Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gaul ... - Ordbøgerne: K - kulant ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
859
kuldseile-kum(me)
systematisk fremstilling. Dette strenge krav var
sandsynligvis aarsagen til, at lian ventede længe med at
offentliggjøre sine opdagelser; andre kom ham derfor
undertiden i forkjøbet, saaledes Legendre med «mindste
kvadraters metode» (se Fei 11 ære), Abel og Jakobi med
de elliptiske funktioner, Bolyai med den ikke-euklidiske
geometri. Af G.s arbeider kan nævnes hans første
offentliggjorte arbeide (1799), hvori han bl. a. anvender den
nu almindelige geometriske fremstilling af komplekse
(s. d.) størrelser. Med «Disquisitiones arithmeticæ» (1801)
lagde han grunden til den moderne talteori (indførte bl.
a. begrebet kongruente (s. d.) tal, løste problemet om
muligheden af cirkellinjens deling i lige store dele). 1
«Theoria motus» (1809) gav han sin berømte løsning af
problemet om himmellegemernes bevægelse (foranlediget
ved opdagelsen af asteroiden Geres i 1801; den blev straks
efter ved hjælp af G.s beregninger gjenfnndet). 11821—24
ledede han gradmaalingen Altona—Göttingen (opfandt
heliotropen, et signalapparat), førtes af dette arbeide ind
paa behandlingen af fladers krumning (1827) og om
konform afbildning (1825). Fra 1831, da Weber blev
professor i fysik i Göttingen, begynder en fysisk periode i
hans forskning; den omfatter bl. a. arbeider over
geometrisk optik, men især over jordmagnetismen. Sammen
med Weber anlagde han 1833—34 den første
elektromagnetiske telegrafledning (mellem det fysiske institut
og det astronomiske observatorium i Göttingen). Den
sidste af ham selv offentliggjorte afhandling (1849)
behandler de algebraiske ligningers teori.
Gauss, polarskib, bygget (i Kiel) specielt f. den tyske
sydpolekspedition 1901—03. Har «Frams» linjer.
Forhold mellem længde og bredde er 46 m. : 10.7 m.
Deplacement 1442 tons. Eies nu af Hudson Bay comp.
Gaussen, François Samuel Robert Louis (1790
—1863), Schweiz, reformert teolog, blev 1816 prest i Satigny
ved Genf. Ud fra et strengt ortodoks standpunkt
bekjæm-pede han rationalismen, hvilket førte til hans afskedigelse
1832. Fra 1834 til sin død virkede han som professor
ved den frie teol. presteskole i Genf. Hovedverk: «Le
canon des saintes Écritures sous le double point de vue
de la science et de la foi» (2 bd., Lausanne 1860). I d.
overs.(ved J. Vahl) foreligger «Verdens skabelse» (Kbh. 1857).
Gauss—Gautier
860
Gausta, H erbjørn (1854—), n.-amer. kunstmaler, kom
til Amerika 1867. Siden 1889 bor han i xMinneapolis,
hvor han bl. a. har malet portrætet af guvernør Rusk,
oberst Heg o. fl. samt altertavler i flere af de mest
be-kjendte norske kirker i Amerika.
Gausta, en af det sydlige Norges høieste og mest
kjendte fjeldtoppe (1882 m.), s. f. Vestfjorddalen, Tinn
herred, Telemarken. G. sees langveisfra og er ved sin
karakteristiske kegleform let kjendelig. Skraaningen
mod nord og vest er steil. Fra toppen, hvor der er en
turisthytte, er der en glimrende udsigt (se illustration
under Galdhøpiggen). Bestiges fra Vestfjorddalen i
nord eller fra Tuddal i syd. (Se illustration foreg, sp.)
Gaustad sindssygeasyl, straks n. f. Kra., Vestre Aker
herred. G., der toges i brug i 1855, rummer ca. 340
sindssyge af begge kjøn. De store bygninger sees fra
Gausta. (Se art. næste sp.)
(Fot. af A.Lindahl.)
Gaustad sindssygeasyl.
Holmenkolbanen ved Gaustad stoppested. Til asylet hører
stort gaardsbrug. G. var tidligere kompanichefsgaard.
Gaut er et gammelt navn for Odin. Som personnavn
havde det egentlig betydningen göte, indbygger af
Göta-land (nævnes saaledes som göternes mytiske stamfader).
Gautama, se Buddha.
Gaute Ivarssøn, n. erkebiskop 1475—1510, studerede
i sin ungdom ved Rostocks universitet og blev
korsbroder i Nidaros, valgtes til erkebiskop efter sin
brodersøn Olav Throndssøn. Ved Kristian I’s død overtog G.
landets styrelse sammen med rigsraadet og var blevet
lederen for det parti, som ønskede ved svensk hjælp at
afskaffe det danske styre i Norge. Mistænkt ogsaa efter
kong Hans’ valg for at staa i forbindelse med Sten
Sture og senere (1508) for at have planlagt et oprør mod
Kristian II, dengang vicekonge i Norge. Som erkebiskop
foretog G. udstrakte visitatsreiser i sit stift.
Gautesfisk, lokalnavn for dybvandsrøie (Tinnsjøen).
Gautier [gåtjé], Léon (1832—97), fr. palæograf.
Sværmerisk begeistret for middelalderen har han mægtig
bidraget til at hæve studiet af gammelfransk i sit
fædreland, saaledes ved sin i mangfoldige oplag udkomne
udgave af « Rolandssangen ». Hans vigtigste arbeider behandler
middelalderens litteraturhistorie.
Gautier [gåtjé], Théophile (1811—72), fr. forf., den
største artist blandt romantikerne; f. i Sydfrankrige; kom
tidlig til Paris, hvor han fik en klassisk opdragelse. Begyndte
subversion, ovei’throw — ®
renversement, bouleversement m.
kuldseile — (t) umschlagen,
kentern — (e) capsize, be upset —
(f) chavirer.
kuldseiling - (t) Umschlagen
n - © capsizing - ®
chavire-ment m.
kule se blæse, friskne.
kulinarisk — (t) kulinarisch
- © culinary - (f) culinaire,
kuling — (t) Kühlte, Briese f
— © breeze — (f) brise, fraîcheur
f; (bon, grand, petit) frais m.
kulisse — ® Kulisse f—©(side)
scene, wing, slip — (f) coulisse f.
kuller (sygdom hos heste) — (t)
Koller m - © staggers pl - ®
vertigo m.
Kulm ® m, bjergtop,
kulmination — ®
Kulmination f - © & ® culmination f.
kulminere — (|) kulminieren
— © culminate — (|) culminer;
(fig.) atteindre son apogée.
kultivere - (D kultivieren -
© cultivate - (g civiliser.
kultur — ® Kultur f - ©
culture, civilization - (|) culture,
civilisation f.
kultus — (t) Kultus m — ©
cult — (f) culte m.
kulør se farve.
kum(me) — (t) Kumme f,
Kumpf m, Becken, Bassin n — ©
bowl, (ogs. springvands-) basin —
(jp terrine f; bol m ; (springvands-)
vasque f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
