Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gadeviser ... - Ordbøgerne: K - Konkursmasse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
775
konstruere—konterfeien
lære, blev 1843 jesuit og arbeidede resten af sit liv ihærdig
for en forening af den græsk-katolske og den
romerskkatolske kirke. Skrev herunder bl. a. (1857) «La Russie
sera-t-elle catholique?»
Gagät el. jet, en begsort brunkulart, som tager politur
og anvendes til forskjellige smykkegjenstande.
Forekommer som indsprængte skikt og partier i alm. brunkullag.
Gage [ga’sej (fr.), pant, løn, embedsløn, lønning;
gagere, lønne, vedde.
Ga’gea (bot.), se Guldstjerne.
Gägern. 1. Hans Christoph Ernst, friherre af G.
(1766—1852), politisk skribent og statsmand, blev 1791
Nassaus gesandt paa rigsdagen, gik senere i Østerriges
tjeneste, deltog i Tirols opstand 1812 og maatte forlade
Østerrige. G. tog saa til England, hvor han virkede for
Oraniernes gjenindsættelse i Holland, hvorfor han 1815
blev minister hos den unge konge af Holland og gesandt
paa Wienerkongressen. Her satte han Holland og
Belgiens forening igjennem. Som nederlandsk gesandt paa
forbundsdagen arbeidede han ivrig for indførelsen af
stænderforsamlinger i de tyske forbundslande. Skrev bl. a,
«Mein Antheil in der Politik» (bd. 1—4, Stuttgart 1822
—33). — 2. Friedrich Balduin, friherre af G.
(1794—1848), t. statsmand, søn af foreg., deltog som østerr.
officer i felttoget til Rusland 1812, gik siden i nederlandsk
tjeneste og deltog i Hollands kampe mod belgierne 1831;
blev guvernør i Haag. Under en orlov i Tyskland
vaaren 1848 overtog han befalingen over de badensiske
tropper, som skulde adsplitte Heckers friskarer. Under
et forsøg paa at overtale oprørerne til at nedlægge
vaab-nene, blev han skudt af disse. — 3. Heinrich Wilhelm
August, friherre af G. (1799—1880), broder af foreg.,
deltog som t. officer i slaget ved Waterloo, studerede
rets-vidensk. i Heidelberg, var med at stifte die Burschenschaften
og gik siden i hessisk statstjeneste. Han blev medlem af
den hessiske rigsdags andet kammer, deltog 1848 i
frihedsbevægelsen og var medindbyder til Forparlamentet.
Som præsident for nationalforsamlingen i Frankfurt
op-naaede han, at man vedtog den monarkiske statsform
og virkede for valget af Preussens konge til keiser,
ligesom han fik overdraget den provinsielle centralmagt til
en ansvarlig rigsforstander. G. kom i spidsen for
rigsministeriet; men da den preussiske konge afslog
keiserkronen, blev G.s stilling vanskelig, og han udtraadte
1849 af nationalforsamlingen. Efter slaget ved Isted gik
han i siesvig holstensk tjeneste og deltog som major i
resten af felttoget; levede siden paa sit gods og skrev
broderens biografi. — 4. Maximilian, friherre af G.
(1810—89), t. statsmand, yngste broder af foreg., blev
ligesom denne medlem af nationalforsamlingen i
Frankfurt og understatssekretær i det første rigsministerium,
traadte siden i Østerriges tjeneste og blev 1881 medlem
af det østerrigske herrehus.
Gagga Gaisa, en af de høieste toppe (827 m.) i den
kjendte række «Gaiser» (fjeldtoppe) ved bunden af
Porsangerfjorden, Kistrand herred. Finmarkens amt.
Gagliäno, Marco da (omkr. 1575—1642), hof- og
kirkekapelmester i Florens, den betydeligste af den tids
operakomponister. Hans fornemste verk var «Dafne»,
hvis fortale ogsaa er et interessant musikalsk skriftstykke.
Madrigaler, messer.
Gagat-Gaidoz
776
Gagliarde (ital.), se Gaillarde.
Gagneur [ganø’r], lionise, f. Mignerot (1832—1902),
fr. forfatterinde, skrev en række romaner, antiklerikale
(hendes klosteropdragelse havde lært hende at hade
katolicismen) og socialistiske. Af dem kan nævnes «La
croisade noire» og «Le calvaire des femmes» (sv. overs.).
Gahn, Henrik (1747—1816), berømt sv. læge. 1777
assessor ved Collegium medicum. 1794 præsident for
Videnskabernes selskab. Indførte 1802 vakcine til
Stockholm. Forskjellige videnskabelige arbeider (om
arsenikforgiftning, vandbrok).
Gahn, Johan Gottlieb (1745—1818), sv. kemiker,
som væsentlig levede i Falun, hvor han indførte flere
forbedringer ved smeltningen og driften af det derværende
kobberverk. G. selv publicerede meget lidet, men mange
af hans opdagelser og tanker blev offentliggjort af andre.
Af G.s videnskabelige fortjenester kan nævnes hans bidrag
til udviklingen af blæserørets anvendelse i den kemiske
analyse. Videre var det ham, som først fremstillede
mangan i fri tilstand af brunsten og som opdagede, at
baryt var den basiske bestanddel af tungspat. Enkelte
opdagelser, som andre har faaet æren af, skyldes i
virkeligheden G.
Gahn afColquhoun, CarlPontus (1759—1825),
SV. officer, var adskillige aar i fransk, hollandsk og
preussisk krigstjeneste, deltog derefter 1788—90 i krigen
mod Rusland, i 1808 som oberstløitnant i krigen paa
den norske grænse, hvor han 25 april blev taget tilfange
ved Trangen. Under krigen 1814 var han generalmajor
og faldt med en brigade ind i Norge ved Magnor; hans
angreb ved Lier blev 2 aug. afslaaet af oberst Krebs,
der slog ham fuldstændig ved Midtskogen og Skotterud
5 aug. G. var en tapper officer, der trods sine gjentagne
uheld i Norge nød megen anseelse; han blev adlet 1809,
men døde uden livsarvinger.
Gaia el. Gë (græ.), jorden (jfr. geografi, geologi), hos
grækerne personliggjort som gudinde, dog uden at hendes
skikkelse naaede nogen sterkere udformning. I Hesiods
«Theogoni» fortælles, at G. blev til som det første væsen
efter urtilværelsens kaos. Hun fødte himmelen (Uranos) og
havet (Pontos) og blev ved Uranos moder til k3^kloperne,
hekatoncheirerne og titanerne, af hvilke den yngste. Kronos
(s. d.), siden blev verdenshersker. Ogsaa andre jettevæsener
nævnes som afkom af G. For den alm. forestilling stod
hun som en mægtig guddom, snart uhyggelig som mørkets
og de dødes herskerinde, snart som den milde moder
for alle levende væsener. Billeder af hende kjendes kun
i ringe grad; mest bekjendt er fremstillingen paa
alterrelieffet fra Pergamon, hvor hun sees hæve sig op af
jorden for at søge naade for en af giganterne.
Gaia, Villa Nova de, by i det nordlige Portugal,
prøv. Entre Douro e Minho, ved Douro, ligeoverfor Porto,
med hvilken den er forbundet ved to jernbroer. G.
driver stor handel med portvin.
Gaidoz [gædåz], Henri (1842—), fr. keltolog og
folklorist, siden 1876 prof i keltisk sprog og litteratur
ved École des hautes-études, grundlægger af «Revue
celtique» (fra 1870) og det folkloristiske tidsskrift
«Mélusine» (fra 1877, sammen med Rolland), forfatter
af en mængde større og mindre arbeider om de gamle
kelters kultur, mytologi o. s. v.
Uonell - (e) constitutional - (f)
constitutionnel.
konstruere — ® konstruieren
- (e) construct; (gram.) construe
- (f) construire,
konstruktion — ®
Konstruktion f — © & (f) construction f;
(e) ogs. structure.
konsul - ® Konsul m - ©
& (f) consul m.
konsulat — ® Konsulat n —
© consulate, consulship — ®
consulat m.
konsulent — ® Konsulent,
Berater, Ratgeber m - © counsellor,
adviser, referee; (juridisk) legal
adviser — ® avocat (m) consultant.
konsul(t)ere — (t) konsultieren,
um Rat fragen, befragen — ©
consult - ® consulter.
konsultation — ®
Konsultation f - © & (f) consultation f.
konsument — ® Konsument
m — © consumer — ®
consommateur m, -trice f.
konsumere — ® konsumieren,
verbrauchen - © consume - (f)
consommer.
kontant — (î) bar — © in
(ready) money, in cash, money
doAvn, (dagligtale) in pocket; (k.e
penge) ready money, cash; (k.
betaling) immediate cash — (?)
comptant; (argent m) en espèces.
kontemplativ — ®
kontemplativ, beschaulich — (e)
contemplative — (f) contemplatif.
Konterfei ® n, portræt,
konterfeien (t) portrætere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
