Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fyrkje ... - Ordbøgerne: K - knitre ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
knöcheln—knop
Fyrverker—Fyrvæsen
728
flintlaasen (se Flintebøsse). Fra Asien kjeiides ogsaa
f. bestaaende af to bambusstave, som ved slag
frembringer gnister. — Fra middelalderen af er en hel række
mere fuldkomne og sindrige f. anvendt. Saaledes
kompressions-f., der beror paa, at luften bliver saa sterkt
opvarmet ved at presses haardt sammen i en liden
cylinder, at et i cylinderen anbragt knuskstykke antændes,
og det elektriske f., hvorved vandstof tændes med en
elektrisk gnist. Ogsaa kemiske f. kom i brug; særlig
udbredt var Döbereiners f. i den første halvdel af
forrige aarh. Det bestaar af et lidet automatisk
gasapparat, der udvikler vandstof af zink og svovlsyre.
Oventil er apparatet forsynet med en liden hane, ved hvis
aabning en ßn straale af vandstofgasen rettes mod et
stykke platinasvamp, ved hvis katalytiske virkning
vandstoffet kommer i brand. I de samme tider anvendtes
ogsaa meget træstikker, som var præpareret med svovl
og klorsurt kali; dyppes en saadan stikke i koncentreret
svovlsyre, bliver reaktionen med det klorsure kali saa
voldsom, at stikken fatter ild. Disse stikker danner
overgangen til vore tiders fosforholdige tændstikker, der
har trængt de egentlige f. saa meget i baggrunden, at de
nu nærmest bruges som kuriosa, saaledes et i den sidste
tid anvendt f., der bestaar af en metalhylse, indvendig
forsynet med en væge, der er fugtet med metylalkohol.
Hylsens rum bliver derved fyldt med en blanding af
metylalkohol og luft, der bringes til at fatte ild, ved
at en holder, forsynet med en fin platinatraad, stikkes
ned i hylsen.
Fyrverker kaldes den underofficer
(kommanderser-gent el. stykjunker), som ved hvert arsenal og
befæstning har at færdiggjøre ammunitionen og holde denne
i orden, tilligemed fyrverkerisager til signalbrug.
Fyrverkeri (nytte-f. til krigsbrug, redningsraketter og
lyst-f.) er den del af pyrotekniken (s. d.), der angaar
forfærdigelse og anvendelse af kunstige ilddannelser med
lyseffekter og ofte med knald. Ilden (flammer, blus,
straaler eller gnister) dannes ved forbrændingen af de
i hylser af papir, pap eller tyndt blik anbragte satser,
der sammensættes af let brændbare stoffe: kul, svovl,
svovlantimon, harpiks etc., blandet med surstof afgivende
stoffe : salpeter, klorsurt kali etc. Til frembringelse af
farvede lysvirkninger tilsættes salte af barium (grøn),
strontium (rød), kobber (blaa), natrium (gul) og
forskjellige metalspon (brillantsats). Til knald og
udskydning af lyskugler, sværmere etc. benyttes sortkrudt, og
som drivsats (i raketter, hjul etc.) bruges melkrudt,
tilsat med kul, saltpeter og svovl i forskjellig mængde
efter forønsket virkning. Som antændelsesmidler for f.
bruges brændere, tændlys, lunte, stupin, stormstikker etc.
Fyrvæsen. Fyrlys til veiledning for sjøfarende havde
man allerede i oldtiden. Fyret paa øen Faros ved
Alexandria nævnes omkr. aar 300 f. Kr. Af dette findes
nu ikke længer noget spor. Den ældste nu eksisterende
fyrbygning er, saavidt vides, Herkulestaarnet vedCoruna;
dets alder kjendes ikke, men efter traditionen havde
allerede de gamle fønikere et fyr her. I middelalderens
urolige tider høres intet om fyre. Først efter
reformationen, da der blev mere liv i sjøfarten, oprettedes enkelte
hist og her, dels af staterne, eller rettere sagt af
kongerne, dels af private. — De ældste norske fyre. Lindesnes
(1654), Færder (1696), oprettedes af private personer mod
ret til at opkræve afgift af skibsfarten. Ogsaa Hvidingsø
fyr opstod paa den maade. Staten betaler endnu renter
af afløsningssummen til arvingerne efter de oprindelige
eiere. 1 England oprettedes de første fyre af religiøse
samfund. Et saadant, Brethern of the Trinity house,
var oprindelsen til den engelske fyradministration, som
endnu har beholdt navnet. De ældste f3’re var baal af
saadanne brændbare materialier, som maatte være
for-haanden, hos os ved og senere stenkul. For synsviddens
skyld anbragtes undertiden baalet i en jernkurv ophængt
i en kjetting fra en vippebom for at komme i hoiden.
Senere anvendtes store lygter af jern med glasruder paa
en murfod eller taarn med luftkanaler. Lindesnes
nuværende fyrtaarn har været indrettet dertil; de tilmurede
luftgange sees endnu. Ogsaa Færder og Rundø har været
kulfyre, nicu der er senere bygget nye taarn af støbejern,
hvilket materiale man hos os har fundet at være det
hensigtsmæssigste. Man brugte ogsaa talglys og lamper
til fyrbelysning; men saa
længe man kun havde de
gammeldagse tran- eller
oljelamper med flade
væger, beholdt
stenkul-fyrene overtaget. Først
da Argand henimod
slutningen af det 18 aarh.
opfandt
rundbrænder-lampen, begyndte
forholdet at vendes.
Lamperne anbragtes i
brændpunktet af paraboliske
h u 1 s p ei 1, flere saadanne
fæstedes paa et
ringformet stativ, der sattes
i omdreiende bevægelse
ved et urverk. Derved
opnaaedes paa en gang
to fordele : hulspeilene
samlede lyset i enkelte
retninger, i hvilke det
altsaa var sterkere end
det direkte lys, og
omdreiningen bevirkede, at disse forsterkede
lysstraale-bundter fortonede sig som blink paa ethvert punkt
inden lysomraadet, hvad der gjorde fyret kjendeligt
fra andre lys. Ved at regulere omdreiningshastigheden
og mellemrummene mellem speilene kunde man give
hvert blinkfyr en bestemt karakter til forskjel fra andre
blinkfyre. Man konstruerede ogsaa speilapparater til fast
lys, de saakaldte sideralspeil; de giver liden
forsterkning og kunde ikke hamle op med kulfyrene, som derfor
holdt sig fremdeles som faste fyre, indtil Augustin Fresnel
omkr. 1820 opfandt linseapparatet. Istedetfor en
krans af hulspeil hvert med sin lampe opstillede han en
polygon af linser omkring en lampe i deres fælles
brændpunkt, satte det hele i omdreiende bevægelse og opnaaede
derved den samme virkning af en enkelt lampe som af
de mange; det var linseblinkfyrapparatet. Det
tilsvarende apparat for fast lys er en cylinderlinse,
sammen-bøiet til en ring med en radius lig brændvidden, altsaa
knöcheln (t) spille med
terninger.
Knochen (t) m, knokkel, ben.
K.band n, senebaand. K.bau
m, benbygning. k.dürr
skindmager. K.fäule f, -fråss m,
benedder. K.gerippe n, benrad,
bengrind, skelet. K.mann m,
knokkelmanden, døden.
knöchern ® ben-, af ben.
knochig ® benet, knoklet,
knokkelsterk.
knock (e) slaa, banke, hamre;
støde; slag, stød; bank(ing). k.
about fare (jage) om(kring),
om-tumlens). k.down gaatræt; kaste
til jorden, slaa til marken ; trække
af (ved betaling); give tilslaget (ved
auktion), bortauktionere, k. off
skeie ud; affeie.
knocker (e) banker; dørham-
knock-kneed (ê) kalvbenet. •
Knödel (t) m, bolle,
knoke — ® (finger-) Knöchel;
(kjødben) Knoehen m — ©(finger-)
knuckle ; ikjødben) bone - (g nœud
(du doigt); os m.
knokkel — ® Knochen m —
(e) bone - ® os m.
knoklet — ® knochig f - ©
bony — ® osseux.
knold (bot.) - (t) Knollen m
- © tuber — ® tubercule m, (løg)
bulbe f.
Knolle(n) (t) f (m), knold,
klump, knude; (fig.) klods,
knollig (t) knoldet; klodset,
knop - ® Knospe f ; Knoten m
— ©knob; (løv-, blomster) bud - ®
Fyrvæsen : Fyrtaarnet paa øen
Faros ved Alexandria,
paabegyndt aar 299, færdigt 280 f. Kr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
