensationshygrometret er et termometer, der
staar i et blankt kar i en vædske, som ved gjennemblæst
luft bringes til at fordunste og afkjøles. I det øieblik,
at temperaturen er sunket saa lavt, at den afkjølede luft
ved karrets overflade bliver mættet med vanddamp
(dugpunktet), fortætter luftens vanddamp sig som smaa
perler (dug) paa den blanke yderflade, der da viser sig
mat. Det maksimum af vanddamptryk, som svarer til
dugpunkttemperaturen, der angives af termometret, er
lig damptrykket. 2. Psykrometret bestaar af to
indbyrdes ganske lige termometre, opstillet ved siden af
hinanden. Det ene, der kaldes det tørre termometer,
viser luftens temperatur. Det andet, der kaldes det
vaade termometer, har sin kugle omgivet af tyndt tøi,
der holdes vaadt af vand, eller har under frost et tyndt
lag af is paa tøiet. Vandet eller isen fordunster. Den
hertil fornødne varme tages fra termometret, som synker,
indtil varmetabet er opveiet af den tilstrømmende
varme fra den varmere luft udenom. Af de temperaturer,
som aflæses paa begge termometre, kan man beregne
damptryk og relativ fugtighed. Jo lavere det vaade
termometer staar under det tørre, desto mindre er den
relative fugtighed. Viser begge ens, er den relative
fugtighed 100 pet. 3. Haar hygrometret viser den
relative fugtighed. Et for fedt renset haar bliver
længere, naar den relative fugtighed vokser, og forkortes,
naar denne aftager. Den øvre ende af haaret er fæstet
i en ramme. Den nedre ende er slynget om en rul, som
ved haarets vekslende længde dreies om sine tapper, og
en til rullen fæstet viser peger paa en bue, hvis streger
og tal, fra 0—100, angiver den relative fugtighed.
Fuhi (Fohi, Paohi), mytisk keiser og vismand i
Kina ea. 2800 f. Kr.; grundlægger af al kinesisk kultur
og civilisation.
Fuimus Troes (lat.), fraVergils «Æneide» II, 325 «vi
har været trojanere» (og er det nu ikke mere, da Troja
er brændt); som talemaade i betydningen «alt er forbi».
Fujijama el. Fuji s an, vulkan i Japan, paa øen
Nippon, v f. Jokohama, 3778 m. Den har en regelmæssig
kegleform og er snefri bare i juli og aug., paa
hvilken tid den bestiges af tusener af buddhistiske munke
Fujijama seet fra indsjøen Hakkone.
Ofte anvendes den som motiv -i japansk malerkunst og
dekorationskunst. Noget udbrud har den ikke havt
siden 1707, og dens skraaninger er dyrket eller bevokset
med skog.
Fujivara, fornem japansk adelsfamilie, der fra ca.
650—1150 besad hele magten i riget og beherskede
mikadoen, indtil den styrtedes af familierne Taïrâ og
Minamoto; men atter 1219—51 beklædte F. shogunatet
(s. d.), dog under formynderskab af den mægtige familie
Hojo. I aarhundreder indehavde F. alle fornemme
embeder og kun i den kunde mikadofamiliens medlemmer
indgiftes. Nuværende keiserinde i Japan Haruko (s. d.)
er af F.s berømte æt.
Fukien (Fokien), prov. i det sydøstlige Kina ret
overfor Formosa, omtr. 120 000 km.^ med omtr. 23 mill.
indb. (meget tvilsomt tal), altsaa 190 pr. km.^ Det er
et fjeldland; som helder jevnt ud mod havet. Landet er
godt dyrket og giver store mængder med te, ris, hvede,
tobak, bomuld og sukker. Der er store leier med
stenkul, som ikke drives. Indbyggerne er flinke sjøfolk, men
staar kanske i dannelse tilbage for kineserne i nord.
Hovedstad Futsjau
Fukoidsandsten er navnet paa den kambriske
sandstens øvre hovedafdeling i Sverige. I sandstenen findes
spor efter dyr, som har krøbet om paa havbunden.
Disse spor tolkedes til en begyndelse som aftryk af
tang-artede planter (fukoidéer); heraf navnet f. Jfr.
Eophy-tonsandsten.
Fuks (t.)^ den nederste elev i klassen; t. betegnelse
for en rus; en rød hest.
Fukssvans, haandtag med stivt sagblad og haandtag
ved bladets ene ende.
klynk(en) — (t) Winseln,
Jammern, Gewinsel, Gewimmer n —
(e) whimpering, whining — (f)
gémissement m.
klynke — (t) winseln, wimmern,
jammern, klagen — (ê) whimper,
whine (f) gémii% se lamenter.
klype – ® kneifen, klemmen
— (e) pinch, squeeze — (f) pincer,
klype sb — (t) Fingerspitzvoll,
Prise f — © pinch, pugil — (f)
pincée f.
klys (sjøord) — ® Klüse,
Klüsgate f, -loch n — @ hawse(-hole)
— (f) écubier m.
klyse — ® schleimiger
Klumpen, Speichelauswurf m — @ clot
— (f) crachat m.
klyster — ® Klystier n — ©
dyster, injection, enema — (?)
lavement m.
klystieren ® sætte klyster,
klyve se klatre,
klyver (sjøord) — ® Klüver m
— @ (standing) jib — (|) (grand)
foc m. k.bom — Klüverbaum
m — © jib-boom — (f) bâton (m)
de foc.
klæbe — ® (fest , an)kleben —
@ stick, cleave, adhere; (ved) ogs.
beset (trans.) stick, paste (f) se
coller (être collé) à; adhérer (à);
(trans.) coller.
klæbrig — ® klebrig - ©
sticky, adhesive, viscous — ®
gluant, collant, visqueux,
gluti-neux.
klæbrighed — ® Klebrigkeit f
— © adhesiveness, viscidity — (f)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
