- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind III : Fabre-Hellige kilder (Ordbøgerne: Henstaa-Modning) /
721-722

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Führer ... - Ordbøgerne: K - knickerig ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

721

Führer—Fyllingen

722

knickerig—knipe

og vidt bekjendt ved sin lærebog i kontrapunkt «Gradus
ad Parnassum », som dog aldrig har været tidsmæssig,
da den bygger paa de gamle kirketonearter.
For-øvrigt en mængde kirkemusik, operaer, oratorier,
parti-taer m. m.

Führer, Aloys Anton (1853—), t. sanskritist,
opholdt sig 1881—98 i Indien som arkæolog, og fandt den
1 dec. 1896 to eng. mil n. f. Bliagvanpur i Nepal en
sølle med en indskrift, ifølge hvilken kong Açôka (s. d.)
havde ladet den reise paa Buddhas fødested (Lumbini).

Führich, Joseph von (1800—76), böhmisk maler,
illustrator og raderer. Elev af Bergler i Prag.
Efterfølger af Overbeck. Kom i Wien under romantikernes
paavirkning og sværmede for «træede riddere og
overdrevent sarte ridderfrøkener». Efter et ophold i Rom,
(fra 1827), hvor han blev optaget i nazarenernes kreds,
arbeidede han først i Prag, senere (fra 1843) i Wien,
hvor han malte billeder med overdreven kirkelig tendens.
Først paa hans gamle dage formildedes hans haarde og
kantede kunst og fik hans fantasi frit udfolde sig. Hans
træsnit og kobberstukne tegninger fra denne tid har
adskilligt af Dürers kraft: «Psalter», «Bethlehemsveien» (16
bl., 1867), «Christi efterfølgelse» (2 udg. 1875), «Den
forlorne søn» (8 bl.).

Fykanaaga, ca. 9 km. lang elv i Meløy herred,
Nordlands amt. F., der kommer fra det 26.5 km.’^ store
høit-liggende (509 m.) brævand Storglaamvand opunder
Svartisen, falder i havet ved bunden af Glaamfjorden.
F. danner flere vandfald og fosse, der tilsammen
repræsenterer 4600 effektive hk. Nedslagsdistrikt 259 km."

Fykerud, Lars Hansen (1860—1902), telemarkisk
hardangerfiolinist, gav koncerter baade i Norge og Amerika.
Han udmerkede sig ved stor teknisk færdighed, var
følelsesfuld og ren i sin tone, men eiede neppe den
sjælelige dybde, som man alm. tillægger hans spil. Af
betydning er hans forsøg paa at forene europæisk og
folkelig musik, hvorved han skabte sin egen stil («F.-spel»)
og brød med den gamle tradition, hvis ypperste
repræsentant var Myllarguten («Myllar-spel»). Hvad værd
dette forsøg har, kan endnu ikke med sikkerhed afgjøres.
F. forsøgte sig ogsaa som komponist.

Fyiaktërier, bederemme, se Tefillin.

Fyld kaldes alleslags materialer, saasom jord, grus,
sten o. 1., der benyttes til udf^ddning ved
planerings-arbeider, f. eks. for jernbaner, veie, tomter o. s. v. I
den norske veilov af 1851 benyttes betegnelsen f.
(velfyld) mindre korrekt om veidæksmaterialer, særlig det,
som anvendes til vedligeholdet.

Fyldestgjørelse bruges baade om den ligefremme
opfyldelse (s. d.) af en forpligtelse og om erlæggelse
af erstatning (s. d.) i stedet samt ogsaa om, at
skyldneren ved modregning (s. d.) bringer sin forpligtelse
til at ophøre. Om undladt f. jfr. Misligholdelse
og M o r a.

Fylding. Da træ har tilbøielighed til at slaa sig og
trække sig sammen i tverretning ved tørring, udføres
større trægjenstande, f. eks. døre og panelinger, gjerne
som en ramme med indvendige falser eller noter, hvori
en træplade, f., frit kan udvide sig eller trække sig
sammen. Med f. betegnes ogsaa ofte en i murverk
anbragt Hade i omramning.

knickerig ® knipen, gjerrig,
nærig.

knickern (t) være nærig, knipen,
knicknack @ nipsgjenstand,
cpl) nips.

Knie ® n, knæ. übers K.
brechen afgjøre i en
haand-vending, bryde overtvert. K.band
n, strømpebaand. K.beuge f,
knæhas = K.bug m, K.kehle f.

knife (e) kniv.
KnifF ® m, kneb.
kniffig (t) snedig,
knifflich ® vanskelig, penibel,
knight (e) ridder; springer (i
schaki; slaa til ridder, adle.
k.-age ridderskab, k.errant
vandrende ridder, k.-heads (sjøudtr.)
l’udasører. k.hood
ridderværdig-hed.

Fyldte, dobbelte blomster er saadanne blomster,
hvor kronbladenes antal er sterkt forøget i antal. De
fyldte blomster kan opstaa paa forskjellig maade,
saa-ledes derved, at støvdragerne og støvveiene er omdannet
til farvede kronblade, som hos rose, eller at bægeret er
blevet ligt kronen, som hos primula. Hos levkøier,
akeleie og nelliker udvikles der flere kronblade end normalt.
Ogsaa endel blomsterstande benævnes dobbelte; de
dannes som hos georginer, asters og chrysanthemum derved, at
de rørformede kroner bliver tungeformede, eller som hos
hydrangea ved de smaa midtstillede blomsters
omdannelse til store, golde blomster.

Fyle (græ.), «stamme», i det gamle Grækenland
betegnelse for en afdeling af folket; hos de joniske folk, bl.
a. ogsaa i Athen, fandtes fire f. (hvorfra inddelingen
stammer er ubekjendt; ligesaa hvad dens eg. betydning
var); Kleisthenes (s. d.) skabte istedetfor de fire f. ti nye,
der igjen inddeltes i demer (s. d.); hver f. bestod af tre
trittj^er (s. d.); af hver af de nye f. udtoges 50 mand til
de 500’s raad. Paa grundlag af f. organiseredes hæren,
besattes visse embeder etc. I de doriske stater var der tre f.

Fylgja betegner i den norrøne litteratur en følgeaand,
genius. Ordets oprindelige betydning var vistnok
fosterhinde, efterbyrd, hvortil menneskets skytsaand antoges
at være knyttet. Det enkelte menneske havde sin f.
(oftest i dyreskikkelse), som gik foran og varslede dets
komme. F. kunde sees af synske og troldkyndige
mennesker. Hvis man saa sin egen f., var det varsel om
en nær forestaaende død. Men f. betegner ogsaa
kvindelige,* beskyttende aander, som var knyttet til ætten, saa
de fulgte en enkelt mand af hvert slegtled; de var
usynlige, men viste sig i drømme som gode raadgivere.
Jfr. den endnu gjængse tro paa vardøger (s. d.).

Fylke er afledet af «folk» og betegner det af stammen
eller dens underafdeling optagne landomraade (ogsaa
tildels kaldt folkland). Norges inddeling i fylker skyldes,
bortseet fra Trondhjem, hvor benævnelsen oprindelig
synes at have hørt hjemme, formodentlig Harald
Haar-fagre, men den trængtes i administrationen senere tilside
af syssehnddelingen. I landsloven af 1274 spiller den
allerede en meget underordnet rolle; i Kristian IV’s
Norske lov er den forsvundet. — For retsudviklingen
har f.s-inddelingen kun havt underordnet betydning.
Vistnok holdtes f.s-ting, men ligesom den lokale retspleie
fremdeles maa antages at have havt sit væsentlige organ
i herredstingene, saaledes indordnede flere f. sig
efter-haanden under større retsenheder, lagtingene, som fik
en overveiende indflydelse paa retsudviklingen, baade
ved afgjørelse af, hvad der var gjældende ret, og ved
at vedtage forandringer i og tillæg til denne.

Fylling, Peder Garelius Jonssøn (1818—90), n.
lokalhistoriker, var født og levede i Borgund og har skrevet
flere bøger om sin fødebygds og andre romsdalske egnes
topografi, gaards-, slegts- og sagnhistorie: «Folkesagn»,
bd. 1—2 (1874—77), «Bidrag til Borgunds ældste historie»
(1875), «Bidrag til Veø ældre historie» (1875),
«Giske-ætten» (1883), «Om gaarden Blindheim» (1884).

Fyllingen, 1.39 km.^ stor indsjø i Nordmarken, n. f.
Kra., Aker herred. F., der ligger i en høide over havet
af 350 m., har afløb til Bjørnsjøen og videre til
Maridals-vandet og Alærselven.

kniks — ® Knicks m — ©
courtesy — (f) révérence f.

knip (i underlivet) —
©Bauchgrimmen pl - © gripes, griping
pains - ® tranchées f pl.

knipe sb — (t) Enge, Klemme,
Verlegenheit f; (in der) Patsche
isein) — (e) pinch, dilemma, hobble,
scrape; (get into a) cleft stick —
(f) embarras m, gène f.

knipe vb — ® kneifen,
kneipen, zwacken, zwicken ; (paa fersk
gjerning^ schnappen, haschen ;
(være gjerrig) knausern, knickern

— © pinch, nip; (være knipen)
ogs. stint — (f) pincer; (være
knipen) lésiner (sur), être chiche idei.

knipen - ® filzig, knauserig

— © sparing — (f) chiche, avare,
kniperi, kniping — ® Kni-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:09:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/3/0427.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free