Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - García ... - Ordbøgerne: K - Kriecher ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
825
Garcia—Qardarike
826
theater og blandt dilettanter; « Mødre (1895),
«Edderkoppen» (anon., 1904), «Sovande sorg» (1900), «Kongens
kone» (1906), «Mann av Guds naade» (1908).
Garcia [gdrsia], Manuel (1775—1832), sp. tenor og
komponist, berømt operasanger og sanglærer, særlig i
Paris og London. Paa en stor Amerika-tourné blev han
af banditer frarøvet sine betydelige midler. 40 operaer og
mange sangkompositioner, et studieverk. Mest bekjendte
eleverer, foruden Nourrit, døtrene Marie (Malibran) og
Pauline (Viardot) samt sønnen Manuel G. (1805
—1906), opr. operasanger (bas), men mest berømt soni
praktisk og teoretisk sanglærer i London og opfinder af
strubespeilet (laryngoskopet). Høit anseede studieverker,
bygget paa videnskabelige fysiologiske undersøgelser af
sangorganet. Bekjendte elever er Jenny Lind, fru
Nissen-Saloman, Stockhausen m. fl. G. var paa sin 100-aarsdag
gjenstand for store æresbevisninger.
Garcia Gutiérrez [garsi’a-guiiérres], Antonio (1813
—84), en af Spaniens mest fremtrædende dramatikere i
den nyere tid. Først mediciner. Slog igjennem 1836
med dramaet «El trovador», som Verdi lagde til grund
for operateksten i sin «11 trovatore». Skrev derefter en
hel del stj^kker i den romantiske smag, men intet af
dem naaede op mod «Trubadurens» berømmelse; et af de
mere bekjendte er «Juan Lorenzo» (1865). Forsøgte sig
ogsaa i komedie og sangspil, og ikke uden held.
Garcia y Miquez [garsi’a-i-mikës], Galixto (1836
—98), cubansk frihedshelt; deltog i oprørene mod Spanien
i 1870-aarene, sad fængslet i Spanien 1880—95, men det
lykkedes ham at flygte og reise oprør paa Cuba. Efter
A. Maceos død 1896 blev G. lederen af guerillakrigen
mod general Weyler, seirede i flere smaakampe og hjalp
de Forenede stater i krigen 1898 med 4000 mand. For
at underhandle om insurgenttroppernes afvæbning drog
G. efter krigen til Washington, hvor han døde.
Garcilaso de la Ve’ga [gavsilåså-] (1503—36), den
spanske digterfyrste, som hans landsmænd kalder ham,
opholdt sig ved keiser Karl V’s hof, steg hurtig i arméen,
ledsagede sin herre paa hans tog, ud merkede sig i flere
slag, faldt i Sydfrankrige. Han var en ven af Boscan (s. d.),
som indførte den italienske renaissancedigtning i Spanien,
og hvis litterære bestræbelser fandt den kraftigste støtte
hos den meget mere begavede G. Dennes ikke meget
talrige digte hører til den lyriske genre og er næsten
alle affattet i italienske versemaal; deres velklang har
neppe nogen anden spansk digter overtruffet. Cervantes
citerer i «Don Quixote» en af G.s bløde og skjønne sonetter.
Garcilaso de la Ve’ga [garsilåså -] (1540—1616),
sp. historieskriver, kaldt el Inca som søn af en kvinde
af Inkaernes fyrsteslegt; kom tidlig til Spanien og
bosatte sig i Valladolid. G. skrev «La Florida» (1605) om
halvøens erobring af F. de Soto (s. d.) og «Gomentarios
reales del Perù» (2 bd., 1609—17), som skildrer Inkaernes
historie livlig og interessant, saa at bogen ofte er
udgivet og oversat.
Garcin de Tdissy [garsæ’-dd-tasi’], Joseph
Hélio-dore Sagesse Vertu (1797—1878), fr. orientalist, har
leveret oversættelser af arabiske og persiske verker og
skrev bl. a. om «L’islamisme d’après le Coran». Men
navnlig beskjæftigede han sig med hindostansk, hvori han
1828 blev professor ved École des langues orientales
Kriecher—krikand
vivantes. Han indlagde sig megen fortjeneste gjennem
de aarsberetninger, hvorved han holdt interesserede kredse
underrettet om, hvad der aar om andet fremkom inden
den hindostanske litteratur.
Garcïnîa, tropiske trær eller buske med læderagtige
blade og bærfrugter, som har et haardt skal, men ofte
er saftige indeni. Denne siegt, som tilhører familien
guttiferæ, indeholder flere vigtige nyttevekster.
Mangostan træet (g. mangostana) dyrkes overalt i troperne
for de høit skattede frugters skyld; de ca. 7 cm. brede
bær har indenfor det røde skal 6 frø, som er omgivet
af en hvid, velsmagende og nærende frøkappe. Skallet,
som smager bittert og ikke spises, anvendes til farvning
og som lægemiddel. Træets ved benyttes ogsaa. Andre
arter som g. morilla og hanbiiryi fra Indien indeholder
en melkesaft, som i stivnet tilstand giver en
gummiharpiks, «gummigut», det er meget giftig og har
anvendelse til papirfarvning, akvarelfarver og til fremstilling
af fernis.
Garczynski [gartsynski], Stefan (1805—33), polsk
digter. Var en af de sværmeriske polske patrioter, hvis
digtergave fremkaldtes og næredes ved fædrelandets
ulykker. Deltog i frihedskrigen 1831, studerede i Berlin
og tilegnede sig den hegelske filosofi. Hans eneste større
arbeide er det filosoferende, patriotiske digt «Waclawa
dzieje» (Vatslavs historie), der tilegnedes Mieckiewicz og
vandt dennes og samtidens beundring.
Gard [gär]. 1. Bielv til Rhone, kommer fra Cevennerne
i det sydøstlige Frankrige, optager Alzon, flyder lidt
ovenfor Remoulins under en berømt romersk akvædukt,
Pont du G., og udmunder i Rhones høire bred lidt ovenfor
Beaucaire. — 2. Departement i det sydøstlige Frankrige,
udgjør den østlige del af Languedoc, ved Middelhavet;
5880 km.2 med 421 166 indb. (1906). Det deles i fire
arrondissementer: Nîmes, Alais, Uzès og Le Vigan.
Hovedstaden er Nîmes. G. har betydelig silkeavl og udvinding
af kul, jern og salt.
Gard {îr. gardé) (fegtekunst), se G a r d s t i 11 i n g.
GarSar, se Gardarike.
Garöar var navnet paa bispesædet i Østerbygden paa
Grønland. Dette, som blev oprettet under Sigurd
Jorsal-farer (1124), stod først under erkebiskopen i Lund, men
lagdes ved oprettelsen af erkebispestolen i Nidaros (1152)
under denne. G. bispedømme omfattede 16 kirker.
Domkirken i G. (en korskirke) er nu udgravet. Paa G. holdtes
det grønlandske, efter islandsk mønster oprettede alting.
G.s bispestol stod som en følge af landets afsides
beliggenhed ofte ledig, og fra midten af 14 aarh. ophørte
efterhaanden forbindelsen med Nidaros. Dog omtales,
endnu i 1460 en «episcopus Gardensis» og en ny
indviedes saa sent som 1520; men ingen af disse kom
nogensinde derhen.
Gardarike (oldn. GarSariki) er i oldnorsk litteratur
navnet paa det russiske rige omkring Novgorod (oldn.
HolmgarÔr) og Kiev, særlig Novgorod. Riget blev stiftet
ved midten af 9 aarh. af svenske vikinger omkring det
sydlige Ladoga og udvidedes herfra sydover. Dets ældste
navn var GarÔar (vistnok en gjengivelse af det slaviske
gorod, gaard, borg), der findes i skaldedigte og
runeindskrifter fra 10 og 11 aarh., medens sagaerne foretrækker
den sammensatte form. — Ogsaa eftcrat nordboerne i G.
Kriecher (t) m, kryber;
krybdyr; (kanon)skraber.
Kriecherei ® f, kryberi.
krig - ® Krieg m - (e) war
- ® guerre f. k.førende — ®
kriegführend — © implied in war
- ® belligérant, k.serklæring
- ® Kriegserklärung f - ©
declaration of war — ® déclaration
(f) de guerre, k.sfod - ® Kriegs
fuss m — (e) war establishment,
-looting; (be at) enmity (with) ~
(f) (sur le) pied (m) de guerre,
k.sførelse - ® Kriegführung f
— (e) warfare - (f) (manière (f) de
faire la) guerre; tactique f.
k.S-ret - ® Kriegsrecht, -gericht n
- (e) court martial — (f) conseil
(m) de guerre, cour (f) martiale.
k.SSkib — (t) Kriegsschiff n - (ê)
man of war, war-ship ~ (f)
bâtiment de guerre; vaisseau m.
k.S-tjeneste — ® Kriegsdienst m —
(e) military (war) service ; (do)
military duty — (î) service (m)
militaire. k.svant — (t) kriegsgeübt
— (e) trained to war, warlike —
® aguerri.
krige — ® (sich be)kriegen
Krieg führen — (e) (wage, make)
war — ® (se) fnire la guerre,
être-en guerre.
kriger - ® Krieger m - ©
warrier - ©guerrier; hon>me(pl:
gens) de guerre; soldat m.
krigersk — (t) knegerisch —
© warlike ; martial - (f i belliqueux.,
guerrier; (om ydre) martial,militaii e
krikand — ® Kriekente,
Kriechente f - © teal - ® cercelle f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
