Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Garwhal ... - Ordbøgerne: K - Kruste ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
841
Garwhal—Gas
842
ved vaskning med sodaoplosning og giver «degras», som
danner et udmerket smøremiddel for lædervarer. Det
saaledes erholdte «semsskind» eller «vaskelæder» er
uldagtigt, er overordentlig blødt og smidigt og lader sig vaske
uden at tabe sine egenskaber. Man anvender hertil mest
hjorte-, raadyr- og gemseskind foriiden kalve- og
faare-skind. Af denne slags læder forarbeides pudseskind,
hansker, benklæder, bandager etc. — Garverfaget er et
gammelt haandverk i Norge. Garverne anvises i
Magnus Lagabøters bylov for Bergen boder m. v. udenfor
Halvardskirken. Garvernes laug erholdt nye artikler,
d. V. s. lauget fornyedes, 1731. Garvermestrene har som
regel været velhavende. Faget kræver forholdsvis betydelig
driftskapital, da garvningsprocessen er langvarig og
raa-materialer (huder) opkjøbes pr. kontant. Driften var
knyttet til gaardene, hvorfor garveribedriften ofte længe
forblev i siegten (Berner-slegten, Kra.). — I den sidste
tid er garverierne gaaet over til fabrikdrift, og
hurtiggarvning er kommet i brug; dog har ekebarkning bevaret
sit renommé. Garverierne er fortrængt fra de store byer,
hvor vandafgiften falder for høi. Faget er under sterk
udvikling og fremgang (Flekkefjord, Kristiansand,
Drammen og Moss). (Jfr. Beer, Anders.)
Garwhal, se Garhwal.
Gas, gasart el. luftart (fys.) kalder man et stof,
som ved alm. temperatur og tryk er luftformigt (se
Aggregatformer, jfr. Damp). Af g.-arter kan nævnes
luftens bestanddele, surstof, kvælstof, argon, kulsyre o. fl.,
endvidere klor, vandstof, metan, kuloksyd o. s. v. En
g. øver altid et tryk paa væggene i det kar eller rum,
hvori den er indesluttet; hvis væggene giver efter for
trykket, udvider gasen sig ubegrænset, den har som man
siger ekspansivkraft, spændkraft eller tension. Ved
udvidelsen aftager tætheden og spændkraften i samme
forhold, saaledes at for en given luftmasse produktet af tryk
og volum er konstant (Boyle-Mariottes lov, seBoyle,
Robert). Opvarmes en g. under saadanne
omstændigheder, at trykket holdes konstant, udvider den sig, og
dens volumtilvekst er for hver grad (Celsius) lig V273 af
dens volum ved 0°, lige stor for alle g.-arter
(Gay-Lus-sacs lov). Sammentrykkes en g. hurtig, opvarmes den,
og trykket vokser da mere, end det vilde gjøre, om
varmen fik ledes bort, saa temperaturen holdtes konstant.
For saadanne adiabatiske (s. d.) tilstandsforandringer
gjælder den lov, at trykket gange n ie potens af volumet
er konstant, hvor n for luft, vandstof, kvælstof og
surstof er 1.41, for klor og brom 1.30, for argon, helium
og kviksølvdamp 1.67. De her nævnte g.-love gjælder
med stor tilnærmelse indenfor vide temperatur- og
trykgrænser for alle g.-arter. Ved store tryk eller lave
temperaturer er sammentrykkeligheden større end Boyles
lov siger, og ved tilstrækkelig stort tryk og lav
temperatur vil enhver g. gaa over i vædskeform (se Fortætning
og Damp). — G."arternes fysiske forhold lader sig meget
godt forklare ved den saakaldte kinetiske eller
mekaniske g.-teori, oprindelig fremsat af D. Bernoulli 1738,
i den nyere tid udformet af Krönig, Clausius, Maxwell,
Boltzmann o. a. Efter denne teori bevæger g.-molekylerne
sig i retlinjede baner^ støder uafladelig mod hverandre
og kastes da tilbage som elastiske kugler. Af
molekylernes stød mod en væg resulterer g.s tryk mod denne;
Kruste—Krybskytte
det tiltager, naar g. sammentrykkes, fordi stødenes antal
derved tiltager; en temperaturstigning beror paa en
forøgelse af molekylernes gjennemsnitlige hastighed,
hvorved deres bevægelsesenergi tiltager. Ud fra denne
betragtning har det lykkes van der Waals at forklare
ogsaa g.-arternes afvigelser fra Boyles og Gay-Lussacs
love. Af Boyles lov beregnes g.-molekylernes
gjennemsnitlige hastighed ved O ° til 1844 m. pr. sekund for
vandstof, 461 m. for surstof, 392 m. for kulsyre o. s. v.
Molekylernes gjennemsnitlige fri veilængde mellem to
sammenstød kan beregnes, naar man har maalt den
indre gnidning (s. d.), og findes for vandstof = 0.000178
mm., surstof 0.000102, kulsyre 0.000065 o. s. v. De
enkelte molekylers diameter beregnes til omtr. en
milliontedels mm,, og antallet af molekyler i 1 cm.^ ved O ° og
1 atmosfæres tryk til omtr. 21 trillioner. Det sidste tal
er efter Avogadros (s. d.) lov det samme for alle g.-arter.
Gas (lys-g , stenkuls-g.) er en brændbar blanding af
en række forskjellige gasarter, fornemmelig vandstof (H),
sump-g. (CHJ, kuloksyd (GO) og ætylen (C^HJ. Lys-g.
fremstilles i regelen ved tør destillation (ophedning uden
lufttilgang) af stenkul (g.-kul), men der kan ogsaa benyttes
andre raamaterialer, hvorved man faar træ-g., torv-g.,
olje-g. o. s. V. G.-kul har i regelen omtrent følgende
sammensætning: kulstof (80 pet.), vandstof (5 pet.), surstof
(8 pet.), aske (7 pet.). Ved tør destillation af 100 kg. kul
faar man gjennemsnitlig: g. ca. 30 m.® eller ca. 12 vegtpct.,
koks ca. 2 hl. eller 78 pet., tjære ca. 4 1. eller 5 pet. samt
diverse forurensninger og vand 5 pet. G. har omtr. følgende
gjennemsnitlige sammensætning: vandstof 50 volumpct.^
sump-g. 35 pet., kuloksyd 9 pet., ætylen, benzol m. v.
4 pet. samt kulsyre, kvælstof m. v. 2 pet., tilsammen
100 volumpct. — Egenskaber. Lys g. er lettere end
luft, idet den har en specifik vegt af 0.40—0.45. Den
kan derfor med fordel bruges i luftballoner, idet 1 m.^
g. har en opdrift af 720—775 gr. Den er usynlig, men
har en let kjendelig lugt, som gjør, at man kan opdage
den ved hjælp af lugtesansen, selv om den kun er
tilstede i meget smaa mængder (Vio pet. g. i et rum giver
sig tydelig tilkjende ved sin lugt). Paa grund af det i
g. indeholdte kuloksyd (kulos) virker den sterkt giftig
paa mennesker, dyr og planter. Naar den passerer
gjen-nem jorden, kan den ofte tabe sin lugt og kan i saadanne
tilfælde lettelig foraarsage forgiftningstilfælde. Naar g.
antændes, brænder den med lysende flamme til
kulsyre og vand. Det er kun det i g. indeholdte ætylen,
benzol og enkelte andre saakaldte tunge kulvandstoffe,
som udvikler lys, medens vandstoffet, sump-g. og kuloksydet
kun udvikler varme. Jo rigere g. er paa de tunge
kulvandstoffe, desto mere lys og varme udvikler den ved
forbrændingen. Ved g.s forbrænding danner sig kulsyre
og vand. Dersom man tilsætter luft til g., aftager
lysstyrken hurtig, og en g.-luftblanding, som indeholder 45
pet. luft, brænder med fuldstændig blaa (afl^^st) flamme.
En blanding af g. og luft, som indeholder mellem 3 og
13 dele luft for hver del g., er eksplosiv. Sterkest er
eksplosionen, naar der findes 1 del g. og 9 dele luft. —
Fabrikation. G. fabrikeres ved g.-verkerne i de
saakaldte retorter, d. e. lange rør af ildfast 1er (chamotte)
eller andet ildfast materiale. Der findes et antal saadanne
retorter i en retortovn (se pl.), og disse ophedes fra et fælles
- (e) curly — (f) frisé; crépu;
fraisé.
Kruste (t) f, skorpe.
Krustentiere® pl, krustaceer,
krebsdyr.
krustig ® skorpeagtig, skorpet.
Kruzifix ® n, krucifiks,
kry — ® übermütig, stolz - (e)
proud, self-assured, conceited;
plucky, sprv, brisk — (f) fier,
orgueilleux, arrogant; hardi,
kry vb se yre.
kryb — (t) Reptil n;
kriechendes Tier ; Ungeziefer, Gewürm n
— © vermin, creeping things - (f)
reptile m, vermine f.
krybbe — ® Krippe f — ©
manger, crib — (f) crèche,
mangeoire f.
krybdyr - ® Reptil,
Kriechtier n, Kriecher m - (e) & ®
reptile m.
krybe — ® kriechen; (k.
sammen) zusammenschrumpfen;
kauern — (e) creep ; (kravle) crawl ;
(k. fori fawn upon, cringe to; (k.
sammen) crouch; (om tøi) shrink
— ® ramper (devant q); se traîner;
(tøi) se ratatiner, se rétrécir.
krybende (fig.) — ® kriechend
— @ servile, cringing, grovelling
— ® servile, obséquieux,
kryber - ® Kriecher,
Schleicher m — ((^ creeper; (fig.) cringer
— ® âme (f) servile ; flagorneur m.
kryberi — ® Kriecherei f - (e)
cringing - ® servilité, flagornerie f.
krybskytte - ® Wilddieb m
— @ poacher - ® braconnier m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
