Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fæstningsarbeide ... - Ordbøgerne: K - kolerine ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
751
Fæøen—Fødsel
752
Kollett-kolorit
indrettede strafanstalter. Men ved lov af 30 april 1877
ophævedes forskjellen mellem de forskjellige strafanstalter,
Bodsfængslet undtaget, saa det blev uden retslig
betydning, enten en strafanstalt havde sit lokale i eller
udenfor en fæstning. (Jfr. Arrest og Frihedsstraffe.)
Fæøen, 1.25 km.^ stor ø, vest for Karmøens nordspids.
Torvestad herred, Stavanger amt. Paa øen, hvor der bor
139 mennesker, der væsentlig lever af fiskeri (sildefiske),
er lovende kobberforekomster. Paa en liden ø ved F.s
sydende ligger F. fyr af anden orden.
Føbe, Føbus, se Foi be, F oib os.
Fødeapparat, madningsapparat for tilførsel af emner
til en maskine, vand til en dampkjedel o. 1.
Fødeledninger (spiseledninger, tilførselsledninger)
(elektr.) er de ledninger, som fører den elektriske strøm
fra centralstationerne ud til forskjellige punkter paa
fordelingsnettet. Fra disse føde- eller spisepunkter fordeles
strømmen til de enkelte konsumenter ved hjælp af
fordelingsledninger (s. d.). Forskjellen mellem f. og
fordelingsledningerne er den, at førstnævnte udgaar direkte
fra stationen uden afgreninger, medens de sidste som
regel ikke berører stationen og har afgreninger, de
saa-kaldte stikledninger (s. d.) til de forskjellige forbrugere.
Fødepunki
tødeLedninff^er
Centr-ciL
Fødeledning.
F. udføres i regelen som underjordiske kabler, ved
mindre anlæg dog ogsaa som luftledninger.
Fødemidler er kjød, eg, melk, brød, poteter o. a.
bestanddele af føden. Se de specielle artikler om disse
og Ernæring.
Føderaad. Saavel ved afhændelse af fast eiendom
som ved opgivelse af brugen af saadan er det noksaa
almindeligt, at den gamle eier (bruger) betinger sig en
vis forsørgelse for sin, og i alm. sin hustrus, levetid.
Dette benævnes i Norge f., folge, follog, ophold, hold,
kaar, vilkaar, livøre, not, opsæt. Omtrent tilsvarende er
paa dansk aftægt, paa svensk undantag. Tidligere var
det vistnok almindeligt, at f.s-folkene boede hos og spiste
med den nye eier; men i de fleste landsdele er det
almindelige nu, at de fører egen husholdning og i
kontrakten betinger sig foruden husrum visse kvanta af
bestemte levnetsmidler m. v., hvortil oftere kommer
brugen af et vist jordstykke, foder og røgt til f. eks. en
ko o. 1. Tildels betinges ogsaa en sømmelig begravelse.
[Se Aubert, «Den norske obligationsrets spec.del I»,s.310 ff.j
Føderali’sme, se Stats forbindelse r.
Føderation, se Stats forbindelser.
Føderativt styre, se Stats forbindelser.
Fødsel. 1. (Med.). F., den akt, hvorved det nydannede
individ, fosteret, skilles fra moderorganismen, indledes
med f.s-veerne, turvis optrædende smerter paa grund
af livmoderens sammentrækninger, I de første par dage
er veerne lettere smerter, som fra lænderne straaler ned
i bækkenet, plukveer. Efterhaanden bliver die sterkere
og kommer hurtigere efter hinanden, og f.s første periode,
udvidningsperioden, er begyndt. Livmoderens nederste
aabning, modermunden, udvides mere og ilnere; der
viser sig lidt blod, hvilket i jordmorsproget| betegnes
ved «det tegner». Fosterhinderne spændes sterkt og
brister, «vandet gaar», hvilket dog ogsaa kan ske tidlig
i f., undertiden indledes denne hermed. I sjeldne tilfælde
fødes barnet med hele hinder, den saakaldte s(?iershætte.
Efter vandets afgang kommer der gjerne et lidt længere
ophold i veerne, som derefter begynder igjen med forøget
styrke i uddrivningsperioden. De her virkende kræfter
er livmodermuskulaturens sammentrækninger. Varigheden
af en saadan sammentrækning, der svarer til en ve, er
fra 30—100 sek. Enhver sammentrækning afløses af et
frit mellemrum, en vepause, der efterhaanden, som f. skrider
frem, bliver kortere og kortere.
Livmodersammentrækningerne er uafhængige af viljens herredømme. De
ledsagende smerter er i regelen meget voldsomme og giver
anledning til høie gjennemtrængende skrig og hvin.
Smerterne er dog meget forskjellige hos de forskjellige
kvinder. Ogsaa bugmusklernes sammentrækning og tryk
virker ved uddrivningen. Efterhaanden kommer fosterets
hoved længere og længere ned i f.s-veien, samtidig med,
at det dreier sig i den for passagen heldige stilling. I
nogen tid sees under hver ve fosterets hovedhaar i den
ydre f.s-vei, og tilsidst omfattes en større del af hovedet
af denne, det staar i gjennemskjæringen, og ved næste
ve fødes det saa. Efter et lidet ophold udstødes kroppen
ved en ve eller to. Efterat barnet er født, kommer
efterbyrdsperioden. Livmoderen bliver ved at trække
sig sammen, hvorved efterbyrden, d. e. moderkagen med
vedhængende hinder, løsner fra dens indside og udstødes.
[Litt.: Leopold Meyer, «Det normale svangerskab, f. etc.»
(Kbh.).] — 2. (Veter.). F. hos husdyrene er i det store
og hele lig f. hos mennesket Og inddeles ligesom her i en
udvidningsperiode og en uddrivningsperiode. Varigheden
særlig af denne sidste er dog noget forskjellig, hos hoppen
saaledes kun V^—Vs time,hoé koen, hvor f.ofte er temmelig
besværlig, fra 2—3 timer. Hos de mindre husdyr, navnlig
hos hunden og katten, forfegaar f. som oftest let, men
tager paa grund af det større antal unger i regelen
temmelig lang tid, fra 12—24 timer. Fostrene fødes hos
alle husdyr i længdeleie, enten forlængs eller baglængs,
eftersom for- eller bagpart byder sig til. Fosterhinderne,
efterbyrden, afgaar hos hoppen alm. V2 time, hos koen 5— 6
timer efter f. — 3. (Jur.). Levende f. er en alm. betingelse
for, at en person overhovedet kommer til at eksistere
som retssubjekt. Imidlertid er ogsaa fosteret gjenstand
for retsbeskyttelse (se Fosterfordrivelse), ligesom
flere af straffelovens bestemmelser (f. eks. §§ 240, 241,
388 og 389) af hensyn til dette giver den svangre kvinde
en særlig beskyttelse. Som betingelse for slegtsarv er
det kun nødvendigt, at barnet ved arvefaldet var
undfanget og derefter fødes levende (arveloven af 31 juli 1854
§ 68, jfr. for tronfølgen grundlovens § 6), og ved
testamente vil ogsaa barn, der end ikke er undfanget, kunne
tillægges arv, forudsat at det fødes levende.
have kuller ; være rasende ; være i
ulag; trille, rulle.
Kollett (t) n, trøie, jakke,
kollidere - (t) kollidieren
-@ collide, clash, interfere — (f)
se heurter, se rencontrer; (med)
être en collision avec.
kollision - ® Kollision f
-& (f) collision f ; (e) ogs. clashing.
Kollo ® n, et kolli.
kolon — (t) Doppelpunkt m,
Kolon n - (e) colon - ® deux
. points m pl.
Kolonat ® n, bondestand;
(skattepligtig) bondegaard.
Kolone ® m, bonde, kolonist,
koloni — ® Kolonie f - (e)
colony, settlement — (Î) colonie f.
Kolonialgeschäft (t) n, -han-
del m, oversjoisk handel, handel
paa kolonierne.
kolonialhandel - ®
Gewürzhandlung f — (e) grocery (colonial)
trade — (f) épicerie f.
kolonialhandler — (t)
Gewürzhändler m — © grocer — ®
épicier m.
kolonialvarer — ® Gewürze
pl — (g) (articles of) colonial pro-
duce, grocery (goods) — (î)
épicerie f.
kolonisere — ® kolonisieren
— (e) colonize, settle - (f) coloniser.
kolonne - (t) Kolonne f — (e)
column — (D colonne f.
kolorere — (t) kolorieren — @
colour - (?) colorier.
kolorit - @ Kolorit n - (e)
colouring — (?) coloris m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
