Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gadeviser ... - Ordbøgerne: K - Konkursmasse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
773
Gadeviser—Gaga^rin
774
Konkursmasse—konstitutionel
teres aarlig store mængder sten særlig til T3’skland og
England. Hovedstedet for denne industri er det
s^^d-ligste af Smaalenene, særlig egnen omkring Idefjorden.
Gadeviser (skillingsviser), folkelige digte, der som
flyveblade spredes rundt ved kolportage og gadesalg.
Karakteristisk for dem er sterke effekter, naiv
udtryks-maade og iørefaldende melodier, ofte hentet fra teatre
og varietéer. G. handler mest om kjærlighed og rystende
begivenheder (mord, brand, forlis, naturulykker) samt
aktuelle emner af enhver art (skandaler, streiker,
arbeider-spørsmaal o. s. v.). G. opnaar en udbredelse, hvortil ingen
bog kan opvise sidestykke, og der har derfor været gjort
bestræbelser for at høine deres niveau, tilsyneladende med
smaa resultater. Inden norsk-dansk gadeviselitteratur
findes vistnok repræsenteret forfattere som Petter Dass,
Edvard Storm, Wergeland, Oehlenschläger, Erik Bøgh,
Alfr. Sinding-Larsen o, fl., men i popularitet maa deres
sange dog staa tilbage for Gjest Baardsens viser eller
«Visen om Hjalmar og Hulda» (til melodi fra Thaarups
«Høstgildet»), som endnu aarvist optrykkes i tusenvis
af eksemplarer. Norges for tiden mest produktive
gadeviseforfatter er en arbeider i Kra., Anton Andersen
(f. 1877). som skriver under merkerne J. eller Jumbo.
Gadidæ, se Torsk.
Gadjatsj (Hadjatsj), by i det sydlige Rusland,
guverne-menletPolta,vedPsiol; 7714 indb.(1897). F.har tobaksfabr.
Gadolin, Axel (1828—92), finsk militær og mineralog.
Udoannet som officer blev han 1856 direktør ved den
tekniske artilleriskole i St. Petersburg og i 1867 professor
ved artilleriakademiet smst. Ophøiedes i 1871 i finsk
adelig stand og befordredes 1876 til generalløitnant. Ved
siden af sin militære virksomhed leverede G. meget
fremragende videnskabelige mineralogiske arbeider, hvoraf det
mest kjendte er «Mémoire sur la déduction d’un seul
principe de tous les systèmes cristallographiques».
Gadolini^tj monoklint mineral af datolitgruppen,
opkaldt efter den finske kemiker Johan Gadolin (1760—1852).
Mineralet, som i kemisk henseende er et
beryllium-jern-ytrium-silikat (Be2FeY2Si20^Q), forekommer mest i sorte,
glinsende, runde korn, der har en graa streg og musligt
l3r’;d. Findes i Norge paa Hitterø og Malø, flere steder
i Sverige og videre i England, T\^skland,Østerrige og Italien.
Gadus,’se Torsk.
Gae . . o, se ogsaa G æ . . .
Gaeler, se Gæler.
Gaelisk sprog, se Gælisk sprog.
Gaëta, by i Italien, paa en odde, som begrænser
G.-bugten i n., 70 km. nv. f. Neapel; 5625 indb. (1901).
G. er det gamle Portus Gaeta og er en af Italiens ældste
bj^er. Fra romertiden staar igjen et tempel, et taarn og
en vandledning. Fra senere tid er domkirken (fra omtr.
1100) og et fort med Karl af Bourbons grav. G. er en
sterk fæstning; i fjeldet er der hugget ud plads til
batterier, og der er forter paa aaserne og øerne omkring. Den
har i nyere tid været udsat for flere beleiringer; den
sidste fandt sted i 1861, da Frans II af begge Sicilier,
som havde trukket sig tilbage hid med resten af sin hær,
maatte overgive sig efter en voldsom bombardering.
Galfel. 1. Spiseredskab af metal, træ eller horn,
for-s^Miet med lange «tænder» og haandtag. Kjendt allerede
i oldtiden (smig. Neptuns trefork), men da kun brugt
som kjøkkenredskab. Man spiste med fingrene, indtil en
byzantinsk fyrstinde ca. aar 1000 indførte g. i Venedig.
Herfra spredte skikken sig under renaissancen over Italien
og Tyskland og blev fra ca. 1650 alm. over hele Europa
(efter de leveregler, Hôtel de Rambouillet fastslog). G.
havde opr. kun to tænder og ret skaft. Den fik senere
tre, siden fire tænder. G. med rigt kunstnerisk udstyr
findes særlig fra renaissance- og baroktiden (ofte i
spisebestiker). — 2. (Sjøudtr.). Rundholt, hvortil den øvre side
af et g.-seil (s. d.) er fæstet; den nedre ende, ved masten,
ender ofte i en «klo», som griber om masten; deraf navnet.
Den agterste del kaldes «pig»; faldene, de taug, som g.
heises op med, kaldes derfor « pigfald» og « klofald». — G.
bruges ogsaa om ro-g., aare-g., som ofte bruges
iste-detfor tollegang.
Gaffelantilope (antilocapra americana). Nærbeslegtet
med gjederne. Har ligesom disse hule horn og tygger
drøv. Hornene er imidlertid gaffelformede med en kort
forreste og en længere bagerste gren, og de fældes aarlig
ligesom hos hjortene. Dette fænomen er ganske
ene-staaende blandt hovdyr med hule horn. Der findes bare
denne eneste art i verden. Den lever paa Nordamerikas
prærier. Farven er oventil rødbrun, under hvid. Den
er ca. 1.25 m. lang, ca. 80 cm. skulderhøide. Hunnen er
meget mindre og med mindre horn.
Gaffelbuk, gaffelhjort, ung han af hjorten, i tredje
sommer, med to grene paa hvert horn.
Gaffelgrening’(bot.), se Forgrening.
Gaffelklaver, se Adiaphonon.
Gaffelkvast (bot.), en kvastformet blomsterstand, hvor
der nedenfor hovedaksens endeblomst vokser frem to
nye blomster og fra disses forbladhjørner atter to etc.
G. findes f. eks. hos nellikfamilien.
Gaffelseil (sjøudtr.), seil, hvis øvre kant er fæstet til
en gaffel (s.d.); den forreste kant er fæstet til maslen.
G.s form er en uregelmæssig firkant, bredest nede og
høiest agter. Underkanten er gjerne fæstet til en bom
(s. d.). Mesanen paa et barkskib, storseilet paa en skonner,
paa en jagt, en lodsskøite o. s. v. er g.
Gaffeltopseil (sjøudtr.), udt. gaftåpseil, trekantet eller
firkantet topseil over et gaffelseil (f. eks. over mesanen
paa en bark).
Gaffky, Georg Theodor August (1850—), t. læge.
Deltog i aarene 1883 — 84 i Kochs kolera-ekspedition til
Ægypten og Ostindien. 1885 medlem af det keiserlige
sundhedskollegium. Udgivet flere eksperimentelle
arbeider om smitte og smitsomme sygdomme.
Gaföri, Franchi no (1451—1522), ital. musikforfatter,
kapelmester ved domkirken i Milano, var en af de første
musikteoretikere, som med virkelig videnskabelig
grundighed søgte at bringe den gamle græske teori i samklang
med middelalderens. Hovedverk: « Practica musicæ» i 4 bd.
Gafsa (i oldtiden Capsa), fr. Nord-Afrika, by i det
sydlige Tunis, nordligst i oasen Belad el Djerid, ca. 120
km. v. f. Gabesbugten, 340 m. o. h. Ved jernbane er G.
forbundet med sjøbyen Sfax.
Gaga’rin, gl. russ. fyrstefamilie. 1. Pavel Pa v
lo-vi tsj G. (d. 1872), deltog med dygtighed i Alexander Il’s
reformarbeide til livegenskabets ophævelse. 1864
præsident i ministerraadet og rigsraadet. — 2. Ivan
Sergjc-jevitsj G. (1814—82) gik over til den romersk-katolske
lissement n - (ej failure (in
business); (li’aa k.) fall - (f) (faire) faillite f.
Konkursmasse ® f, fallitbo,
konkylie ~ ® Muschel f — Ce)
(coc)de-)shell — (f) coquillage m,
coquille f.
können ® kunne,
konossement — (t) Konosse
ment n - (e) bill of lading - (f)
connaissement m.
konsekvens — ® Konsequenz
f — (e) consistency; consequence,
consequent — (f) conséquence f.
konsekvent — (t) konsequent
— @ consistent; consistently, in
consistency — (fj conséquent.
konservativ - ® konservativ
— @ conservative — ®
conservateur, -trice.
Konskription ® f, udskrivning.
konsol — ® Pfeilertisch in,
Konsole f — (e) console, bracket
-(f) console l".
konsonant — ® Konsonant m
- @ consonant — ® consonne f.
konsortium — ® Konsortium
n — @ partnership — (f)
association, société f.
konstabel - ® Konstabel,
Konstabler, Polizist, Schulzmann
m - @ policeman - (f) a^ent de
police, sergent de ville.
konstant — ® konstant — (ê)
invariable, constant — (f) constant.
konstatere — ® konstatieren,
feststellen — (e) substantiate — (f)
constater.
konstituere se beskikke,
konstitution se statsforfatning,
konstitutionel - (t) konstitu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
