Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Galaxeidion ... - Ordbøgerne: K - konversere ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
781
Galaxeidion—Galdesten
782
yarefabriker etc. og stor handel, udfører landbrugsvarer,
mest mais, derefter de andre kornsorter samt tommer.
Skjønt den ligger 150 km. fra Donaus munding
(Sulina-mundingen), er den alligevel en vigtig sjøby, men dens
handel gaar nu tilbage; Sulina og Braila tilriver sig stadig
mere af udforselen. G. er sæde for Donaukommissionen
(s. d.) og for en græsk biskop. Den er sterkt befæstet.
Flere kampe mellem tyrkere og russere har her fundet
sted. I 1877 gik russerne her over Donau.
Galaxeidion, havneby i Grækenland, paa nordbredden
af Korinthbugten; omtr. 4000 indb. Blev ødelagt af
tyrkerne 1821, var før den tid den vigtigste handelsby
ved bugten.
Galaxias, se Laksegj ed der.
Galba, Servius Sulpicius (5 f. Kr.—69 e. Kr.), rom.
keiser juni 68—jan. 69 e. Kr. ; konsul 33 e. Kr., var
derefter statholder i flere provinser, sidst i en del af Spanien;
paa grund af den anseelse, han nød for redelighed og
dygtighed, blev han udraabt til keiser 68, men gammel
som han var, viste han ikke fasthed nok og gjorde sig
desuden forhadt ved gjerrighed og strenghed; der
dannedes da en sammensvergelse imod ham, og han blev
myrdet paa Roms torv og afløst af Otho.
Ga^lbanum (gummi résina g.) faaes af forskjellige
/ernZa-arter, der er skjermplanter, som vokser i Persien.
G. er en melkesaft. som sveder ud af urten og stivner i
luften. G. forekommer i gulbrune eller grønligbrune
uregelmæssige korn eller masser af en eiendommelig lugt
og en bitter smag. G. er en gummiharpiks, der benyttes
til plastre.
Galbulïderne lever i Sydamerika. Det er smaa,
insektæden de klatre fugle, som ud merker sig ved sine
prangende farver. De er alm. glinsende broncefarvet
eller grønlige paa ryg og sider, rødbrune paa undersiden;
de har klatrefødder, langt, ret neb og korte, afrundede
vinger. Man ser dem gjerne sidde paa tørre grene i
udkanten af skoge og holde udkig efter forbiflyvende
insekter, som snappes i flugten. De hækker, saa vidt
vides, i jordhuller, som de graver i bratte skrænter. En
mere kjendt art er den grønne galbiila viridis, som lever
i det nordhge Sydamerika.
Galde, n. adelsslegt fra den senere middelalder. Siden
slutningen af det 14 aarh. nævnes mænd af denne æt
hyppig som medlemmer af Norges rigsraad. Den
samlede efterhaanden et betydeligt jordegods, særlig i det
søndenfjelske. Fra det 15 aarh. var Aaby i Bohuslen
og Tom i Smaalenene dens hovedsæder. Til dens mest
fremtrædende medlemmer hører brødrene Gaute G. til
Aaby (d. 1553) og Olav G. til Tom (d. omkr. 1530).
Begge sluttede sig i 1523 til Fredrik 1. Gaute var i
nogle aar (fra 1516) høvedsmand paa Bohus, og Olav blev
i 1526 lensmand over Akershus og statholder
sønden-fjelds, men var ilde ligt af regjeringen paa grund af sine
svenske sympatier. Under grevefeiden gav ogsaa
broderens forhold det danske parti anledning til mistanke, for
hvilken han dog søgte at rense sig. Nogen tid efter
flyttede siegten til Danmark, hvor den uddøde i løbet
af det 17 aarh.
Galde (lat. fei) er en gul eller olivengrøn vædske, som
afsondres af leverens celler (se Lever) inde i g.-gangene;
disse samler sig efterhaanden til den udførende lever-
konversere— Kopf
gang, og denne forener sig med g.-blærens udførselsgang
til g.-gangen, som munder i tyndtarmen lige bag
maveporten. — G.-afsondringen foregaar uafbrudt fra leveren,
men g. opsamles i g.-blæren og udtømmes kun gjennem
g.-gangen, naar fedt- eller albumoseholdig chymus (se
Fordøielsen) fra maven kommer ind i tarmen. —
Den af leveren afsondrede g. indeholder hos mennesket
omtr. 2 pet. faste stoffe. 1 g.-blæren opsuges noget af
dens vand, og der tilblandes slim, saa at blære-g.
kommer til at indeholde omtr. 16 pet. faste stoffe. Af disse
er de vigtigste: g farvestoffene, g.-syrerne, fedtagtige stoffe,
Cholesterin og salte. — G.-farvestoffene (bilirubin,
bili-verdin o. a.) er omdannelsesprodukter af blodets
farvestof hæmoglobin (s. d.). — G.-syrerne findes i g.
hovedsagelig som g.-sure natronsalte. Det er farveløse stoffe.
Vigtigst er taurocholsj^^en og glycocholsyren, som begge
indeholder kvælstof, taurochols} ren ogsaa svovl. De
dannes i leveren af eggehvidestoffe og er rimeligvis
affaldsprodukter. — I tarmen har g. betydning for
fedtfordøi-elsen. De af steapsinet (se Bugspytkj ertel) frigjorte
fedtsyrer kan kun holdes i opløsning ved hjælp af g.s
g.-sure salte, og kun i opløst tilstand kan de resorberes.
— Et voksent menneske afsondrer i døgnet ^/s—1 liter g.
Naar der er hindringer for g.s afløb til tarmen, lider
fedtfordøielsen meget, og den stagnerende g. fremkalder
gulsot (s. d.), idet den gaar over i blodet.
Galdeblære, se Galde.
Galdebær (bot.), d. s. s. bryonia (s. d.).
Galdefarvestoife. Galdens farve (gul, gulgrøn eller
grøn) skyldes forskjellige farvestoffe, især bilirubin og
biliverdin. Bilirubin, kemisk forbindelse af kulstof,
vandstof, kvælstof og surstof (G3yHiyN203\ er et
rødbrunt stof, der som kalkforbindelse ogsaa findes i visse
galdestene. I ren tilstand danner bilirubin brunrøde
krystaller; det er uopløseligt i vand, men letopløseligt i
alkaliholdigt vand, idet bilirubin er en svag syre. Det
har en meget stor farvekraft. Biliverdin har lignende
sammensætning som bihrubin ved indvirkning af luftens
surstof paa en alkalisk opløsning af dette. G., der er
jernfrie, synes at stamme fra de jernholdige blodfarvestoffe.
Galder (oldn. galdr, dannet af gala, synge), tryllesang,
trolddomsformular, magisk kvad, som havde overnaturlige
virkninger. I «Håvamål» siger Odin, at han kan 18
forskjellige g.; en kan stille bølger, en vækker hængte tillive
igjen, en dæmper had, en skjærmer kjæmpende o. s. v.
I «Skirnismal» tvinges jotunmøen Ger5 til at elske guden
Frøy ved at g. kvædes. (Se Seid.)
Galdesten (cholelithiasis), stenagtige, sygelige
dannelser, som findes i galdeblæren eller i dens udførselsgang.
G. bestaar af cholestearin eller af bilirubinkalk (se Galde)
eller af en blanding af disse, som er udfældt i en organisk
masse, der er dannet af afdøde epitelceller fra
galdeblærens væg og af fibrin. Om aarsagen til stendannelsen
er man ikke enig. Nogle mener, at den skyldes
tiltrædende infektion med paafølgende infektiøs betændelse af
galdeblærens væg; andre holder paa den gamle teori om
en abnorm sammensætning eller koncentration af galden,
som fremkalder en irritation af galdeblærens slimhinde,
epitelafstødning og paaføjgende udfældning, saaledes som
det sees ved nyrestensdannelser. G. forekommer hyppig.
I Tyskland og Østerrige har omtrent hvert tiende men-
leksikon n — @ encyclopædia —
® encyclopédie f.
konversere se samtale,
konvolut - ® Kouvert n,
Briefumschlag m — (e) envelope,
wrap-per - (D enveloppe f.
konvolvolus (bot.) — ® Winde
f - (e) bindweed — ® liseron m.
konvulsivisk se krampagtig.
Konzert (t) n, koncert.
konzertieren ® give
kon-cert(er).
kop I - ® Tasse f — (e) cup
- (f) tasse f.
kop II (til kopsætning) - ®
Sctiröpfkopf m — @ cup(ping glass)
— ® ventouse f.
kopar — (t) Blatternarbe f
-@ pock-mark — (f) marque (f) de
petite vérole.
koparret — ® blatter-,
pockennarbig — (g) pock-marked — ®
marqué de la petite vérole,
kope se glo.
kopek — 0 Kopeke f — @ &
(f) copeck m.
Kopenhagen ® n,
Kjøben-havn.
Köper ® m, kipret toi.
köpern ® kipre.
Kopf ® m, hode, hoved; hug,
sind; mening; (hatte)pul. K.ende
n, hovedgjærde. K.hänger m,
hængehoved, læser. k.los
ubegavet ; ubesindig. K.nuss f, skalle,
pandestød. K.reisser m, slet vin.
k.SCheu kort for hovedet,
mistænksom. K.schmerz m,
hovedpine = K.weh n. K.seite f,
plat (paa mynl). K.station f,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
