Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gaarding ... - Ordbøgerne: K - kommunist ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
761
Gaarding—Gaaseleverpostei
762
kommunist—komplement
konstitutionelle synsmaader af advokat B. Dunker: «Om
den norske konstitution», hvorpaa G. atter svarede i et
forsvarsskrift med samme titel (1846). G.s skrifter har
blot historisk betydning som vidnesbyrd om datidens
opfatning blandt den gryende bondeopposition.
Gaarding (sjoudtr.), se Gor ding.
Gaardnavne og deres historie og forklaring udgjør
en videnskabsgren, som i den senere tid overalt dyrkes
med iver, ikke blot paa grund af den personlige
interesse, som knytter sig dertil for gaardenes eiere, men
endnu langt mere for det indblik, som dette studium
giver i bygdens og derigjennem for hele landets historie
og ældste bebyggelse. Ved en sammenlignende
betragtning af det hele materiale er man nemlig blevet sat
istand til tilnærmelsesvis at bestemme et navns ælde,
selv der hvor gamle former mangler. Af grundlæggende
betydning for denne art af navneforsking er for Nordens
vedkommende O. Ryghs «Norske gaardnavne», hvoraf
det meste nu er udkommet, medens svenskerne først
fornylig har paabegyndt et lignende verk.
Gaardsret, borgret, er i dansk(-norsk) ret den
militære stratfe- og procesret, som gjaldt paa kongens
gaarde og slotte, altsaa delvis svarende til gammelnorsk
hird skr aa (s. d.), dog saa, at g.s regler ogsaa gjaldt paa
adelens slotte. Den ældste norske borgret hidrører fra
Haakon V og er trykt i «Norges gamle love» III. Fredrik Il’s
fælles g. af 1562 afløste Erik af Pommerns danske g.
af 1400 og bestod til krigsartikelbrevet og
krigsrets-instruksen af 9 mars 1683 for landmagten og 27 mars
1683 for flaaden, jfr. N. L. 1—2-7—10. [Litt.: Kofoed
Ancher, «Om vore gamle gaardsretter» (1808); K. Maurer,
«Das älteste Hofrecht des Nordens» (1877).]
Gaare, aarring (s. d.).
Gaas, Hans (omkr. 1500—78), n. biskop, af lavadelig
fynsk æt, kom i 1521 som student til Wittenberg, hvor
han blev paavirket af Luthers lære; levede derefter som
prest i Svendborg og sluttede sig under grevefeiden varmt
til Kristian III og reformationen. 1548 tog han
magistergraden og udnævntes 1549 til superintendent i
Trond-hjem. Med stor nidkjærhed og dygtighed tog han sig af
det vanskjøttede stift, men kom herunder i konflikt med
den overmodige lensherre i Trondhjem E. Bildt, af hvem
han led megen overlast. Da de svenske i 1564 besatte
Trondhjem, negtede G. at aflægge troskabsed til Erik XIV
og blev derfor kastet i fængsel, men gjenindsattes efter
tilbageerobringen i sit embede og forblev i dette til sin død.
Gaas, se Gaaseslegten.
Gaas, en til konsolsoppene hørende sopart (trametes
pini), som fremkalder indraaddenhed i kjerneveden hos
noget ældre trær. Den angriber altid træet i den øvre
del, hvor en gren er brukket, saa kjerneveden blottes.
Fra angrebsstedet kan den udbrede sig baade opad og
nedad i stammen. Veden bliver efterhaanden rødraadden,
oftest paa tversnittet med karakteristiske ringformede
belter af mere og mindre skadet ved. Deraf ogsaa navnet
«ringrote». Frugtifikationslegemerne fremkommer i
saa-rene efter affaldne grene. De er omvendt
hestehovformede med fløielsagtigt gult eller brunt sporelag. De er
fleraarige og lægger hvert aar et nyt lag paa sig. Soppen
angriber baade gran og furu og er meget hyppig i
skogene. Den er meget frygtet af trælasthandlere, da den
Hvid gaaseblom(st)
(anthémis arvensis).
ofte ikke let lader sig opdage
i tømmeret, som kan være
fuldstændig friskt baade i
top og rod, men forøvrigt
helt gjennemraaddent.
Gaaseblom(st) (anthemis),
kurvblomstret planteslegt,
bestaaende af ca. 100
europæiske arter, hvoraf dog kun tre
i Norge. De fleste er haarede
urter med fjærdelte blade og
i alm. enlige blomsterkurve i
stængelens og grenenes spids.
Blomsterbunden har agner.
Vore arter er hvid g. (a.
arvensis) med hvide
randkroner, gul g. (a. tinctoria)
med gule randkroner (ang.
denne se ogsaa
Farveplanter) og a. cotula, en
ubehagelig lugtende
ugræsplante, som kun er fundet
enkelte steder i det sydligste
af landet; de to andre arter har ogsaa sin væsentlige
udbredelse søndenfor Trondhjemsfjorden. Af dyrkede arter
nævnes den guldgule a. arabica og den hvide a. nobilis.
Gaasefjær, se Fjær.
Gaasefod (asperugo procumbens), planteart af de
rubladedes familie; nedliggende eller klatrende urt med
smaa fiolette blomster
i de aflange, ru blades
hjørner. Plantens navn
refererer sig til
bægeret, som efter
afblomstringen bliver stort,
to-delt, dybt takket og
fladtrykt om frugten.
Forekommer i Norge
hist og her som ugræs.
Gaasefod (tekn.)
kaldes den enkelte maske
i et rudeformet
ballonnet, der fordeler vegten
af gondol med tilbehør
paa ballonens gassæk.
Det alm. forhold mellem
maskernes længde og bredde er 1:2. G.s
størrelse vokser jevnt fra ballonens top
nedover til største tversnit. G.
anvendes særlig i net til tyske kugleballoner.
(Se figuren, jfr. Rudenet.)
Gaasehud (cutis anserina). Ved
forskjellige psykiske indtryk, navnlig skræk,
eller ved sterk kuldeindvirkning viser
huden sig som oversaaet med smaa
knuder. De fremkommer ved uvilkaarlig
sammentrækning af smaa muskeltraade,
som findes i huden omkring
haar-sækkene.
Gaaseleverpostei tilberedes af
kjød-farce og gaaselever. Gjæssene overfedes.
nismus m — @ communism — (f)
communisme m.
kommunist — ® Kommunist
m — @ communist — (|)
communiste m.
kommunizieren (t) meddele;
give alterens sakramente; gaa til
alters.
Komödiant (t) m, skuespiller,
komediant.
Komödie (t) f, komedie,
kompagnon — ® Kompagnon,
Teilhaber, GesellschaMer m — (e)
(co) partner — (f) associé m.
kompakt — (t) kompakt — (e)
compact, solid, dense — (f)
compact, dense.
kompani — ® Kompagnie f —
@ companj’; (handels-) ogs.
(co)-partnership; (være, gaa i k. med)
be (go) partners with — (|)
compagnie f; (gaa i k.) s’associer (avec),
k.skab — (t) Genossenschaft f —
(e) partnership - (f) association f.
komparativ (gram.) - (t)
Komparativ m — (e) the comparative
(degree) — (f) comparatif m.
kompas — ® Kompass m —
(e) (mariner’s) compass — (|)
boussole f; (tilsjøs) compas m.
kompetence — ® Kompetenz,
Befugnis, Berechtigung f - (e)
competence — compétence f.
kompetent — (t) kompetent,
befugt, berechtigt — (e) competent
— d) compétent.
kompilere — ® kompilieren,
zusammentragen — © compile
-(f) compiler.
komplement - ® Komple-
Gaasefod : f det
forstørrede hæger.
Gaasefod (tekn.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
