Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fundamental ... - Ordbøgerne: K - knag ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
knap—Knapsack
711
Funktionsteori—Furer
712
at en bestemt værdi af x giver en bestemt værdi (eller
flere) af z/. F. kaldes én- eller flertydig, eftersom
man faar én eller flere værdier. Andre eksempler:
J/= y = yx, y=\ogx (Y^c er en tvet3^dig f.). Man
kalder x den uafhængig og y den afhængig variable.
I de anførte eksempler er afhængigheden udtrykt ved
en ligning; isaafald kaldes f. analytisk. Hvis denne
ligning, som i eksemplerne ovenfor, er opløst med hensyn
paa den afhængig variable, kaldes f. eksplicit; ellers
implicit (eks. : if — 2xy + 5 = 0). — Man betegner, at
y er en f. af x ved at skrive y = f (x). Symbolet f (x) er en
forkortet betegnelse for det udtryk, man faar for y, naar
denne udtrykkes ved x, saaledes i første eks. for
udtrykket 5a; H- 3, i det sidste for a; =b 5. Med f(2),
f(7) . . . betegner man de værdier, f. faar, naar x sættes
lig 2, 3 . . . I første eks. betyder saaledes f(2) tallet 13,
f(7) tallet 38 o. s.v. — Naar det er nødvendigt at skille
mellem flere forskjellige f., bruger man forskjellige
f.s-merker, gjerne f, F el. eller man forsyner disse med
indekser: f^, f^ o. s.v. Mange særlig hyppig
forekommende f. har andre, faste f.s-merker, eks.: sin x, log x.
— Naar y = f(x) og x — ^(y) udtrykker den samme
afhængighed mellem x og y (eks. : y = x-^l og x = y — 7),
kaldes / og 9 hinandens omvendte f. — En f. kaldes
algebraisk, naar dens værdi kan beregnes af den
uafhængig variable ved et begrænset antal enkle
algebraiske operationer (d. e. addition, subtraktion,
multiplikation, division, potensering og roduddragning); ellers
kaldes den transcendent. En algebraisk f. kaldes
rational, naar den uafhængig variable ikke forekommer
under noget rodtegn; ellers irrational. Forekommer
X heller ikke i nogen nævner, kaldes f. hel; ellers
brud den. Af transcendente f. kan nævnes: de
logaritmiske og de trigonometriske f. og deres
omvendte f. eksponential-f. og arcus-f. (eller de
cirkulære f.), de Abelske integraler (d. e. integraler af
algebraiske f.), som omfatter de speciellere elliptiske
integraler, og disse integralers omvendte f. de Abelske
og elliptiske f. — Afhængigheden mellem x og y
behøver ikke at være udtrykt ved en ligning; den kan
være fremstillet grafisk, eller gjennem (empirisk fundne)
tabeller over sammenhørende værdier af x og y. — En
størrelse kan ogsaa være en f. af flere uafhængig variable,
en ret afkortet pyramides volum V er f. eks. en f. af
grundfladen (G), topfladen (g) og høiden (h): V= f(G,g,h).
Funktiönsteori (mat.) behandler funktionerne (s. d.),
klassificerer dem og udleder alm. egenskaber ved de
forskjellige klasser. F. er særlig blevet dyrket i det sidste
aarhundrede. Betegnelsen f(x) skyldes allerede Fermat,
og af ældre matematikere, som har havt betydning for
f., kan nævnes Taylor, Euler, Joh. Bernoulli, Lagrange,
Legendre. En væsentlig lettelse opnaaede f. gjennem
Gauss’ fremstilling af imaginærteorien, og den har siden
erobret en dominerende stilling indenfor matematiken.
Blandt de matematikere, som i 19 aarh. har bidraget
mest til f.s udvikling, maa fremhæves Gauss, Gauchy,
Abel, Jakobi, Riemann, Weierstrass.
Funktiönsveksel, funktionsforandring. Ved
sammenlignende anatomiske og fysiologiske undersøgelser
finder man, at hos nærstaaende former organer, som
ligner hverandre i leie, bygningsplan. og udvikling (er
homologe), ogsaa, ialfald i hovedsagen, har samme
funktion (er analoge); hos fjernerestaaende former finder man
talrige større og mindre afvigelser fra denne regel.
Saaledes stemmer de luftaandende hvirveldyrs lunger i
udvikling med fiskenes svømmeblære, men har en ganske
anden funktion; forlemmernes funktion er inden de
forskjellige hvirveldyrklasser meget forskjellig.
Overensstemmende med descendensteorien antager man, at disse
forskjelligheder skyldes sukcessive omdannelser ned
gjennem tiderne, idet et organs oprindelige funktion
under forandrede livsforhold er blevet overflødig og dette
saa lidt efter lidt har tilpasset sig til at fyldestgjøre nye
krav; i saadanne f. ser man netop en fremtrædende faktor
i den organiske verdens omdannelser. Den forandring
et organ saaledes har undergaaet under et dyrs
slegts-udvikling, gjentager sig med større eller mindre
tydelighed under dets fosterudvikling; saaledes anlægges hos
luftaandende hvirveldyrs fostre gjellebuer af samme
natur som fiskenes; men da der ikke udvikles gjeller,
bliver buerne funktionsløse og forsvinder for en stor
del, medens visse dele indgaar i dannelsen af tungebenet,
ørebenene og dele af strubehovedet (se
Descendensteorien).
Funna, bielv til Stjørdalselven, kommer fra den 5.4
km.^ store Funnsjø og danner bl. a. den 75 m. høie
Funnfoss (225 effektive hk.), Meråker herred. Nordre
Trondhjems amt. F. har et nedslagsdistrikt paa 94 km.^
Funnefoss (ogsaa skrevet Fundifoss og
Funden-foss), vandfald i Glommen (11 m.) straks før Glommens
forening med Vormen, Nes herred, Akershus amt. 5500
effektive hk.
Funt (flert. fun tv), pund, handelsvegt i Polen før
1849, ==405.504 gram.
Fuoco (ital.), ild. G o n f. el. f u o c o s o, ildfuldt (mus.).
Fur el. Fur land, 0 i Limfjorden, Danmark, 22 km.^
med 1611 indb.
Furage [farase], foder for heste, udleveres ved
militære afdelinger i dagsrationer (se Ration) pr. hest.
Fortrinsvis bestaar f. af hø og havre, der dog kan erstattes
med vikker, havrehalm og byg. I Mantsjuriet fik de
russiske heste under krigen 1904—05 ofte ikke anden
f. end den bambuslignende halm af kaoliang, en art hirse.
Furagekolonner [fiuase-], afdelinger af arméens
store træn, har et saadant vognantal, at hver kolonne
medfører furage for én dag for hele den troppestyrke
(division, brigade), som kolonnen tilhører. En f. er hos
os paa 65 (94) vogne og indtager paa en vei en
kolonnelængde af 700—870 m. Kommanderes af en vernepligtig
sekondløitnant.
Furän, se Furfur an.
Furer er hos os (1909) næstlaveste
underofficers-grad. Hvert kompani, eskadron, batteri har en f., der
assisterer dettes chef med lønning og regnskabsførsel,
modtager og kontrollerer provianten samt har overopsynet
med kjøkkenstellet, paa marscher tillige med
bagagevognen. F. har som gradbetegnelse to uldsnore i
passepoil-farven om luen og ærmerne. I de senere forslag til ny
hærordning er f. sløifet; hans funktioner overføres til den
nuv. kommandersergent, og der oprettes en 2.
kommander-sergentpost (pelotonchef) med nuværende f.s aflønning.
pomme f : (sabel-) pommeau m.
k.-hul — ® Knopfloch n - (ej
button-hole — (f) boutonnière f.
knap adj — ® knapp, enge,
karg, kärglich, kurz; (die Zeit ist)
beschränkt — (g) scant(y), short;
(trang) strait, narrow; (k.t om)
scarce (scarcity of) — (f) (trang)
étroit, (ogs. maal, vegt) trop juste;
(indskrænket, kneben) petit, re-
streint; pauvre, mesquin; court;
peu suffisant, maigre; (stil o. 1.)
concis; (temps m pl) difficile(s),
dur (s). Se ogs. knapt.
knaphed — (t) Knappheit, Enge,
Kargheit f — (g) scantiness ;
strait-ness — ® pauvreté, insuffisance;
maigreur; concision (du style);
difficulté f (des temps).
knapp ® knap, trang; sjelden,
kortfattet; knapt, neppe.
knappe — (t) (zu) knöpfen —
© button (up); (k. op) unbuUon
— (f) boutonner; (k. op)
déboutonner, défaire.
knappe (af paa) - (t)
abknappen, kürzen, schmälern — @
stint, curtail ~ ® retrancher (qc de,
sur qc\ réduire, restreindre, rogner.
Knappe ® m, væbner, page;
grubearbeider ; bergmand.
knappen (t) knække; knitre;
halte; nikke; knibe; snappe.
knappenaal — ©Steck-,
Knopfnadel f - (g) pin - (f) épingle f.
Knappere,! (t) f, knibing.
Knappheit (t) f, knaphed;
snæverhed; kniberi.
Knapsack ® m, madpose.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
