Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fundamental ... - Ordbøgerne: K - knag ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
709
Fundamental—Funktion
710
visse forhold anvendes ogsaa fortætning af grunden ved
frysningsmetoden, som bestaar deri, at jorden ved
ind-sprøitning af kuldeblandinger bringes til at fryse.
Lige-saa anvendes pneumatisk fundamentering. Ved
pneumatisk fundamentering eller tryklufts-f. sænkes en hul
pillar (caisson) af murverk eller jern n^d til fast bund
derved, at materialet inde i caissonen udgraves. Gaissonen
paabygges efterhvert som den synker dybere. Gjennem
et jernrør af større dimensioner holdes caissonens indre
•under saa stort tryk, at vandet ikke kan trænge ind,
og at man kan arbeide paa det tørre i caissonen. Det
udgravede materiale bringes op i dagen gjennem
jernrøret, som oventil er forsynet med luftsluser.
Arbeidsfolkene arbeider her i lighed med dykkere under
atmosfærisk overtryk. Naar caissonen har naaet fast bund,
fyldes den med beton. e. I aabent, stille eller bevæget
vand vil man, naar den faste grund ligger i ringe dybde,
mudre sig ned til fast bund og anvende jeté, mur,
betonstøbning, betonsække, betonblokke, sænkkasser,
laftverkskasser. Man anvender ogsaa pneumatisk
fundamentering eller man omgiver hele hyggestedet med
vandtætte fangdamme, indenfor hvilke vandet udpumpes.
Her i Norge er de kostbarere fundamenteringsmetoder,
særlig trykluftsfundamentering og fundamentering ved
pæle af jernbeton, ikke kommet til anvendelse.
Fundamentering ved sænkbrønde er kun i et enkelt tilfælde
anvendt, sænkkasser derimod hyppigere. Ligesaa
fundamentering ved fangdamme. 1 større dybder anvendes
pælerost, skruepæle og pæle af jernbeton. Hvor træpæle
anvendes i sjøvand, maa disse beskyttes mod pælemark.
II. Fast byggegrund kan ikke naaes. a. Er
byggegrunden tør, anvendes aftrapning, omvendte hvælv,
sandfyldning samt betonkage med eller uden
jernindlæg, og i fugtigere terræn pæle af beton og
jernbeton samt fortætning af byggegrunden, b. I aabent,
stille eller bevæget vand gives f. stor grundflade, f. eks.
ved jeté eller grusfyld; der anvendes sænkkasser med
stor grundflade, pælerost med betonkage (i tilfælde med
jernindlæg), pneumatisk fundamentering, sænkbrønde,
skruepæle og pæle af jernbeton. (Se Dykkerklokke
og pi. Dykker.)
Fundamental, som ligger til grund, grundlæggende.
Fundamentälstjerner kaldes en række klare, over
hele himmelen spredte stjerner, hvis beliggenhed er
nøi-agtigst kjendt, og som derfor benyttes til bestemmelse
af andre stjerner.
Fundamentältone el. -bas kaldes den virkelige
grundtone i en akkord i modsætning til den tilsyneladende.
I sekstakkorden fis-a-d er fis vistnok basstemmen, men da
akkorden er treklang paa d, er denne sidste grundtonen.
Fundamentering, se Fundament.
Fundats (undertiden fundation) er en alm.
betegnelse for bestemmelser, givet enten ligefrem af
statsmyndighederne eller med deres tilslutning, om anvendelse
af visse midler til et bestemt brug, f. eks. til en stiftelse
el. 1. Vor første universitetslov af 28 juli 1824 kaldes
«lov indeholdende f. for det kongelige norske Frederiks
universitet i Chra.».
Fundere (lat.), grunde, stifte, gruble over;
fundation, grundlæggelse ; funderet, som har et godt
grundlag, godt underbygget.
knag—knap
Fundinn Noregr el. «Hversu Noregr byggÔisk^^
er navnet paa en af mytiske genealogier opfyldt
beretning om Norges ældste bebyggelse; findes optaget i to
redaktioner i «Flatøbogen» som indledninger til de norske
kongers og de orknøiske jarlers historie. Originalen
sættes af Finnur Jonsson til «tiden efter midten af det
13 aarh.» («Den oldnorske og oldislandske litteraturs
historie». II, 2—III, s. 819—20).
Fundj, negerfolk i Sennar mellem Blaa og Hvide Nil.
Omkr. 1500 trængte f. ind paa sit nuværende
territorium, knuste det kristne bedsjarige Aloa og
grundlagde et sultanat, der 1820 underkastedes Ægypten,
indtil det i 1880-aarene indlemmedes i Mahdiens rige.
F. er nu sterkt blandet ved forbindelsen med bedsjaerne
(s. d.). De er akerdyrkere med hakkebrug (uden plog),
dygtige jægere og metalhaandverkere; særlig deres
filigransarbeider staar høit. De er muhammedanere. Nær
besiegtet med f. er de omboende endnu hedenske burun,
ingassana og hammedj.
Fundybugten [fD’ndi-], i Nordamerika mell. Nova
Scotia og New Brunswick (Ganada), 300 km. lang og
50 — 100 km. bred, deler sig inderst i to grene. Bekjendt
ved sit pludselige og sterke tidevand; flodbølgen kan
stige til en høide af 16—20 m.
Funebre (ital., af lat. fiinus, begravelse), sørgelig, særlig
i forbindelsen marcia f. (fr. marche funèbre), sørgemarsch.
Fungere (lat.), virke i embeds medfør, gjøre tjeneste.
Fungi (bot.), se Sop.
Fungia, siegt af enkeltlevende koraldyr, ligner
omvendte skivesoppe.
Fungible ting er en alm. betegnelse for den slags
gjenstande, der som regel i den alm. samfærdsel kun
kommer i betragtning som et vist kvantum (efter vegt,
tal eller maal) af en bestemt sort, f. eks. et vist antal
tønder korn af en bestemt sort. Denne egenskab har
særlig betydning ved opfyldelse af kontrakter, idet paa
den ene side saadan kan ske ved levering af
hvilke-somhelst varer af den aftalte art, medens paa den anden
side den forpligtede ikke bliver fri for sin forpligtelse
derved, at det parti, som han havde tænkt at levere,
gaar tilgrunde.
Fungi imperfe^cti (hot.), ufuldstændig kjendte soppe,
bestaaende af konidieformer af ascomyceter og
basidio-myceter. Paa grundlag af koniaiernes bygning og
dan-nelsesmaade har man opsat et slags kunstigt system over
f. i. Flere af disse soppe er skadelige snyltere paa dyr
og planter.
Funi^culus (bot.), frøstreng, se Frøemne.
Funklen (scintillation, blinken) kaldes de hurtige,
ofte af livlig farveveksel ledsagede ændringer i stjernernes
lysstyrke; den er sterkest og giver størst farvespil, naar
stjernerne staar lavt, medens den ofte er umerkelig i zenit.
Funktion (lat.). 1. Forretning, virksomhed,
embedsvirksomhed; funktionéj-e, udføre en virksomhed (jfr.
Fungere); funktionær, person, der udfører en f. —
2. (Fysiolog.). Det specielle arbeide, som udføres af et
organ (s. d.). — 3. (Mat.). Giver man i ligningen y — ^x ^
X en række værdier, f. eks. 2, 3,7..., faar y de dertil
hørende værdier 13, 18, 38 . . . Man siger, at én størrelse
y er en f. af en anden størrelse x, naar som i dette eks.
y forandrer sig samtidig med x paa en saadan maade,
Zahn m — (e) (wooden) peg; (paa
hjul) cog; (paa rat) spoke — (f)
patère; (paa hjul) dent; (paa rat)
poignée f.
knag (g) knast; vorte; knag.
knage — ®knachen, krachen;
knarren - (e) creak, groan - ®
craquer; (dør) crier.
Knagge(n)(t)f(m), knast, knort,
knaggy @ knastet; knarvoren.
knald - ® Knall m - @
report, explosion, crack, smack ; (k.
og fald) a sudden downfall — (f)
bruit (éclatant), éclat m; (ved
skydning) détonation, explosion f;
claquement m. k.effekt — ®
Knalleffekt m — © clap-trap; grand
effect — (f) fracas; coup (m) de
théâtre, k.hætte, k.perle — ®
Zündhütchen n — (e) percussion-,
copper-cap, detonating cap — (f)
capsule f (d’amorce).
knalde - ® knallen - (e)
explode, make a report ; (med) crack
(a whip) — (f) éclater; détoner,
faire explosion ; (med) faire claquer
(son fouet).
Knall ® m, knald, smeld.
Knalle (t) f, knaldpapir, -pose ;
(piske)snert.
knallen (t) (lade) knalde;
eksplodere; smelde (med).
knallern ® knalde, smelde,
plaffe.
knallig ® sterkt ieinefaldende,
grel.
knap Sb — ® Knopf; Knauf m
- (ê) button, (løs) Stud; (paa stok)
knob; (sabel-, sadel-) pommel —
(D bouton m; (paa stok o. 1.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
