Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gambia ... - Ordbøgerne: K - Krämerei ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
811
krangle—kranse
effektive hestekræfter, der ved udbygning vil kunne
bringes op i 1660.
Gammelholm, se Bremerholm.
Gammelkatolîker er navn paa de katoliker, som har
brudt med Rom paa grund af Vatikanerkoncilets
beslutning af 1870 (s. d.). Da flere tyske teologer som Döllinger,
Friedrich, Langen, Reinkens, Reusch o. a. protesterede mod
disse, blev de ekskommuniceret. De dannede herefter
et eget kirkesamfund, som de erklærede at være den
sande katolske kirke. Bevægelsen fandt navnlig
tilslutning hos teologer og dannede liberale katoliker. Den
første kongres holdtes 1871 i München under ledelse af
kirkeretslæreren von Schulte. I spidsen for kirken staar
en biskop, som vælges af synoden. Denne bestaar af
samtlige geistlige og valgte delegerede af lægfolket. Ved
biskopens side staar et permanent udvalg, valgt af
synoden. Den første biskop, prof. Reinkens (d. 1896),
blev 1873 indviet af en jansenistisk biskop i Holland.
Hans efterfølger blev Th. Weber. Paa den første synode
i Bonn (1874) ophævedes budet om tvungent aarligt
skriftemaal. En senere synode (i Bonn 1878) afskaffede
colibatstvangen for prester. I begyndelsen fandt g. sterk
støtte hos den tyske rigsregjering, som laa i strid med
pavestolen. Deres tal opgives (1900) til ca, 50 000 med
54 prester. Eféerhaanden bredte bevægelsen sig ogsaa til
andre lande. I Schweiz organiserede de sig 1876 som
en selvstændig kirke («kristkatolikerne») og valgte prof.
Edv. Herzog til biskop. Deres tal opgives (1900) til ca.
50 000 med 56 prester. I Østerrige dannedes en del
menigheder, som 1877 fik statens anerkjendelse. I de
seneste aar er de for en del gaaet sammen med den
saakaldte «los-von-Rom»-bevægelse. Deres tal angives
(1900) til 17 600 med 14 prester. I Frankrige søgte den
forhenværende karmeliter H. Loyson (s. d.) at reise en
besiegtet bevægelse. Desuden findes der gammelkatolske
menigheder i Italien, Spanien, Mexico og flere lande.
Gammellutheranere, luthersk kirkesamfund i
Preussen, skilte sig fra statskirken paa grund af unionen mellem
denne og kalvinismen. Bevægelsens udgangspunkt var
Breslau; dens ledende mænd den teol. prof. J.G. Scheibel(d.l843),
juristen prof.Huschke og den norskfødte filosof H. Steffens.
Under Fredrik Vilhelm HI bekjæmpede staten dem med
haarde tvangsforanstaltninger. Disse ophørte først, da
Fredrik Vilhelm IV besteg tronen (1840). 1841
organiserede de sig paa generalsynoden i Breslau som et
selvstændigt kirkesamfund. Særkjendet for dem er streng
vedholden ved den lutherske ortodoksi. Senere er der
udbrudt indre stridigheder. De independentisk sindede
udskilte sig og dannede Immanuelssynoden i
Magdeburg (1864). Medlemstallet opgives (1904) at være 51600
med 75 prester; Immanuelssynoden 5 300 med 13 prester.
Gammelost (d. e. «ost af det gamle slaget») er en
speciel norsk ost, fremstillet af sur, sammenløbet melk.
Den er vor mest nationale ost. Den er meget gammel,
den ældste germanske opr. ost, før de romanske løbede
sødmelksoste (kjæsc-ostene) indførtes. Der er talrige
typer af den; mest udpræget er: 1. H ard angertypen,
hvor surmelken kun ophedes til 50 à 60 ° G. til
sammenløbning, hvorefter ostemassen udtages, formes i egne
former, henstilles til afdrypning, og efter nogle timer, naar
en fast konsistens er naaet, koges hele osten en times
Gammelholm —Gand
812
tid i mysen, formes atter, hensættes til torring og gjæres
varmt. 2. Sognetypen. Her ophedes den tykke melk
langsomt til kogepunktet uden røring, koges saa under
kraftig røring i nogle minutter, hvorefter opvarmningen
pludselig stanses. Den bundfældte ostemasse udtages og
formes i egne kar, henstilles varmt til afdrypning,
udtages, naar den er fæstnet, tørres, henstilles til gjæring
paa et varmt, tort sted under stadigt tilsjm og vending.
Modnes den ikke godt nok, eller er der for liden varme,
bliver den eftermodnet i fugtig halm («ostekister»).
Hovedsagen ved g. er en god melkesyrning, jevn tyk melk.
Bedst er haandskumning i flade kar. Melken samles i
egne kjørrel («skjørkjeradh), hvor en eftergjæring ofte
foregaar. Daarlig «skjør», d. e. daarlig syrnet og tyknet
melk, giver daarlig ost. — Gjæringen i selve den kogte
ostemasse sker væsentlig ved to specielle mugsoppe, en
mucor af racemosus-iypen samt en pénicillium aromaticum/
desuden et par varierende bakterier. Hovedsagen er de
to specielle mugsoppe, som i den senere tid ofte erstattes
ved andre lignende, men som giver en daarlig vare.
Disse mugsoppe overvintrer i trækarrene og i sætrene.
I den senere tid anvendes centrifugeret melk med
daar-ligt resultat, oftest fordi der anvendes metalkar, og fordi
der ikke sørges for tilførsel af de rette soppe. G.s gjæring
er særlig studeret af nordm. dr. (Olav Johan-Olsen) Sopp.
En egte typisk g. skal være lysebrun med grønlig indre
masse og grønne aarer. Den skal være seig og fast, men
saa blød, at den er let at skive af; skal have en
behagelig ostelugt blandet med duft af friske æbler. I
varme stinker den. [Litt.: Grude, «Træk af
gammelostens historie» (i «Tidsskrift for kemi, farmaci og terapi»,
1909, nr. 19).]
Gammen (oldn. gaman, eng. game), nu mest i
forbindelsen «leve i fryd og g.», i ældre dansk ogsaa gammel
(hvoraf den forvanskede talemaade «snakke gammelt»),
af en rod gam, hoppe, springe.
Gamopetalæ, helkronede (s. d.).
Gamvik, fiskevær og handelssted øst for Nordkyn
paa nordøstspidsen af den store halvø Corgos Njarga
mellem^ Laksefjorden og Tanafjorden, Tana herred.
Finmarken. Fiskeværet, der bestaar af 38 huse med 188
indb., har dampskibsanløb, post, telegraf, kirke m. m.
Havnen er noksaa rummelig, men grund og aaben for
vind og sjø fra ost. Opgave over antal fiskere m. v.
findes ikke for de senere aar; i 1898 laa der 1500 mand
under vinterfisket (loddefisket). Navnet G. forekommer
forøvrigt flere steder i Finmarken.
Ganache [ganas], fr. udtryk, som i læren om hestens
ydre («eksteriøren») betegner det, særlig hos ædle heste,
skarpt markerede parti af underkjæven, som dækkes af
den udvendige tyggemuskel.
Gand [gå], det franske navn paa Gent (s. d.).
Gand, en slags trolddom, som mest tillægges finnerne.
I «Historia Norvegiæ» omtales G an du s, en uren aand,
som kan antage dyreham eller skikkelse af livløse
gjen-stande. Endnu har man i Nordland udtrykket g.-ferd,
et følge af hekse eller onde aander, som tænkes at ride
gjennem luften. G. bruges ogsaa i betydningen pind,
kjep (oldn. gandr, tryllestav), og den opr. betydning er
vistnok en fortryllet stav, hvorpaa troldmanden rider.
G.-flue er en flue, som udsendes for at bringe ulykke
krangle — (t) zanken, Händel
anfangen — (§ pjck a quarrel
(quarrels) - ® se quereller, se
disputer.
kranglefant — ® streit.
Zanksüchtiger m — quarrelsome
fellow — ® (luerelleur m.
krängen (j) krænge.
Kranich ® m, trane; kran.
kranium se hjerneskalle.
krank (t) syg, daarlig, svag;
slunken (pung).
Kränke ® f, epilepsi ; fang.
Kränkelei ® f, sygelighed,
hanglesyge.
kränkeln (t) skrante,
kranken (g være syg. an
etw. k. lide af, have mangel paa.
kränken® krænke; skade,
forurette. sich k. ærgre, græmn:e sig.
Krankenhaus (î) n, sygehus.
Krankenpflege ft) f, sygepleie.
Krankenschîif (t) n,
hospitals-skih.
Krankenwärter(in) ® m d),
sygepleier(ske).
krankhaft (t) sygelig.
Krankheit® f, sygdom.
K.s-erscheinung f, sygdomssymptom
= K.szeichen n.
kränklich ® svgelig, skral.
Kränkling ® m, svækling.
Kränkung (t) f, krænkelse,
krans - ® Kranz m - fê)
wreath, garland, chaplet - (tj
couronne f; coussinet m.
k.e-kage — ® Makronentorte f — (è)
pyramid cake - ® gâteau (m) de
macaron.
kranse - ® (be)kränzen - (e)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
