- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind III : Fabre-Hellige kilder (Ordbøgerne: Henstaa-Modning) /
821-822

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Garantiloven ... - Ordbøgerne: K - krepere ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

821

egenskaber, og dette kaldes ofte stiltiende g. G. kan
ogsaa ellers overtages i en mængde forhold, f. eks. for
rigtigheden af visse oplysninger, og det ansvar, som deraf
kan opstaa, vil være afhængigt af den enkelte g.s
indhold. — G. i statsretslig forstand eller konstitutionel g.
er de i et lands forfatning indtagne bestemmelser, som
tager sigte paa individets beskyttelse mod overgreb fra
statsmyndighedernes side, vor grundlovs §§ 96, 97, 100
og 105. Udtrykket er lidet præcist og bruges ogsaa ofte
om de egentlige politiske g., ministeransvar, to kamre,
opløsningsret, folkeafstemning etc. — Omg. ifolkeretslig
betydning, se Garantitraktat.

Garantiloven er navnet paa lov af 13 mai 1871, ved
hvilken den italienske stat garanterede paven
eksterrito-rialitetsret indenfor Vatikanets omraade, hans
ukrænkelighed, hans ret til gjennem egne diplomater at lade sig
repræsentere ved udlandets hoffer, til egen livgarde o. a.

Garantiselskaber yder gjennem forsikring, garanti
eller kautionsforsikring, erstatning for direkte økonomisk
tab, som forsikringstageren, principal, firma eller
offentlig institution, maatte paaføres ved uredelig omgang med
betroede penge, værdipapirer eller varer fra en i
ansvar-lighedsforhold til ham staaende persons side. G. kjendtes
allerede i begyndelsen af det 18 aarh., men har først i
den senere tid faaet nogen større betydning. Af norske
g. findes kun ét, nemlig det i 1892 stiftede aktieselskab
Norske g. i Kra.

Garantitraktat kaldes en folkeretslig aftale, hvorved
én eller flere stater (garantimagter) tilsikrer en stat, at
den ikke skal lide overlast af en anden stat, eller
inde-staar for, at den opfylder sine forpligtelser. I den senere
tid har særlig g. angaaende en stats neutralitet eller dens
landomraades ukrænkelighed havt praktisk interesse.
Som eks. paa g. med hensyn til Norge skal nævnes
November traktaten af 21 nov. 1855 og integritetstraktaten
af 2 nov. 1907 (s. d.).

Garasja’nin. 1. Ilija G. (1812—74), serb. statsmand;
var en modstander af Obrenovitsjerne, derfor fordrevet
1839—42; blev indenrigsminister 1844 under Alexander
Karageorgevitsj ; 1852—53 premierminister og 1858 i
spidsen for det provisoriske styre efter Alexanders
afsættelse; 1862 — 67 premier- og udenrigsminister under
fyrst Mikael. G. bestræbte sig for at bevare Serbiens
uafhængighed overfor russisk og østerrigsk indflydelse. —
2. Milutin G. (1843 — 98), serb. statsmand, søn af ovenn.;
var en af lederne af det antiradikale fremskridtsparti,
indenrigsminister (1880—83) og premierminister (1884
— 87) og ledede Serbiens politik i nær tilslutning til
Østerrige. 1894 — 98 serbisk afsending i Paris.

Garat [gara’], Dominique Joseph, greve (1749—
1833), fr. politiker. Ved revolutionens udbrud redaktør
af «Journal de Paris^, som bragte referater af
forhandlingerne i den lovgivende forsamling. Efterfulgte 1792
Danton som justitsminister og maatte forkynde kongen
dødsdommen. I rædselsperioden arresteret som moderat,
men befriet ved Robespierres fald. 1799 medlem af de
ældres raad, under Napoleon greve og senator. I de
100 dage medlem af repræsentantkammeret; imod
Bourbonerne. Skrev bl. a. «Considerations sur la révolution
fr.» (1792), «Mémoires sur la révolution» (1795) og
«Mémoire sur la Hollande» (1805).

Garantiloven—Garborg 822

krepere—kribbeln

Garavaglia [-vålja], Giovita (1790—1835), ital.
kobberstikker. Elev af Anderloni og Longhi i Pavia og
Milano, 1833 professor ved akademiet i Florens. Stik
efter Rafael («Hellige familie» (1817), «Madonna della
Sedia» (1828)\ Guercino, Dolce o. a.

Garay [gåræ], Jan o s (1812—53), ung. digter. Har
skrevet nogle dramaer og lyriske digte, men er særlig
blevet bekjendt ved sine ballader, fortællinger og epos
med emner fra fædrelandets historie. Af disse sidste
kan nævnes «Arpaderne», prosafortællingerne
«Pennetegninger» og det humoristiske digt «Den udtjente soldat».

Garbânzos (bot.), et slags store, velsmagende erter,
som i Spanien tjener som næringsmiddel, især for den
mindre bemidlede del af befolkningen.

Garbe, Richard (1857—), t. snnskritist, siden 1895
professor i Tübingen. 1885—87 foretog han i Indien en
studiereise, bekostet af den preussiske regjering; sine
reiseindtryk har han meddelt i «Indische Reiseskizzen»
(1889) og i «Beitrage zur indischen Kulturgeschichte»
(1903). Sine studier har han især viet til den indiske
filosofi, fornemmelig til Sankhya-filosofien.

Garborg, Arne (1851—), n. forfatter, f. i Time
piiBste-gjeld paa Jæderen. Han blev som barn opdraget i den
strengeste pietismes aand, saa han en tid endog var
forbudt at gaa paa skole. Efter konfirmationen
gjennem-gik han et kortvarigt kursus paa en lærerskole i
hjem-sognet og praktiserede derefter en tid som
omgangsskolelærer i Hetland ved Stavanger. 1868—70 besøgte
han Holt seminarium, blev saa ansat som
almueskolelærer i Risør, hvor han debuterede som journalist, idet
han i 1871 begyndte at udgive bladet «Lærerstandens
avis». I feb. 1873 drog han til Kra. for at tage
studenteksamen. Han havde det svært smaat, men fik efter to
aars læsning eksamen med udmerkelse, samHdig som
han havde fundet anledning til at optræde som forfatter,
idet han høsten 1873 udgav en kritisk studie over «Keiser
og galilæer», skrevet i en elegant causerende stil. Efter
artium indtraadte G. i «Aftenbladet»s redaktion og skrev
her bl. a. de meget opsigtsvækkende artikler, hvori han
forsvarede universitetets fiendtlige optræden mod Georg
Brandes. Samme standpunkt indtog han de første aar,
efterat han havde grundlagt sit nye blad, nu paaAasensk
landsmaal. « Fedraheimen. eit vikeblad aat det norske folket»,
redigeret i national og kristelig aand (1877). Men fra
begyndelsen af 1880-aarene hævder G. en stadig mere
stridbar og stridslysten holdning overfor den herskende
ortodoksi. I de med blendende logisk bravour skrevne
anmeldelser af Heuchs «Vantroens væsen» og Fr.
Petersens «Skabelsen, opholdelsen o. s. v.» tumler han de evige
teologiske stridsspørsmaal med Voltairiansk vid og
slag-færdighed (siden optrykt i «Fri forhandling»\ Det blev
da ogsaa dette hans nye syn paa religionen, som trykkede
ham pennen i haanden til hans første større digteriske
forsøg. «Ein fritenkjar» er enslags lyrisk-teologisk novelle
med grelt fremtrædende tendens, men saa omtrent blottet
for menneskeligt indhold og virkelighed. Efter denne
fattige debut virkede G.s næste bog «Bondestudentar»
(1883) saa meget større og rigere. Denne roman er sikkert
G.s personligste og betydeligste verk. Den vil altid bevare
sit værd som tids- og samfundsbillede, saavist som den
vil bestaa ved sit dybt menneskelige indhold. Romanens

krepere — ® krepieren,
verrecken - @ give up the ghost
-© crever, claquer; casser sa pipe.
Kreppe (t) f, haarvalk.
Kresse ® f, karse,
kreti: k. og pleti — ® Krethi
und Plethi — (e) the common herd
- ® toutes sortes (f pl) de gens;
tout venant; Pierre et Paul.
Kretscham ® m, kro.

Kretsch(a)mer ® m, lirovert.

Kreuz (t)n, kors; kryds;
krucifiks. K.bild n, krucifiks.
K.-bramraa f, bovenkrj^dsraa.
k.-brav grundskikkelig, grund
hæderlig. K.dorn m, troldbær, -ved =
K.holz n. K.erhöhung f,
kors-messe, 14de september. K.fahrer
m, korsfarer. K.fahrt f, optog;
krydstogt. K.gasse f, tvergade.

K.- und Querzüge pl, siksak.
K.vierung f, kryds, skjæring;
cirkelens kvadratur. K.zucht f,
krydsning. K.zug m, korstog.

kreuzen ® lægge overkors;
krydse; kipre; korse.

Kreuzer ® m, kreuzer, iV^
øre; krydser; kaperkaptein.
kreuzen ® korsfæste.

Kreuzigung ® f, korsfæstelse;
spægelse.

Kreuzung ® f, krydsning.

Kreyant ® m, hanepane,
kyk-kelikv.

kribbelig ® irritabel,
opfarende.

kribbeln ® kry, yre; krible;
ærgre.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Sep 27 14:02:24 2021 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ink/3/0485.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free