Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gastrus ... - Ordbøgerne: K - kuffert ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
855
kuk(k)elure-kùl
Gatschet [gétsit], Albert Samuel (1832—), schweiz.
sprogforsker og etnolpg. Ved universiteterne i Bern og
Berlin studerede han klassisk kultur og sprog. Efter
udgivelsen af «Ortsetymologische Forschungen aus Schweiz»
(1865—67) og «Promenade onomatologique sur les bords
du Lac Lémon» (1867) reiste han 1868 til New York,
hvor han kastede sig over amerikanske sprogstudier.
1876 udkom «Zwölf Sprachen aus dem Südwesten
Nordamerikas», der førte til hans ansættelse som etnolog ved
U. S. geological-survey, senere ved Bureau of ethnology,
hvor han endnu virker. Hans hovedverk er «The
Klamath Indians of S.W. Oregon».
Ga’tsjina, by i Rusland, guv. St. Petersburg, 45 km.
s.v. for St. Petersburg; 14 735 indb. (1897). G. er bekjendt
som den russiske keiserfamilies sommeropholdssted, har
et keiserligt slot, der byggedes 1770 af fyrst Orlov og
kjøbtes 1783 af Katarina II.
Gatterer, Johann Christoph (1727—99), t.
historiker, professor i Göttingen 1759—99. G. læste over alle
afsnit af verdenshistorien og udgav «Versuch einer
allgemeinen Weltgeschichte bis zur Entdeckung von Amerika»
(1792) og «Die Weltgeschichte in ihrem ganzen Umfange»
(1785—87). Hau indsaa hjælpevidenskabernes betydning
for historien og har udgivet i sin tid banebrydende
verker i disse.
Gau, Franz Christian (1790—1853), t. af fødsel,
senere naturaliseret fr. arkitekt, bekjendt for sine
restaureringer af gotiske kirker og nybygninger i gotisk stil
(St. Glotilde i Paris). G. deltog i undersøgelserne af
Pompejis ruiner, bereiste 1818—20 Ægypten og ledede
1824—48 en arkitektskole i Paris, særlig bestemt for
uddannelsen af tyske arkitekter (bl. eleverne var G. Semper).
Gau (t., got. gavi, græ. gaia, lat. pagus, fr, pays),
gl.-t. betegnelse for engere forvaltningsomraader, hvori
de germanske smaastater {Völkerschaften, fylker) var delt.
Det er omstridt og tvilsomt, om det tyske g. helt svarer
til oldnorsk heraâ, muligens er det et mellemled mellem
delte og fylket, ialfald adskillig større end herredet. G.
styredes af en underkonge, som af Karl den store
knyttedes nærmere til riget som greve, og g. gik derved lidt
efter lidt op i grevskabet. Betegnelsen forekommer endnu
i navne som Rhein-g. o. a.
Gauchos [gautsås], de spansk-indianske blandinger,
som bor paa pampaerne i La Platastaterne. De driver
kvægavl og indfanger vilde heste. De er fortrinlige ryttere;
hovedbestanddelene af vaaben og dragt har de arvet fra
sine indianske forfædre, kasteløkken (lasso) og
kastekuglerne (bola), hvormed de med stor sikkerhed stanser
sit bytte; ligeledes kappen (poncho), der kun bestaar af
et teppe med en spalte i midten, gjennem hvilken hovedet
stikkes. Selv regner de sig for spaniere og katoliker.
Deres tal er i sterk aftagen.
Gauda, se Gaur.
Gaudeamus (lat.), «lad os være glade», begyndelsen
af en studentervise («G. igitur juvenes dum sumus» etc.),
som kan føres tilbage til en latinsk sang, som kjendtes
allerede 1267.
Gaudin [godæ’J, Martin Michel Charles, hertug
af Gaëta (1756—1841), fr. finansmand. Blev efter
stats-kupet 1799 finansminister og beholdt stillingen lige til
1814. Styrkede Frankriges kredit og var ivrig for opret-
Gatschet—Gaul
856
teisen af Banque de France. Reorganiserede det franske
skattevæsen. 1809 hertug af Gaëta. Memoirer.
Gaudry, Albert (1827—), fr. palæontolog, foretog
reiser i Orienten 1853—60 og blev 1872 professor i
palæontologi ved Muséum d’histoire naturelle (Jardin des
plantes) i Paris. Har særlig studeret de fossile pattedyr.
Hans hovedverk er «Les enchaînements du monde animal
dans les temps géologiques» (1877—90, 3 bd.).
Gaudy, Franz Bernhard Heinrich Wilhelm,
friherre von (1800—1840), t. digter. G. debuterede som
lyriker 1829 med samlingen «Eralo», smaa epigrammatisk
tilspidsede digte i Heines manér. I de mere mandige
«Kaiserlieder» (1835) forherliges Napoleon. G.s noveller
(«Venezianische Novellen» (1838) og «Novellen und
Skizzen (1839)) har et elskværdigt anstrøg af fantasifuld humor.
Gauermann, Friedrich (1807—62), østerr. maler.
Landskaber og dyrebilleder i Wienerskolens friske farver
(retningen udgaaet fra F. Waldmüller).
Gaufre ring [gåfr-] er presning mellem stanser
saa-ledes, at varen erholder fine forhøininger paa den ene
side og tilsvarende fordybninger paa den anden. G.
anvendes ved tøiapprettur, men især for at frembringe
fine pressede mønstre i papir. G. foregaar ved
valsepresse med graverede ofte ogsaa opvarmede valser.
Krep-ning af papir og moirering af tøi udføres ved g.
Gaugamëla, se Arb ela.
Gauguin [gågæ’], Paul (1848—1903), fr. maler. I sin
ungdom sjømand, senere bankmand, blev han først 30 aar
gammel maler. Elev af impressionisterne Pissarro og
Guillaumin. Debuterede paa impressionisternes udstilling
1880. Arbeidede siden mest i Bretagne og dannede den
saakaldte Pont-Avon-skole. G. lagde hovedvegten paa
det personlige indtryk og gjengav naturen i en
sammentrængt, forenklet form. Reiste 1887 til Martinique,
opholdt sig 1891—93 og fra 1895 paa Tahiti, hvor han
malte landskaber og indfødte og søgte at bringe sit syn
paa naturen og sin gjengivelse af den til endnu større
oprindelighed og enkelhed. Skjønt ufuldkommen
indeholder hans kunst betydelige kunstneriske kvaliteter.
Har øvet adskillig indflydelse (f. eks. paa van Gogh, Edv.
Munch, Willumsen o. a.).
Gauhåti, by i Forindien, prov. Assam, ved
Brahmaputra, var tidligere en vigtig by, men ødelagdes meget
ved jordskjælvet 12 juni 1897.
Gaukheihytten, turisthytte i Gaukheien, v. for
Sæters-dalen, Bygland herred, Nedenes amt. G., der ligger
omtrent lige langt fra Sætersdalen i ø., Siredalen i v.
og Aaseral i s., er et knudepunkt for turisttrafiken i de
sydlige heietrakter.
Gaukværø, 1.2 km."-^ stor, træbar ø v. for Langø,
Bø herred, Vesteraalen. Paa G., der er fiskevær med
eg- og dunvær, bor der 103 indb. i 14 huse. Der
opfiskedes i 1906 80 000 stykker skrei af 324 fiskere og i
1907 75 000 af 560 fiskere. Øen, der har to spidse toppe,
er et godt landkjendingsmerke; den høieste top er det
trigonometriske punkt Skjeringstadtind, 273 m. o. h.
Omkring aar 1600 var der et kapel paa øen.
Gauf, August (1869—), t. billedhugger. Tysklands
betydeligste nulevende dyreplastiker. Saavel fortrinlige
smaa broncer af fugle og andre dyr som legemsstore
monumentalgrupper (løvinde, bjørnegruppe o. fl ).
unterdrücken — @ bullv — ®
subjuguer.
kuk(k)elure - ® hocken
-© mope, sit moping - (|) se
claquemurer.
Kukum(m)er ® f, agurk.
Kukuruz ® m, mais,
kul - (t) Kotile f — 0 (sten-)
coal; (træ-) charcoal — (f)
charbon; (kern.) carbone f. k.bræn-
der, -svier - (t) Kohlenbrenner,
Köhler m — (ê) charcoal burner —
(f) charbonnier m. k.grube,
-mine — ® Kohlengrube f, -werk
n - coal mine (pit) - (f) mine
de houille, houillère f. k.leier
— (D Kohlenschichten, -lager pl
-(e) coal strata — (f) lits (m pl)
(couches f pl) de houille, k.mile
- ® Kohlenmeiler m - (e) pile
of wood to be charred — (|) pile
(f) à charbons. k.OS — ®
Kohlendunst m - (e) coal vapour — ®
vapeur (f) de charbon; oxyde (m)
de carbone, k.sort - ® kohlen-,
pechschwarz — @ coal (jet) black
— (î) noir comme (du) charbon,
comme (du) jais; tout noir, k.sur
— ® kohlensauer - @ carbonic
— (g carbonaté, carbonique. k.-
sviertro — (t) Köhlerglaube m
- © blind belief, unreasoning faith
- ^ foi (f) de charbonnier, k.syre
- ® Kohlensäure f - © carbonic
acid - ® acide (m) carbonique,
k.tegning — ® Aufriss m — ©
charcoal drawing - ® dessein (m)
au charbon; charbonnée f, fusain
kùl se bule.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
