Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fyrkje ... - Ordbøgerne: K - knitre ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fyrkje—Fyrtøi
^26
knitre—Knoche
voldenes sæd. Her seirede ogsaa kort før aar 1000 Erik
Seiersæl over Styrbjørn.
Fyrkje, se Fark.
Fyr- og haandverkerkompaniet udgjør for
størst-delen arbeidsstyrken ved artilleriets verksteder og
laboratorium i Kristiania. Chefen (major) er tillige
under-felttøimester. Er foreslaaet ophævet i de foreliggende
(1909) forslag til ny hærordning.
Fyrskib, se Fyrvæsen.
Fürst, Christian (I860—), n. arkitekt, uddannet i
Berlin, hvor han særlig studerede gotik; Han har leveret
tegning til Arendals, Sagenes og Borgunds kirker samt
opført en stor række bygverker i forskjellige byer.
Fyrstbiskop var i ældre tid titelen for de biskoper,
som tillige var fyrster i det tysk-romerske rige. Nu har
titelen mistet sin betydning, men bæres vedvarende af
en del østerrigske og enkelte preussiske biskoper.
Fyrste (lat. princeps, middel-nedertysk vurste; smig.
første) betegner 1. regent i alm., 2. regenter i enkelte stater
som Lippe og Montenegro, 3. medlemmer af regjerende
huse, 4. en klasse af høiadelen. Særlig merkes de tyske
rigs-f. Medens de gammelgermanske høvdinger hos de
fleste stammer var folkevalgt, opstod fra 10 aarh. en ny
f.-stand paa grundlag af lensvæsenet; hertuger, grever og
biskoper knyttedes til kongen som hans lensmænd. Men
lenene blev arvelige og f. fra 13 aarh. saa godt som
suveræne. Fra omkr. 1200 udgjør de en rigsfyrstestand,
af geistlige og verdslige f.; tallet var i 15 aarh. over
150, i 17 aarh. omkring 250. Rigs-f. stod kun under
kongen, mødte paa rigsdagen og foretog kongevalg;
sidstnævnte ret gik dog fra 1257 over til de syv kur-f. (s. d.)
alene. Tysklands splittelse i fyrsteterritorier varede til
19 aarh.; 1803 ophævedes (sekulariseredes) alle geistlige
fyrstendømmer, og 1806 mistede de verdslige f.
suveræniteten (mediatiseredes). Siden da er kun udnævnt
titulære f. (Blücher, Bismarck, Bûlow).
Fyrstedag kaldtes i Tyskland et møde af flere eller
færre rigsfyrster (se Fyrste). Kjendes fra 11 aarh.;
den sidste holdtes 1863 i Frankfurt a. M.
Fyrsteforbundet dannedes 1785 af Fredrik den store,
Hannover og Sachsen, til hvem flere tyske fyrster senere
sluttede sig. Det tilsigtede bevarelse af status quo i
riget og var rettet mod Josef I I’s bestræbelser for at
danne en østerr. enhedsstat og hans bayersk-nederlandske
mageskifteplan. F.s anseelse var større end dets
betydning, og det opløstes efter Fredrik den stores død.
Fyrsten, se Fyrtøi.
Fürstenau, Moritz (1824—89), t. fløitevirtuos og
musikforfatter, professor ved konservatoriet i Dresden,
har foruden mange avisartikler skrevet musikens og
teatrets historie i Dresden, skrifter om det kgl.
sach-siske musikkapel, om fabrikation af musikinstrumenter
i sachsisk Voigtland. Faderen og farfaderen var berømte
fløitevirtuoser.
Fürstenberg. 1. Tysk fyrsteslegt, der har navn efter
et lidet fyrstendømme paa grænsen af Baden og
Württemberg, deltes 1559 i to linjer: H e i 1 i g e n b e r
g-l inj en, hvis mest kjendte medlemmer er Franz Egon
og Wilhelm Egon, som sluttede sig til Ludvig XIV og
efter hinanden blev biskoper i Strassburg, og Kinzig
tallinjen. — 2. Tysk fyrsteslegt fra Westfalen og Rhin-
provinsen. Denne slegts mest kjendte medlem er Franz
Friedrich Wilhelm af F. (1729 — 1810), som var minister
hos kurfyrsten af Köln og Münster, hvis lande han
styrede med dygtighed.
Fürstenberg, Pont us (1827—1902), sv. kunstner.
Byggede i 1885 i Göteborg det Fürstenbergske galleri,
der indeholdt 250 moderne verker (mest malerier)
væsentlig af svenske, men ogsaa af udenlandske (især
franske) kunstnere. Samlingerne, som han testamenterede
Göteborg by, blev efter hans død indlemmet i Göteborgs
museum.
Fürstenwalde, by i Preussen, regjeringsdistiktet
Frankfurt (Brandenburg), ved Spree, bielv til Havel ;
20 489 indb. (1905). F. har gymnasium og en smuk
domkirke. Den har ølbryggerier, dampmøller og
fabriker for maskiner, kemiske produkter og stivelse.
Fyrtaarn, se Fyrvæsen.
Fyrstikker, se Tændstikker.
Fürth, by i Bayern, nogle km. n.v. f. Nürnberg ved
sammenløbet af elvene Rednitz og Pegnitz; 60 525 indb.
(1905). Stor fabrikby, danner sammen med Nürnberg
et af de største industricentrer i Bayern. Der er
speil-glas- og speilrammefabriker (tiis. over 3000 arbeidere),
maskinfabriker, trykkerier, fabriker for optiske varer,
galanterivarer, blyanter, papir, videre store garverier,
bryggerier o. m. — Af byens historie kan merkes, at Wallenstein
her i 1632 anlagde en befæstet leir, som Gustaf Adolf
forgjæves søgte at storme. I 1835 blev Tysklands første
lokomotivbane aabnet mellem F. og Nürnberg.
Fyrtøi er et redskab èller apparat, hvormed ild kan
frembringes. Alle nulevende eller historisk kjendte
folkeslag er fortrolig med ildens brug og kjender midler til
dens fremkaldelse. Dette sker paa to hovedmaader, enten
ved gnidning af lettændeligt materiale, indtil friktionen
fremkalder ild, eller ved slag, som frembringer gnister.
Den første maade er den mest udbredte og kjendes over
hele verden. F. af denne type bestaar oftest af en
træpinde, som stilles lodret med sin butte ende i en
hulning i en træplade, og derpaa dreies hurtig rundt,
indtil der i hullet ved gnidningen opstaar glødende træmel;
dette heldes ned i knusk, tørret mose eller lignende
letantændelige stoff’e, og der pustes til gløderne, saa ilden
blusser frem. Omdreiningen af træpinden foregaar med
hænderne eller ved hjælp af en om pinden viklet snor,
som trækkes frem og tilbage; snoren kan være fæstet i
en bue. Pinden støttes undertiden oventil ved et
tver-stykke holdt rfied tænderne, medens træpladen, hvori
pinden roterer, fastklemmes med knærne. Ogsaa paa
anden vis frembringes ild ved gnidning, saaledes ved at
rive to træst^^kker mod hinanden, ved at gnide en pinde
i en fure paa et stykke træ, ved at gnide en svovlstang
mod en glat stenflade o. 1. Ild, som skal anvendes i
overtroisk oiemed, frembringes oftest ved gnidning
(«gnide-ild», «nødild»). — F., som frembringer ild ved slag af
haarde legemer, brugtes allerede i stenalderen, da man
dertil anvendte svovlkis og flint (fyrsten), som ved slag
mod hinanden gav gnister; disse opfangedes i tør knusk.
Da jernet blev kjendt, erstattedes svovlkisen af et stykke
Staal. F. bestaaende af staal og flint har været i brug
i alle civiliserede lande helt til vore dage, og har i
historisk tid været det almindeligste f. ; en udviklet form er
rynke (panden); vokse (gro)
sammen ; sætte frugtknude ; strikket
arbeide.
knitre — ® knittern - ©
crackle — (f) pétiller, crépiter;
knage) craquer.
knitren — ® Knittern n - ©
crackling — (f) pétillement;
craquètement m.
Knittel ® m, knippel.
Knitter ® m, krølle, fold.
Knittergold ® n, bladguld,
knitterig ® forkrøllet;
raslende, knitrende; (fig.) pirrelig.
knittern (t) knitre ; krølle, sich
k. være pirrelig, ærgre sig.
knitting ©bunding, strikketøj,
k.needle bundingsstikke,
strikkepinde.
knittle @ trækkebaand (i pung);
(sjøord) platting.
kniv — ® Messer n — (e) knife
— (f) couteau; (lomme-, penne-)
canif m. knivsblad — ®
Messerklinge f — © blade of a knife —
Cf) lame (f) de couteau.
knob — ® Knoten m — © knot,
bend — (f) nœud m.
knob © knot, knap.
knobbier © hjortekalv, naar
hornene begynder at vise sig.
knobby © knottet, knappet,
knobeln ® spille terning.
Knobelbecher ® m,
terningbæger.
Knoblauch ® m, hvidløg =
K.szehe, -zinke, -zwiebel f.
Knöchel ® m, knoke; okle,
ankel; terning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
