Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fæ ... - Ordbøgerne: K - knutschen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
739
knække—kobber
største dybde paa 131 m. Den har en længde fra nord
mod syd paa ca. 60 km. og en bredde, der varierer
mellem ca. 2 og ca. 9 km. Langs de svagtskraanende
skogbevoksede (naaleskog) bredder er der en meget spredt
bebyggelse; paa østbredden, omtrent midt paa, ligger
Elgaaen kapel. Fra nordenden fører offentlig bygdevei
tii Røros og fra sydenden til Tryssil mod syd og til Idre
’i Sverige mod øst. F. har afløb i sin sydlige ende gjennem
Tryssilelven, der tildels benævnes F.s-elven og tildels Klara,
til Klaraelf i Sverige. Mod nord er den sat i
fløtnings-forbindelse med indsjøen Feragen og videre gjennem
Haaelven til Glommen. F. er fiskerig. Den befares af
dampskibe.
Fænghul er den aabning eller kanal, der i et
skyde-vaaben optager tændmidlet: fængrør, tændskrue,
tænd-patron, og leder dets ild ind til krudtladningen. Ved
skyts gaar f. gjennem godset eller oftest gjennem en i
godset (eller baglademekanismen) indsat f.s-tap af kobber
for at formindske skaden ved udbrænding. Ved
skyde-vaaben med enhedspatron bortfalder f.
Faenghaette, tændhætte, er en liden hætte af metal,
i hvis bund der er anbragt en tændsats, der kan
eksplodere ved slag af skydevaabenets hane eller tændspids
(-stempel).
Fængkrudt, løst krudt, der anvendtes i ældre tiders
skyd evaaben til affyringen.
Fsengrør benyttes til at antænde krudtladningen i
skyts. Siv-f. er gaaet af brug og er afløst af
friktions-røret, der er et metalrør, fj^ldt med tændsats, som
antændes ved, at der trækkes i en med tagger forsynet
kobbertraad, riveren, der er placeret inde i satsen (se
Tændammunition).
Fængsel, se Fængselsvæsen.
Fængselsselskaber er private foreninger med det
maal at tage sig af løsladte fanger, som trænger støtte i
den første tid efter udgangen af fængslet. Øiemedet
søges naaet ved hjælp til arbeide, redskaber, kost og
husly, reisepenge m. v. Udgifterne dækkes dels ved
private bidrag, dels ved renter af kapitaler, som enkelte
selskaber eier, og dels ved tilskud af staten. For tiden
(1909) er der følgende 11 selskaber med 10 200 kr. i aarligt
statsbidrag: Foreningen til forsorg og beskyttelse for de
fra Kra. strafarbeidsanstalter løsladte forbrydere (stiftet
1849), Kra. f. (1876), Smaalenenes amts f. (1899),
Fredrikstad forening til omsorg for løsladte forbrydere (1879),
Hamar distrikts f. (1898), Larviks f. (1877\ Stavanger f.
(1893), Bergens f. (1877), Trondhjems f. (1878), Nordlands
amts f. (1898) og Hjemmet for løsladte kvindelige
straffanger, «Ebenezer», i Kra. (1883). De to førstnævnte
selskaber driver i fællesskab Kra. f.s arbeidskontor.
Fængselsstyrelsen, se Fængselsvæsen.
Fængselsvæsen. Saa længe pengestraffe, livs- og
legemsstraffe var de alm., fik fængslerne sin væsentligste
betydning som varetægtsfængsler for dem, som var
mistænkt for forbrydelser. De var som oftest mørke og
usunde rum i raadhuskjeldere, borgtaarne m. v. Med
en hyppigere brug af frihedsstraffene fulgte i det 16
aarh. opførelsen af tugthuse. Da de ved sin slette
ordning blev rene forbryderskoler, reistes efterhaanden krav
paa bedre tilstande. I slutningen àf det 18 aarh. fik
reformkravene en fremstaaende talsmand i englænderen
Fænghul—Fængselsvæsen
740
John Howard (s. d.). Staten Pennsylvanien byggede
i 1790 et cellefængsel, hvor fangerne var i fuldstændig
ensomhed og uden arbeide for gjennem læsning af bibelen
at drives til bod. Dette blev lempet paa i et af staten
New York i 1823 i Auburn oprettet fængsel, hvor
fangerne tilbragte natten i celler og om dagen arbeidede i
fællesskab, men i taushed. Noget senere blev det
penn-sylvanske system i en forbedret, med arbeidspligt
forbundet form indført i Philadelphia (det filadel fiske system).
I denne skikkelse har cellesystemet fundet stor
udbredelse. Fra England og Irland udgik senere det
progressive system med overgang fra enrum gjennem fællesskab
til løsladelse paa prøve. Dette princip er tillempet i
Elmira-systemet saaledes, at fangernes løsladelse er
afhængig af deres egen opførsel (se El m ira reformatory).
— Fængslerne havde i Norge som andetsteds oprindelig
sin væsentligste betydning som varetægtsfængsler. Deres
betydning af straffængsler blev imidlertid mere og mere
fremtrædende, efterhaanden som straffelovgivningen
indførte forskjellige slags frihedsstraffe. Kristian V’s Norske
lov af 1687 anvendte bl. a. straffe ogsaa arbeide i jern,
arbeide paa Bremerholm (for mænd), arbeide i spindehuset
(for kvinder) og fængsel paa vand og brød, arbeide paa
fisker-leierne nordenfjelds og i bergverkerne søndenfjelds.
Arbeide i bergverkerne og paa Bremerholm blev i 1734 og
1739 afløst af arbeide i de kgl. fæstninger. Ved
begyndelsen af det 19 aarh. var der strafanstalter
(«slaverier») i Fredriksten, Fredrikstad, Kongsvinger, Akershus,
Bergenhus, Trondhjem og Vardøhus fæstninger.
Tugthuse oprettedes i Trondhjem 1735, Kra. 1741, Bergen
1744 og Kristiansand 1789. De var oprindelig
tvangs-arbeidsanstalter til forvaring af betlere og løsgjængere,
men gik efterhaanden over til Strafanstalt er. Foruden
disse strafarbeidsanstalter fandtes arresthuse for
varetægtsfanger og til afsoning af korte frihedsstraffe.
Efterat spørsmaalet om reform af strafanstalterne havde
været reist et par gange i de første aartier af det 19
aarh., blev i 1837 nedsat den saakaldte
strafanstalt-kommission, som efter et grundigt arbeide afgav sin
betydningsfulde indstilling i 1841 og hævdede her, at en
fuldstændig reform af strafarbeidsvæsenet var
paatrængende nødvendig, bygget paa filadelfiasystemet. Som
følge af denne indstilling gav stortinget i 1842
bevilgning til opførelse af et cellefængsel ved Kra., og 5
mai 1851 modtog Bodsfængslet (s.d.) sin første fange.
Nærmere bestemmelser om dette fængsel, som i sit slags
var et af de første i Europa, blev givet ved lov af 12
juli 1848. Denne udtrykker grundregelen for
fangebehandlingen saaledes, at fangerne i alle tilfælde skal
hindres fra samkvem med og meddelelse til sine
medfanger og enhver anden, som kan tænkes at virke
skadelig paa dem. Imidlertid, med opførelsen af Bodsfængslet
og vedtagelsen af Bodsfængselsloven stansede
strafanstalt-reformen for lange tider. En af grundene til det var det
arbeide paa arrest væsenets forbedring, som skjød
fart i sidste halvdel af 1840-aarene. Straffeloven af 1842
havde nemlig givet nye bestemmelser om
fængselsstraffene (arrest, fængsel paa sedvanlig fangekost og fængsel
paa vand og brød), som krævede flere og bedre
lokalfængsler, end man dengang havde. Efter forskjellige
forberedende arbeider blev disse fængsler organiseret ved
crac m; (faa et k., fig.) recevoir
une (rude) aUeinte.
knække — ® (zer)brechen,
knicken, knacken — (e) crack, (over)
snap, spring; (fig.) break, humble,
bring down — (f) casser, rompre,
briser; (fig.) ogs. ruiner, humilier.
knækkebrød - ® hartes
Fladenbrot n — © a kind of hard
flat-cake — (f) pain (m) cassant.
knæle - (t) knien — © kneel
— (f) se meltre (être) à genoux,
s’agenouiller.
knæskal, -skjæl - ® Knie
schale f — © knee-pan, knee-cap
- ® rotule f.
knæsætte — (t) adoptieren —
© adopt - ® adopter.
ko - ® Kuh f - © cow - ®
vache f. kokopper - ® Kuh-
blättern,-pocken pi — © cow-pox,
the vaccine disease - (g boutons
(m pl) de vaccine; (til indpodn.)
cowpox m, vaccine f.
koøie — (t) Kuhauge n — ©
bull’s eye - (fj œil-de-bœuf m.
Koax ® kvæk.
koaxen ® kvække.
Kobalt ® m, kobolt,
kobbe se sæl.
kobbel — ® Koppel, Kuppel f
— © collar, couplings pl; (dyr)
leash ; (a) string (of horses) - ®
lien m; (til jagthunde) laisse;
couple f; (hals) collier m; (k.
hunde) meute f; rangée f (de
chevaux).
kobber - ® Kupfer n - ©
copper — ® cuivre m. k.stik
-® Kupferstich m — © copper-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
