Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gaul ... - Ordbøgerne: K - kulant ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
857
Gaul—Gaus
858
Gaul, se Gaaseslegten.
Gaula, ca. 13 km. lang elv i Søndfjord, Indre Holmedal
herred, Nordre Bergenhus amt. G., der kommer fra det
12.9 km.^ store Viksvand og falder i bunden af
Dals-fjorden (s. d.), danner flere vandfald, hvoriblandt
Eike-landsfossen (13 m.) og Osfossen (14.7 m.), repræsenterende
henholdsvis 260 og 280 eff. hk. Nedslagsdistrikt 633 km."
Gauldis, 1329 m. høit fjeld paa grænsen mod Sverige,
Sørfolden herred, Nordlands amt. G. bestaar af to spidse
toppe, af hvilke den østligste er høiest (1329 m.). Mod
n. falder fjeldet brat ned i det store vand Gukkesjavrre.
Gaulois [gålwå], Le (fr., «galleren»), dagblad som
udkommer i Paris siden 1868. Dets tone er ofte
letfærdig, dets kampmaade uforskammet, dets retning
tidligere sterkt, nu mere afdæmpet legitimistisk og klerikal.
Det udgives og ledes af jøden Arthur Meyer i udpræget
antisemitisk aand.
Gault [galt], afdeling af den undre kridtformation (s. d.).
Gaulthëria, siegt af lyngfamilien; herhen ca. 100
arter med væsentlig udbredelse i Nordamerika. Et par
arter dyrkes som prydplanter, nemlig den lave,
nedlig-gende og vintergrønne g. procumbens med hvide blomster
og den merterhøie g. schallon med smaa lyserøde
blomsterklaser, begge buske. Frugterne, der smager som
blaabær, er vellugtende, og der udvindes en æterisk olje
af dem, «g.-olje».
Gaulthëriaolje el. v i n t e r g r ø n ol j e indeholder som
hovedbestanddel metylsalicylsyreester og benyttes af denne
grund udvendig ved reumatisme. G. har en
gjennem-trængende lugt. Sp. v. 1.180—1.187.
Gaunø, 0 i Karrebæk fjord, Sydsjælland, 550 ha.,
tilhører hovedgaarden G., som ligger paa østsiden af øen,
hvor en bro fører over til Sjælland. Gaarden (med en
værdifuld malerisamling) er hovedsæde i baroniet G.,
tilhørende familien Reedtz-Thott.
Gaupefossen, vandfald (10.9 m.) i Undalselven, Nordre
Undal herred, Lister og Mandal amt.
Gaupen adskiller sig fra andre kattearter ved, at den
har penselformede haarduske i ørespidsen samt ganske
kort hale. G. er i
forskjellige arter
udbredt i alle
verdensdele med
undtagelse af
Australien. — Den
alm. g. (lijnx
lynx) var
tidligere alm. i
Mellemeuropa, men er
nu udryddet med
undtagelse af i
Alperne og
Karpaterne. Forek.
ellers i Norge,
Sverige, Rusland
og Sibirien. I
Korge dræbes aarlig mellem 50 og 100 g. Forekommer
som regel stadig saa langt nord som Vefsen og Ranen.
Længere nord kun sporadisk. G. gjør betydelig skade
paa vildtbestanden, særlig paa harer, ligeledes paa
husdyr som sauer og g jeder og fornemmelig disses lam.
Den alm. gaupe (lynx lynx).
kulant—kuldkastelse
Skindet er kostbart pelsverk. Af andre g. kan nævnes:
Parder-g. (1. pardina), rødlig brungul med sorte striber,
lever i Sydeuropa, fornemmelig i Spanien og Portugal.
Polar-g. (1. borealis), Nordamerika nordenfor de store
sjøer. Rød-g. (1. rufa) i Nordamerika fra de store sjøer
til Mexico. Ørken-g. (caracalen; Z. caracal) er mindre
end anden g. (ca. 65 cm. kropslængde), rødlig graa,
snehvid bug, uden flekker. Den lever i Afrikas, Forasiens
og Indiens ørkener og stepper. Afrettes til jagt paa
mindre vildt. Sump-g. (1. chaiisj er gulgraa med
mørke striber, okkerfarvet under bugen. Er liden som
foregaaende art. Forekommer i Afrika, Syd- og
Vest-Asien. Mangler næsten helt haarpensler i ørene.
Gaupesprangfoss, vandfald (1.4 m.) i Tinne, paa
grænsen mellem Gransherred og Hitterdal herreder,
Bratsberg amt.
Gaur (Lakhnauti), tidligere hovedstad for de bengalske
hindukonger i Forindien, ved en arm af Ganges. Ligger
nu i ruiner.
Gaur, vild indisk okseart, se Okser.
Gaurisankar, fjeldtop i Himalaja, af mange holdt
for det høieste fjeld paa jorden, 8840 m. Se forøvrigt
Everest, Mt.
Gausa benævnes den nederste, ca. 11 km. lange del
af det vasdrag, der gjennemstrømmer Østre og Vestre
Gausdal, fra det punkt nær Follebu kirke, hvor Storelven
(Vestre Gausdal) forener sig med Vesleelven (Østre
Gausdal), til den falder i Gudbrandsdalslaagen nær Faaberg
kirke. G. danner flere vandfald, hvoriblandt nævnes
Holsfoss (2.8 m.) og Floklidammen (3.5 m.),
repræsenterende henholdsvis 250 og 77 effektive hk. Vasdragets
samlede nedslagsdistrikt er 932 km.^
Gausdal, se Østre og Vestre Gausdal.
Gausdal høifjeldssanatorium, Norges ældste (grundl.
1876) og største sanatorium, ligger n.v. f. Tretten i
Gudbrandsdalen i et mod n.v.-gaaende dalføre, der danner forts,
af Østre Gausdal. Sanatoriet, der ligger lige i trægrænsen
i en høide af 785 m. o. h., bestaar af flere store og en
række mindre bygninger. G. staar ved private
kjøre-veie i forbindelse med Tretten jernbanestation i syd
og Hundorp i nord. Straks
n. for sanatoriet er det
udmerkede udsigtspunkt
Skeikampen (s. d.).
Gauss, Carl
Friedrich (1777—1855), f.
og d. i Braunschweig,
1807 professor og
direktør for observatoriet i
Göttingen, uden
sammenligning den mest berømte
af alle tyske
matematikere. Hans arbeider
omfatter de forskjelligste
omraader ; overalt er han
blevet grundlæggende,
baade gjennem en
mængde nye resultater og nye
metoder og ikke
mindre gjennem sit krav til
fuldkommen stringens og
Carl Friedrich Gauss.
kulant - (t) kulant - © easy
- (D coulant en affaires ; expéditif.
kuld - (t) (pattedyr ) Wurf m;
(fugle ) Brut f, Flug m; (om
mennesker, to) Kinder aus zwei Ehen
- @ brood, hatch (of chickens);
litter (of pigs); (children of two
marriage-)bed(s) — (?) portée;
(grise-) cochonnée; (hunde-)
chien-née; (katte ) chattce; (fugle-) cou-
vée f; (om mennesker) lit m. lyse
i k. Og kjøn — ® legitimieren,
für rechtmässig erklären — (e)
legitimate (à natural child) - (f)
légitimer.
kulde - ® Kälte f — (g) cold,
frost; (egenskab) coldness, (mest
fig.) frigidity, frigidness — (Î) froid
m, fig. ogs. froideur f. k.grad
- (t) Kältegrad m — @ degree of
frost — (?) degré (m) de froid,
k.-gysning — (t) Frostschauer m.
Frösteln n — @ cold shiver,
shivering fit — (D frisson(nement) m.
kuldskjær — (t) empfindlich
gegen die Kälte, frostig, verfroren
- © susceptible of cold — (g
frileux. kuldskjærhed - ®
Frostigkeit f ~ © susceptibility of
cold - (?) sensibilité (f) au froid.
kuldslaa — (t) verschlagen
(überschlagen) lassen — @ take off the
cold - (?) (faire) dégourdir.
kuldkaste — (t) umstossen,
-werfen, annullieren — ©
overthrow, subvert, upset ; set aside
(a will); disannul (a deed) — (?)
renverser, bouleverser.
kuldkastelse-® Umsturz m,
Umstossen n, Annullierung f — ©
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
