- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind III : Fabre-Hellige kilder (Ordbøgerne: Henstaa-Modning) /
783-784

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Galaxeidion ... - Ordbøgerne: K - konversere ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

783

köpfen—koral

neske g., i Norge 2—3 pct., i Danmark ca. 4 pct. Lidelsen
findes dobbelt saa hyppig hos kvinder som hos mænd.
Den kan findes hos børn, men fortrinsvis hos voksne,
og hyppigheden tiltager med alderen. Antallet og
størrelsen af g. er meget forskjellig; undertiden træffes en
enkelt stor sten, undertiden utallige smaa. I de fleste
tilfælde, ca. 95 pct., giver g. ingen symptomer, i andre
giver g. anledning til forskjellige lidelser og da navnlig
til g.s-kolik, en sygdom, som fremkommer, naar en g.
er kommet ind i galdeblærens udførselsgang og trykkes
frem i denne af den udstrømmende galde. Selv smaa
stene kan ikke passere gangen uden under meget sterke
smerter, men fuldendes passagen, og stenen kommer ned
i tarmen, hører smerterne op. Er stenen saa stor, at
passagen er umulig, eller er den ved sin form blevet
fastkilet, vedvarer smerteanfaldene, og der infltræder ofte
farefulde komplikationer. I nogle tilfælde kan
g.s-syg-domme helbredes ved medicinsk behandling
(Garlsbad-oljekur), i andre er operativt indgreb nødvendigt. [Litt. : Th.
Rovsing, «G.s-sygdommen og dens behandling» (Kbh. 1900).]
Galdesæbe kaldes sæbe, hvori er indblandet
vekslende mængder oksegalde. Denne forøger sæbens
rensende kraft, idet den virker sterkt emulserende paa
fedt (se ogsaa Sæbe).

Galdhøerne, se Galdhøpiggen.
Galdhøpiggen, den høieste fjeldtop i Jotunheimen
og dermed ogsaa i Norge og Nord-Europa. Efter de
nyeste høideobservationer, der dog endnu ikke er
endelig færdigberegnet, er høiden 2468 m. o. h. (den tidligere
høide var 2560 m.). Paa toppen, der er flad og snebar,

ligger en
turisthytte. Selve
«piggen» falder steilt i
nord, vest og syd
ned mod de
omgivende snebræer;
mod øst gaar en
jevnere ryg, langs
hvilken adkomsten
er. Fra toppen
haves en
overvældende udsigt over
\ sne og is, forrevne
toppe og dybe
dalrevner, mod n.v.
øines havet. G.,
der første gang
besteges 1850, er nu
vistnok en af de
fjeldtoppe i Norge,
der aarlig bestiges
af de tleste
mennesker. Bestigningen foregaar enten
fra Bøverdalen i
nord over
Gald-h 0 e r n e s
udstrakte plateaumæssige
. fjeldmasse, forbi
. den høitliggende
turisthytte Gjuvas-

Galdesæbe—Galei

784







(Fot. af Sv.Ihle.)

Paa vei over Styggebrteen til (iîildhopiggen.

hytten (s. d.) og over den sprækkefyldte snebræ Styggebræen
eller fra turisthytten Spiterstulen (s. d.) i Visdalen i øst.

Galdos, Benito Pérez (1845—), sp. forfatter med
juridisk eksamen; har været medlem af cortes uden betydning;
er en af nutidens største og mest produktive
skjønlitte-rære forfattere i Spanien. Har foretaget reiser
navnlig til England. Er paavirket af Dickens, Balzac og Zola.
Hans produktion begynder 1871 med historiske romaner
fra 1812 tiden. Sin største berommelse har han naaet
ved sine «Episodios nacionales» (40 bd., 1872—1907), en
række fortællinger fra Spaniens krige mod Napoleon
helt til Isabella H’s fald, i Erckmann-Chatrians smag, og
de er nu folkelæsning i hans fædreland. Desuden har
han i en hel del realistisk-pessimistiske romaner skildret
de spanske middelklassers liv: «Dona Perfecta» (kampen
mellem kirke og videnskab; d., sv., t. overs.), «Gloria»
(kristendom mod jødedom; sv., t. overs.), «Marianela»
(sv. overs.), «La familia de Leon Roch» (d. overs.) o. fl. ;
i enkelte af disse viser han sig som en religiøs mystiker,
men i det hele taget er han liberal og antiklerikal.
Ogsaa paa det dramatiske omraade har han præsteret
adskilligt, sociale problemdramaer; han omgjorde nogle af
sine romaner til teaterstykker (saaledes «Fru Perfecta»);
om «Electra» (t. overs.) se «Nord, tidsskrift», 1902, s. 71.
Hans stil er ikke fri for bredde og tyngde.

Gale [gelj, Norman Rowland (1862—), eng. lyrisk
digter. Hans første digte findes i smaasamlinger fra
1888 og 1891; 1892 fulgte samlingen «A country muse»
og senere «Orchard songs», «A June romance», «Songs
for little people» og «Barty’s star».

Galeas (sjøudtr.), et lidet skib med én større og én
mindre mast, den mindste agterst.

Galea^zzo [-åtså], se Visconti.

Galei (sjøudtr.), gammeldags krigsskib (se illustration
næste side); det brugtes først i Middelhavet,
forholdsvis lidet i Norden. G. var lange og blev mest drevet
frem ved roning, men kunde ogsaa seile. Roerne sad
ofte i to eller tre etager over hinanden ; oftest var de
krigsfanger eller forbrydere, som blev haardt behandlet
(g.-s 1 aver, s. d.).

endestation. K.steuer f, kopskat,
k.über paa hovedet, hovedstupes
= k.unter. K.über m, kol
bøtte. K.zerbrechen n,
hoved-bry.

köpfen (t) hugge hovedet af;
kappe, topskjære, kylle; sætte
hoved (kaal).

köpilings (t) hovedstupes, lukt
paa hovedet.

kopi - ® Kopie, Abschrift f,
Abdruck m — @ copy, transcript
— ® copie f; (jur.) double m.
k.bog — ® Kopierbuch n - (ê)
copy-book — (f) livi’e (m) des
copies.

kopiere - (t) kopieren — @
copy, transcribe — (f) copier.

kopist — (t) Kopist — @
copying clerk — (f) copiste, commis.

Koppe ® f, top.

Koppel (t) f, kobbel ;
havnegang, løkke, eng.
koppeln (D koble.
Koppelung (t) f, kobling,
kopper — ® Blattern, Pocken
pl — (e) small-pox — (f) petite
vérole; variole f.

Kopper (J) m, krybbebider.
kopsætning — ® Schröpfen n

— (e) cupping — (|) application (f)
de ventouses.

kopsætte - ® schröpfen — ©
cup — (f) appliquer des ventouses ;
ventouser.

kor — ® Chor m, (i kirke) n

— (e) chorus; (sangerne) choir; (i
kirke) chancel, choir — (f) chœur m.

koral I — ® Choral m — (e)
choral — ® choral, psaume m.

Synsvidderne paa Galdhøpiggen og Gausta.
(Efter Sverre Ihles artikel i den Norske
turistforenings aarbog 1906, side 138.)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:09:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/3/0466.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free