Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ganges ... - Ordbøgerne: K - Krawall ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kredse—krep
819
Gangvad—Garanti
820
Saadanne vandreflokke af arbeidere kjendes endnu i
Italien, Rusland (her undertiden organiseret som artjelar,
s. d.) og navnlig i Danmark, hvis store godser i udstrakt
grad gjør brug af arbeidskraft indvandret fra Polen.
Et tilfælde af rovmord 1908 bragte her myndighederne
til at skride ind mod anvendelsen af fremmede arbeidere,
der undrager sig enhver kontrol og stiller sig udenfor
landets love.
Gangvad, en meget før og sterk line til fangst af kveite.
Til en g. hører en sterk hampeline af indtil "^A cm.
tykkelse. Til denne line fæstes med flere favnes mellemrum
(alm. 10 favne) store, sterke angler (kroge). Anglerne er
optil 5 à 6 cm. mellem od og leg. De er surrede til en
sterk fortom, ca. 1 favn lang. Disse fortommer med angel
paastikkes linen, etterhvert som denne sættes, og løses
atter af under trækningen. Til agn anvendes fersk sild
eller almindeligst fisk. De almindeligste g.-brug langs vore
nordvestlige kyster er paa optil 100 angler.
Ganing bestaar i, at en større eller mindre del af
sildens gjeller, svelgdele og indvolde klippes eller skjæres
væk. Dels sker dette for at faa blodet af silden før
saltningen, dels forat lagen let kan trænge ind i sildens
bughule. Norsk g. borttager med en kniv eller særlig
indrettet saks kun noget af gjellerne, svelget samt struben.
Skotsk og hollandsk g. medtager foruden de nævnte
dele ogsaa hele mavesækken, der udtrækkes med kniven
sammen med svelgdelene og gjellerne. Herved opnaar
man, at spegesilden ikke bedærves af en aatefyldt mavesæk,
ligesom lagen trænger fuldkomnere ind end ved norsk g.
Ganivet y Garcia [-ét i garsia], Angel (1865 — 98),
sp. forfatter, sproggeni, var konsul i Antwerpen,
Helsingfors og Riga; i sidstnævnte by begik han selvmord. Skrev
først litterære og kunstkritiske artikler, saa
folkepsykologiske studier fra Spanien, fremdeles «Gartas fînlandesas»,
breve til et spansk tidsskrift. I disse og i «Hombres del
Norte» har han gjengivet sine indtryk fra nordisk
litteratur, som ingen spanier har kjendt bedre end han.
Gan ja el. ganjah, gun jah er de øverste for blade
befriede blomster og frugttoppe af hunplanten af den
indiske hamp (cannabis sativa var. indica).
Gannat [gand], by i Frankrige, depart. Allier, 347 m.
o. h.; 4700 indb. (1901). G. har bryggerier og kalkovne.
Ganne [gan], Louis (1862—), fr. komponist og
orkesterdirigent, elev af César Franck. Komiske operaer,
balletter, viser («Père delà victoire>), danse(«La zarina>)o.a.
Ganoïder benævnes en underafdeling af fiskene. De
har den eiendommelighed, at de er dækket med
forbenede, emaljerede, sammenleddede rudeskjæl. Skelettet
er mere eller mindre forbenet hos de forskjellige former.
G. var i tidligere jordperioder en meget artrigere og
mægtigere gruppe end i nutiden. Sammenlignet med
benfiskene, hvormed de nærmest er beslegtede, er de nu
meget faatallige. De lever fornemmelig i ferskvand. Som
typiske arter kan nævnes nilgjedden (polijpterns bikir)
i Afrika, panser gj edd erne (lepidostens) i Nordamerika
samt støren, der alle tilhører havet som voksne, men
yngler i elvene.
Gantang, hulmaal i Singapore = 4.73 1.; vegt paa
Celebes, det hollandske handelsselskabs g. = 5.66 kg., de
indfødtes 3.77 kg., paa Java for kaffe = 6.15 kg., i
Bantam for korn, ris og salt = 19.69 kg.
Gants de Suède [gå do suæd] er fine, saakaldte sv.
vaskeskindshansker.
Ganymëdes (græ.) var efter oldgræske sagn den
skjønneste af alle mennesker, søn af Trojas stammeheros. Tros,
eller af Laomedon. Han bortførtes af guderne fra jorden,
i senere sagn af Zeus’ ørn, for at blive Zeus’ mundskjænk.
Boden for ham var nogle ypperlige heste. Oldtidens
kunst afbildede ikke sjelden hertil hørende scener. Det
mest bekjendte kunstverk skyldtes Leschares og er i kopi
bevaret i Vatikanet; det viser G. i selve
bortførelses-øieblikket, løftet af en ørn med brede, udspændte vinger.
Ogsaa fra nyere tid, bl. a. af Thorvaldsen, findes
fremstillinger af G.
Gap, by i Frankrige, hovedstad i depart. Hautes Alpes,
75 km. s.ø. f. Grenoble ved en liden sideelv til Durance;
6713 indb. (1901). Silke-, uldvare- og cementfabriker,
brænderier og sagbrug. Omegnen vandes ved et
storartet kanalanlæg.
Gapo^n, Georgij (1839 — 1905), rus. fængselsprest og
arbeiderleder. G. spillede en betydelig rolle i Petersburgs
arbeiderkredse forud for revolutionsaaret 1905.
Regjeringen stillede sig længere tid velvillig overfor hans
virksomhed ; men da han under de store
arbeidermanifest-stationer i jan. 1905 optraadte som aabenbar oprørsleder
og stillede sig personlig i spidsen for arbeidertogene til
tsaren, blev forholdet anderledes, og G. maatte fl3^gte.
Noget senere blev han fuQdet død nær Petersburg,
antagelig dræbt af sine tidligere meningsfæller, der i
forveien havde udspredt voldsomme beskyldninger mod hans
hæderlighed og forhold til de revolutionære bevægelser.
Gar er i metallurgien en forstavelse til betegnelse af
en vis mellemtilstand af renhed hos nogle metaller (som
kobber, nikkel o. s. v.) i modsætning til «raa» og
«raffineret». I garverierne betegner det et helt
gjennem-garvet produkt.
Garabit-viadukten [garabt-], bekjendt jernbanebro
af jern i Frankrige over elven Truyères dal paa
sydbanestrækningen Rèziers—Clermont—F’errand. Planlagt
af Eiffel, bygget 1880—85 af L. Bayer. Den bestaar af
en vældig bue med 165 m. spændvidde og flere mindre
spænd, hvilende paa 90 m. høie jernpillarer. Totallængde
565 m., høide over elven 122 m.
Garage/gara^, stald for kjøretøier, særlig automobiler.
Garamanter, Nord-Afrika, kaldtes i oldtiden et
hami-tisk folk, som beboede oaserne i det midtre Sahara s. f.
Syrterne; deres hovedland var Phazania (nu Fessan, s.d.).
Fra g. og deres vestlige naboer, gætulerne, nedstammer
sandsynligvis tuareg-folket. En rom. statholder, Cornelius
Balbus, gjorde aar 19 f. Kr. et streiftog gjennem deres
land og plyndrede deres hovedstad Garama, nu Djerma,
hvor de sydligste rom. ruiner nu findes. Senere naaede
romerske kjøbmænd i plyndrende g.-høvdingers følge
helt gjennem ørkenen til Sudan.
Garanti er et udtryk, der ikke kan siges at have
nogen fastslaaet juridisk betydning. Ofte bruges det i
samme betydning som forløfte (s. d.). — Ved salg
garanterer (indestaar) sælgeren ofte for, at den solgte
gjenstand har visse særlige egenskaber eller en vis
holdbarhed, og vil da blive erstatningspligtig, om dette
ikke er tilfældet. Ved ethvert salg vil forøvrigt som regel
sælgeren have et vist ansvar for salgsgjenstandens art og
k.) en rond; (valg ) circonscription
f. k.bevægelse — ®
Kreisbewegung f — @ circular motion,
gyration, circulation — (f)
mouvement (m) circulaire; circulation;
(planeters) révolution f.
kredse - ® kreisen — (i) circle
- (f) tom-ner (en cercle).
Kreide ® f, kridt; regning.
kreide(l)n (t) skrive (tegne) med
kridt.
kreidicht, kreidig (t)
kridt-agtig.
Kreis (t) m, kreds, ring, cirkel.
K.abschnitt m, segment. K.arzt
m, distriktslæge.
kreischen (t) hvine, skrige (ogs.
om farve).
Kreisel (t) m, top; turbine.
kreiseln (t) hvirvle,snurre rundt,
kreisen (î) kredse, cirkulere;
dreie, lade kredse.
kreissen (t) være i barnsnød.
Kreisserin ® f, barselkone.
Kreistag (t) m, landdag.
krematorium — (t)
Krematorium n,
Leichenverbrennungs-anstalf f — (^ crematorium — ®
crématoire m.
Krempe d) f, hatteskygge.
Krempel (t) f, uldkarde, -kam.
krempeln 0 karde, kjæmme.
krempen (t) krampe op.
Kremser (t) m, stor charabanc,
krengen ® krænge,
krep — (D Krepp m —(ê) crape
— ® crêpe, k.flor — (g
Krepp-flor m — (g crape — (f)
crépon-aille f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
