Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fyrvæsen ... - Ordbøgerne: K - Knopf ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
731
knote—knuckle
fyrskibet er kostbart saavel i anskaffelse som i drift,
anvendes det kun, hvor det er nødvendigt at have et
kraftigt fyr; i Norge findes for tiden ingen fyrskibe. —
Lysbøier anvendes, livor et mindre kraftigt fyr kan
gjøre fyldest. Lysbøien bestaar af et tøndeformigt legeme,
som tillige er gasbeholder og har en saadan form, at det
saavidt muligt staar ret op og ned i vandet under alle
forhold, og en saadan styrke, at det kan indeholde
sammenpresset gas til flere maaneders forbrug. Den er forankret
ved en svær kjetting til en tung jernklods. Fra overkanten
af beholderen udgaar et stativ til anbringelse af lanternen.
Lysbøien er som regel forsynet med et selvvirkende
lydsignal. — Ligesaa vigtig som det kan være for den
sjøfarende at have lys til veiledning om natten, kan det
være at have lydsignaler til veiledning i taage og
snedrev. Hertil bruges klokker med urverk, kanoner og i
den senere tid særskilt anordnede apparater til
knaldsignaler med frit ophængte ladninger af skydebomuld el. 1.,
dampfløiter, taagetrompeter (tungeinstrumenter) til at
drives med haandkraft, større saadanne for maskinkraft
(maskinen komprimerer da luft i en beholder og udløser
med visse mellemrum en ventil, saa der fremkommer et
eller flere paa hinanden følgende stød) og endelig sirener,
de kraftigste lydapparater, drevet med damp eller med
komprimeret luft, som trompeten, nu i regelen det sidste.
Hertil kommer enkelte steder knaldraketter. Til
taage-signalerne maa ogsaa regnes klokkebøier og orgelbøier,
hvor lyden frembringes af bølgebevægelse. Det sidste
paa taagesignalernes omraade er undervandsklokker.
Det er bekjendt, at lyden forplanter sig hurtigere
gjennem vand end gjennem luften. I den senere tid
har man ogsaa konstateret, at lyden ledes sikrere
gjennem vand, og at signalering ad den vei ikke er
udsat for de mange hidtil ikke opklarede
uregelmæssigheder, som man kjender saa godt fra almindelige
taage-signaler. Efterat man nu har konstrueret hensigtsmæssige
apparater til lydens opfangning ombord, ved hvis hjælp
man tilnærmelsesvis kan peile lydkilden, er der grund
til at vente meget af undervandsklokkerne i retning af
tryggere navigering i taage. Bedst egner disse klokker
sig til udhængning fra fyrskibe. — Ved udgangen af 1908
var der i Norge 145 fyrstationer (fast betjening) og 764
fyrlamper. Til samme tid var der 187 faste fyrbetjente
ansat af forsvarsdepartementet, marinestyrelsen. (Se pi.
Fyrvæsen samt de enkelte artikler om Norges
vigtigere fyre.)
Fysik var oprindelig læren om naturen (græ. physis)
overhovedet, men betegner nu den videnskab, som
behandler fænomener i den livløse natur, specielt de
optrædende former af energi, medens stoffenes forandringer
henhører under kemien. Mellem begge staar den
fysikalske kemi. Fra gammel tid inddeles f. i mekanik,
akustik, varmelære, optik, samt læren om
magnetisme og om elektricitet. Imidlertid er fænomenerne
inden disse dele efterhaanden knyttet saaledes sammen
paa flere maader, at den gamle inddeling ikke længer
helt kan opretholdes. Mekaniken omhandler legemers
ligevegt (statik) og bevægelse (dynamik). De rent
mekaniske energiformer er potentiel og kinetisk energi.
Mekaniken er for en stor del af rent matematisk
indhold og kaldes da analytisk eller rationel mekanik,
Fysik
i modsætning til mekanisk f. Den mekaniske f. deles
gjerne i geostatik og geodynamik (faste legemer),
hydrostatik og hydrodynamik (vædsker) samt
aëro-statik og aerodynamik (gaser). Varmelæren (termik,
kalorik) omhandler varmeenergien. Ved at varme
opfattes som beroende paa bevægelse af legemernes
molekyler, er varmelæren tildels knyttet til mekaniken.
Varmens omdannelse i mekaniske energiformer behandles i
termodynamiken. Mekanik og varmelære kan
passende betegnes som materiens f. I modsætning til
denne forstaaes ved æterfysik de dele af f., som
omhandler fænomener, der ikke har ladet sig forklare uden
ved antagelse af et medium (imponderabel materie,
lysæter), som udfylder ogsaa det tomme rum:
elektricitet, magnetisme og elektromagnetisk straaling. Til
elektromagnetiske straaler hører ikke alene de Hertz’ske
straaler, som bl. a. anvendes ved traadløs telegrafi, men
ogsaa alm. lysstraaler, aktiniske lys og varmestraaler,
sandsynligvis ogsaa Røntgenstraaler. Derimod forklares
katodestraaler, kanalstraaler og Becquerelstraaler som
bevægelse af elektriske atomer (elektroner). Optiken
eller lyslæren er saaledes æterfysik og hører nøie
sammen med læren om magnetisme og elektricitet; derimod
danner akustiken eller lydlæren nærmest et afsnit af
den mekaniske f. — Eksperimen tal-f. bygger læren
umiddelbart paa erfaring og eksperiment (induktion),
medens den teoretiske f. gaar ud fra nogle faa
erfarings-sætninger og hypoteser og udleder (ved deduktion) sine
resultater, hvis rigtighed derefter bliver at prøve ved
eksperiment. Den teoretiske f.s vigtigste hjælpemiddel
er matematiken, hvorfor den ogsaa benævnes
matematisk f. Praktisk f. er læren om fysikalske
instrumenter og maalinger. Til anvendt f. (modsat ren f.)
hører kosmisk f., fysisk astronomi, astro-f., fysisk
geografi og meteorologi. Som teknisk f. betegnes
f., der læres med tekniske formaal for øie, navnlig visse
dele af elektricitetslæren (elektroteknik),
elasticitets-læren og termodynamiken. — Historie. Oldtidens f.
var enten rent filosofisk (Aristoteles), eller den støttede
sig paa matematiken (Archimedes); eksperimenter gjordes
omtrent ikke. Aristoteles for helt vild i bevægelseslæren,
og hans urigtige anskuelser blev en hemsko paa
udviklingen lige til det 17 aarh. e. Kr. (se Galilei). Derimod
udrettede Archimedes store ting i ligevegtslæren. Nævnes
kan ogsaa Heron, Ktesibios, Kleomedes og Ptolemæus.
Foruden mekanik dyrkedes i oldtiden kun optik.
Middelalderen bragte omtrent intet andet end kompasset,
brillerne og de første ure med hjul og lodder. Leonardo
da Vinci studerede mekanik og kjendte camera obscura,
Hartmann opdagede magnetnaalens inklination (1544),
Gilbert udviklede lovene for magnetismen (1600), og
Stevin (1548—1620) fremmede ligevegtslæren. Den
moderne f. begynder med Galilei (1564—1642), som
indførte eksperimentet og ryddede op i Aristoteles’
vildfarelser. Vi møder i det 17 aarh. en række fortrinlige
fysikere som Kepler, Scheiner, Torricelli, Pascal, Mersenne,
Guericke, Huygens, Snellius, Grimaldi, Boyle, Mariotte og
Newton, ligesom Accademia del Gimento i Florens (1657
— 67) maa nævnes for sine betydningsfulde eksperimenter.
Det 18 aarh. tilhører først og fremst den fremrykkende
elektricitetslære, knyttet til navne som Gray, Dufay,
der; kviste sig. k.-grass
skedeknæ; kveke.
knote - ® geziert (affektiert)
sprechen — © affect fine speaking,
mince — (f) parier d’une manière
affectée.
Knote ® m, knude;
(haand-verks)svend; raa fyr; slusk.
Knoten (t) m, knude; knort;
(sjøord) knob.
knoten ® knyte; slaa knude.
Knöterich ® m, (bot.)
skedeknæ; boghvede.
knotig (D knudret, knortet;
plump, raa.
knottiness © knudethed ;
knudrethed, kronglet beskaffenhed,
vanskelighed.
knotty © knud(r)et; knortet,
kvistet; kronglet.
knout © knut (i Rusland);
knutte, k.berry multebær.
know © vide; kjende; kunne
(sin lekse o. 1.).
knowing © kyndig, som har
vet paa; skjelmsk, polisk, ful.
knowledge © kundskab,
lærdom; kjendskab (til); vidende. tO
my k. saa vidt jeg ved.
Knabben ® m, knude, knort.
knubbig ® knortet, knudret,
k. viel voldsomt meget.
knubs — (£) Knuff m,
Grobheiten, Knüffe pl - © blow, thump;
hard (sharp) words — (f) coup (m)
de poing, taloche, gourmade f; des
gros mols m pl.
knubse — (t) knuffen — ©
thump — (D talocher, gourmer.
knuckle ©knoke; banke; knuvle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
