Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fødselsdagen ... - Ordbøgerne: K - kolos ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
753
Fødselsdagen—Følelse
754
Fødselsdagen, aarsdagen for et menneskes fødsel,
feiredes allerede i oldtiden hos grækerne ved ofringer og
hos ægypterne og har siden pleiet at være en festdag i
paagjæidendes familie. Hos jøderne spillede f. oprindelig
ligesaalidt som hos germanerne nogen rolle.
Fødselshjælp. Medens de fleste fødsler foregaar uden
kunstig hjælp, maa en saadan af og til ydes af læge.
Fødselshjælperens opgave bliver da foruden at lede
fødselen al foretage de operative indgreb, som er nødvendige
for at tilveiebringe fødselen. De hyppigste af disse er
fremtrækning ved tang, tangforløsning (s. d.), og vending
af fosteret i livmoderen med paafølgende fremtrækning
(se Vending). Ved enhver fødsel er saa godt som altid
en fødselshjælperske, en jordmor, tilstede. Hun
skal lede fødselen, vaage over, at den foregaar paa
naturlig maade og i modsat fald straks tilkalde læge. Naar
barnet er født, skal hun rense det; hun skal lægge
barselkvinden tilrette og give hende de nødvendige
forskrifter. I de første dage efter fødselen skal hun daglig
føre tilsyn og gjøre mod.er og barn istand.
Fødselsstiftelse er en anstalt, hvor fødende forløses.
Til en f. er oftest knyttet undervisning i fødselsvidenskab
for jordmødre og medicinske studenter. Tillige omfatter
en f. ofte en afdeling for gynækologi, d. e. kvindesygdomme.
Den ene norske f. oprettedes i Kra. i 1818 og tilflyttede
sit nuværende lokale paa det gamle rigshospital i
Akers-gaden i 1837. Til samme er knyttet undervisning af
jordmødre og de med. studenter. Den har 71 senge, hvoraf
18 gynækologiske. Ifølge planer, som iaar (1909) er
forelagt stortinget, og som uden tomt og planering vil andrage
til ca. 850 000 kr., tænkes den flyttet til Stensberggaden
ved det nye rigshospital. Denne nye anstalt er beregnet
paa 112 senge, hvoraf 30 gynækologiske. — Den anden
norske anstalt oprettedes i Bergen i 1861 og er paa 16
senge; ogsaa til denne er knyttet en jordmorskole.
Fødsel Stan gen (forceps) er opfundet af Peter
Cham-berlen (s. d.) i første del af det 17 aarh., men forblev
endnu i ca. 100 aar en hemmeligUed for nogle faa. Den
tilsteder en udtrækning af fosteret, naar dette under
fødselen ligger med hovedet forrest, og bestaar af to
hinanden krydsende arme. Den ene ende af hver arm
dannes af et haandtag, den anden af en stor krummet
«ske». Armenes krydsningssted, «laasen», er indrettet
saaledes, at de med lethed baade kan tages fra hinanden
og atter føies sammen. Skal tangen bruges, tages armene
fra hinanden, og hver «ske» indføres i fødselsveiene for
sig, saa den ene kommer til at omfatte den ene og den
anden den anden side af fosterets hoved. Naar saa armene
føies sammen i laasen, omfattes hovedet som af to
jernhænder, og udtrækningen kan foregaa ved hjælp af
haandtagene.
Fødselsveer, se Fødsel.
Fødselsvidenskab er videnskaben om, hvorledes
fødselen under normale og sygelige tilstande foregaar,
samt om fødselshjælp (s. d.).
Fødsler, se Befolkning og Norge, statistik.
Føhn, en nedstigende luftstrøm, en faldvind, paa
læsiden af .en fjeldkjede, varm, tør, ofte byget og
stormende. Ved nedstigningen bliver luften varmere (1 ° pr.
100 m.) og tørrere. Paa luvsiden er vinden gjerne varm
og fugtig og giver ved opstigningen og afkjøling nedbør.
kolos—komisk
Naar denne er faldt til jorden i høiderne, har luften
mindre vanddamp tilbage og bliver tør paa læsiden. F.
kjendes i fjeldlande. I Schweiz’ alpedale syd- og nord-f.
I Norge med sydøstvind, nedbør paa Østlandet, f. paa
vestkysten; nord-f. med nedbør paa Vestlandet, tør og
varm paa Østlandet. Paa Grønland i kystdalene, baade
paa vest- og østkysten med varmegrader midtvinters. I
Nordamerika (chinook-vind), paa Ny-Seeland m. fl. st.
FÖhr, en af de største blandt de Nordfriesiske øer,
ligger i Nordsjøen ved Schleswigs vestkyst; 82 km.^ med
4500 indb. En lav og frugtbar ø, hvis beboere mest
lever af skibsfart, fiskeri, østers- og fuglefangst. Største
«by» er Wyk paa østkysten.
iFøienland, 2.02 km.^ stor ø med 282 indb. i 62 huse,
sydøst for Tønsberg, Nøtterø herred, Jarlsberg og Larviks
amt. Den nordlige del af øen er flad og veldyrket med
isolerede, indtil 43 m. høie fjeldknauser indimellem.
Husene, mest sjømands- og fiskerhjem, ligger her i tætte
klynger. Den sydlige del af øen er skogklædt og opfyldt
af fjeldknauser.
Føl, se Fole.
Foldes [-es], Bela (1848—), ung. socialøkonom. Fra
1892 professor i samfundsøkonomi og finansvidenskab i
Budapest. Foruden en stor mængde afhandlinger, tildels
i tyske fagtidsskrifter, har han (paa ungarsk) skrevet et
«Socialøkonomiens system» (3 bd.), som har vakt stor
opsigt ogsaa udenfor Ungarn, hvis mest fremragende
økonomiske forfatter han er. F. tilhører den
socialetiske retning.
Følehale benævnes snohalen hos visse brølaber;
undersiden af spidsen nøgen, følsom og finstribet som
en fingerspids; benyttes bl. a. til at føre føde til munden.
Følehorn (antenner), leddede sanseorganer af
forskjellig længde og form, der sidder foran paa hovedet,
nær ved øinene, hos de fleste leddyr. Krebsdyrene har
to par f., tusenben og insekter ét par. Navnlig hos
insekterne er f. af meget varierende udseende, ofte
forskjellige hos han og hun af samme art, og tjener i alm.
som føle- og lugteorganer, undertiden ogsaa som
høreorganer (hanmyggene). Efter deres forskjellige form
kaldes f. børsteformige, traadformige, perlesnorformige,
tandede, sagtakkede, kamformige, kølleformige o. s. v. og
efter leddenes antal enleddede, toleddede o. s. v. indtil
mangeleddede med op imod halvhundrede led.
Følelse. 1. (Psykol.). F. betegner i psykologien dels
den tilstand af lyst eller ulyst (glæde eller sorg), som
kun ved abstraktion kan skilles fra de forestillinger,
hvortil den er knyttet, dels betegner den hele den
sammensatte tilstand, indbefattende de bærende forestillinger
og den stræben eller villen, de munder ud i, forsaavidt
en saadan sammensat tilstand væsentlig er præget af
f.s-sidens fremtræden, og faar sit navn derefter, f. eks.
kjærlighed, misundelse o. s. v. Den ældre psykologi
inddelte sjælelivet i forestillingsliv og drift eller vilje, idet
f. kun betragtedes som uklare forestillinger. Nu er
tredelingen i forestilling, f. og vilje alm. antaget. F. er tillige
i sedvanlig sprogbrug betegnelse for hudens tryk- og
temperatursans. Alle forsøg paa en systematisk inddeling
af f. udover sondringen mellem lyst og ulyst lægger i
virkeligheden kun eiendommeligheder ved det bærende
forestillingsliv til grund for inddelingen. Sterke f., som
kolos - ® Koloss m — (e)
colossus — (D colosse m.
kolossal — (t) kolossal; riesig
~ (e) & ® colossal ; ® ogs. énorme.
kolportør - ® Kolporteur m
- @ tract-distributor, colporte(u)r,
book-canvasser, bible-pedlar - (f)
colporteur m.
Kolter ® m, sengeteppe.
Kolter g) n, plogjern.
kolv se knevl.
kombinationsevne
—©Kombinationsfähigkeit f- Ce) synthetical
faculty — ® esprit (m) de
combinaison.
kombinere — ® kombinieren,
zusammenstellen — @ combine —
® combiner.
Kombüse (t) f, kabys.
komedie — ® Komödie f;
Lust-, Schauspiel n — @ comedy,
play; a conventional humbug, a
farce — ® comédie f.
komet — (t) Komet m — ©
comet — (î) comète f.
komfortabel - ©komfortabel,
behaglich, bequem — (e)
comfoi’t-able - (?) confortable.
komfyr - ® Herd m - ©
kitchen-range, kitchener - (f)
fourneau m (de cuisine).
komik — ® Komik f - ©
comic art — ® comique m.
komiker — (t) Komiker m —
© comic actor; (i operaen) buffo;
(i cirkus) funny-man — ®
comique m.
komisk — ® komisch, drollig —
@ comic(al) — ® comique, drôle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
