Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gas ... - Ordbøgerne: K - krykke ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
847
krænge-kræve
hjælp af en blank kobberreflektor kastes lys- og
varme-straalerne horisontalt ud i værelset. G.-kaminen giver
en meget behagelig, let regulerbar varme, ved hjælp af
hvilken man kan opnaa en kraftig ventilation. I vort
kolde klima falder imidlertid g.-opvarmning i de fleste
tilfælde for dyr, medmindre g. til dette brug leveres til
en ekstra billig pris. e. Drivkraft. G. har faaet en
temmelig udstrakt anvendelse til drivkraft i de saakaldte
g.-motorer. Disse er forholdsvis billige i anskaffelse og
optager liden plads. Da de kun trænger V2—m.® g.
pr. time pr. effektiv hestekraft og næsten ikke trænger
nogen betjening, falder driften af dem billig. I den senere
tid er imidlertid de mindre g.-motorer mere og mere
blevet fortrængt af elektromotorer, som besidder flere
fordele fremfor g.-motorer og derfor ofte foretrækkes, selv
om de bliver noget dyrere i drift. Til større g.-motorer
er man mere og mere gaaet over til at anvende generator-g.,
dowson-g., suge-g. m. v. (se Dowsongasl f. Diverse
teknisk brug. G. finder stadig ny anvendelse til de
mest forskjelligartede øiemed paa industriens omraade,
saasom til strygning, lodning, sveisning, smeltning etc.,
og dens væsentligste fortrin fremfor andre varmekilder
bestaar i, at den altid er færdig til brug, letvindt og
renslig, saaledes at den ofte foretrækkes, selv om den
ikke fuldt ud kan konkurrere, hvad prisbillighed angaar.
(Se planche Gasverk og Tv ersnit af moderne
g a d e o g h u s e i K r i s t i a n i a.)
Gasa, se Gaza.
Gasarter, se Gas (fys.).
Gascogne [gaskå’å], Frankrige, landskab i sydvest,
mellem Garonne og Pyrenæerne, Guyenne og Navarra,
Oprindelig den sydlige del af Aquitanien (s. d.) førte det
navnet Vasconia, d. v. s. vaskernes (baskernes) land, idet
baskerne nedsatte sig her i det 6 aarh. e. Kr., af
vestgoterne trængt bort fra Pyrenæernes sydskraaning. 602
erobret af frankerne fra vestgoterne, hvem det havde
tilhørt efter romerrigets fald. 768 under egne hertuger.
1154—1453 under England. G.s sydligste del er Pays
d’Armagnac (s. d.), gjennemstrømmes af Adour (s. d.), i
vest langs kysten ligger sandstrøget Les Landes og
vinrankelandet Médoc. G. udgjor nu depart. Gers,
Øvre-Pyrenæerne, Landes samt dele af
Garonne-departemen-terne. 26 520 km.^ 1 mill. indb. Gascognerne er livlige og
arbeidsomme, men tilbøielige til overdrivelser (gasconnade).
Gascogneske bugt, se Biscayiske bugt.
Gascoigne [gæskåi’n], George (ca. 1525—77), eng.
digter og skuespilforfatter. Som student oversatte han
skuespil af Ariost og Euripides. Senere fik han ledelsen
af de optog og maskespil, hvormed Leicester underholdt
dronning Elisabeth ved hendes besøg paa Kenilworth.
Blandt hans senere digte er «The steele glass», en satire
over samtiden, det mest berømte.
Gascoigne [gæskåi’n], William (ca. 1621 — 44), var
den første, der anbragte traadkors i kikkertens
brændpunkt, hvorved instrumentet blev anvendeligt til
vinkel-maaling. G. faldt i slaget ved Marstonmoor.
Gasconnade, se Gascogne.
Gascoyne [gæskåi’n], elv i Vest-Australien, begynder
langt inde i landet, gaar gjennem et bjergfuldt land og
munder ud i Sharks-bugten. Nord for elven er der
guldforekomster, opdaget 1897.
Gasa—Gasmaskine
848
Gasfyring, anvendelse af gasformige, luftformige,
istedetfor faste og flydende brændmaterialer. Ved g.
overføres de faste eller flydende brændmaterialer (kul,
koks, petroleum o. 1.) paa forhaand i gasform, hvorved
man opnaar en lettere regulering af varmen og en bedre
udnyttelse af brændmaterialet. G. vinder stadig større
udbredelse i industrien (jfr. Gas, Generat o r gas,
Va n d ga s o s. v.).
Gasimur (Kasimur, Tasimur), elv i Øst-Sibirien, bielv
til Argun. Omkring er der store sølv- og kobbergruber.
Gaskalk kaldes den navnlig i tidligere tider til
rensning af lysgas særlig for kulsyre og svovlkulstof benyttede
kalk. Om rensningen se Gas. Den brugte kalk
indeholder foruden kulsur, svovlsur og svovlsyrlig kalk ogsaa
svovlkalcium, hvorfor den har fundet anvendelse i
garverierne til fjernelse af haar fra huderne.
Gaskell [gæ’skdl], Elisabeth Cleghorn (1810—65),
eng. romanforfatterinde. 1832 egtede hun unitarpresten
G. i Manchester og var fra nu af ivrig optaget af arbeidet
blandt de fattige i fabrikbyen. Det er billeder fra livet
her, hun opruller i sin første roman, «Mary Barton» (1848).
Af hendes senere romaner og fortællinger kan nævnes
«:Cranford» (en række studier fra landlivet), «Ruth»,
«North and south» og «Lizzie Leigh»; endelig udgav
hun 1857 en biografi af Charlotte Brontë.
Gaskilde, udstrømninger af kulvandstofgaser, som
opstaar ved spaltning af de i jordlagene indesluttede
dyre- og plantelevninger. De undviger gjennem sprækker
i jorden, antændes ofte, naar de kommer ud i luften, og
giver herved anledning til dannelsen af høie ildsøiler. De
mest bekjendte g. findes paa halvøen Apscheron ved Baku,
i Italien og i Nordamerikas og Indiens petroleumsdistrikter.
Gaskjede el. gaselement, et galvanisk element,
hvor den virksomme bestanddel af den ene eller begge
elektroder er en gasart. Den første g. blev lavet af
W. R. Grove (1839) og bestod af to platinaelektroder
overdraget med platinasort og omgivet, den ene med
vandstof, den anden med surstof, i forbindelse med
svovlsyre. Elektromotorisk kraft lidt over 1 volt. Hverken
Groves g. eller andre senere af Upward, Borchers o. fl.
har faaet praktisk anvendelse.
Gaskogeapparater, se Gas.
Gaskoks, se Koks.
Gaslampe, -ledning, -m aal er, se Gas.
Gasmaskine el. gas m o tor, en eksplosions- eller
forbrændingsmotor, hvor stemplet i en cylinder drives
frem ved eksplosionskraften af en gas-luft-blanding, som
antændes inde i cylinderen. Den første brugbare g.
fremstilledes af Lenoir 1860. Maskinen var
dobbeltvirkende og fik liden udbredelse. Mere anvendt blev den
af Otto og Langen i 1867 udstillede atmosfæriske
enkeltvirkende g. paa grund af dens ringe gasforbrug, tiltrods
for dens støiende gang. Epokegjørende blev dog først Ottos
g, af 1878, som anvendte saakaldt firtakt. Ved denne
indsuges den eksplosive blanding af gas og luft i
cylinderen under stemplets første slag (frem), komprimeres
under andet slag (tilbage), antændes ved begyndelsen af
tredje slag (arbeidsslaget), hvorunder stemplet drives frem,
for saa at udstødes under fjerde slag (tilbage), hvorefter
samme periode begynder forfra. Da kun hvert fjerde
slag, udvikler arbeide, fordres der et meget tungt sving-
@ shopkeeper, retailer — (f) petit
marchand, détaillant; (fig.) épicier
m. k.hus — ® Tüte, böte f —
(e) cornet, cap, coffin — ®
cornet m.
krænge — ® wenden,
umkehren, -legen, kielholen; (intr.)
sich auf die Seite legen - (g) (intr.)
lie along, careen, heel; (tr.) turn
inside out — (f) retourner, retrous-
ser; abattre (en carène); (intr.)
se coucher sur le côlé, pencher.
krænke - (t) kränken,
verletzen; (ein Mädchen) schwächen
- (e) violate; (en) hurt; injure,
offend, mortify; (en pige) ogs.
dishonour — violer; profaner;
empiéter sur (les droits de q);
(støde, saare) offenser, blesser,
outrager, mortifier.
krænkelse — ® Kränkung f
- (e) violation, injury, vexation,
morUflcation, indignity - (f)
violation, profanation (de); offense f,
outrage m (à), mortification, injure f.
kræsen - ©wählerisch,
lecker-haft — (e) dainty, nice, particular,
fastidious — (f) difficile (pour, sur
qc); friand.
kræsenhed — (^ Leckerhaftig-
keit f — @ daintiness — (f)
friandise, gourmandise f.
kræve — ® (er) fordern,
ver-langen; (for gjæld) malmen; (zur
Rechenschaft, Verantwortunglziehen
— @ crave, demand ; (fordre) claim ;
(som ret) exact; (ud-) require; (for
gjæld) dun; gather, collect (taxes);
call (to account) - ® exiger (qc
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
