Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gazette ... - Ordbøgerne: K - künftig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
865
Gazette—Gebî^ss
866
kraftig krop, fint afsmalnende hoved. Hornene, der
forekommer hos begge kjøn, er smaa, ringlede, lyreformede.
Farven er rødlig gul, som ørkensanden, med hvid bug
og sort hale. G. er et egte ørkendyr, forekommer i flere
afarter gjennem hele Nord-Afrika og dele af Vest-Asien,
saaledes Arabien, Syrien, Mesopotamien, Persien og hen-
imod Induselven. Af
afrikanske g. kan nævnes Grants
g. (g. grantii), der har meget
lange, tynde og fine horn.
Lever i egnene omkring
Kili-mandsjaro. —
Springbukken (g. eiichon) forek. i
Syd-Afrika. Den maa nærmest
regnes til g., endskjønt den
ogsaa i visse henseender
adskiller sig fra dem. Den
befolkede tidligere i uhyre
vandrende flokke det indre
sydafrikanske høiland. Er
nu dels udryddet, dels trængt
nordover. Den udmerker sig
ved sit eiendommelige løb,
hvorunder den gjør
«tigersprang» paa 3—4 meters
høide og 4—5 meters længde,
særlig naar den bliver forfulgt. Forekommer nu
hovedsagelig i tysk Sydvest-Afrika og i Kalahari. Herfra
foretager den i tørre aar store udvandringer til mere
græsrige egne sydpaa, til Kapstaten, Oranjefristaten og
Transvaal. Det sidste store «træk» faldt i 1896.
Gazette [gazæt] (fr.), periodisk skrift, indeholdende
politiske og litterære nyheder. Navnet af ital. gazetta,
en mynt (2 øre) i Venedig, hvis værdi udgjorde prisen
paa et saadant blad.
Gazette de France [gazæt-dd-frås], F’rankriges
ældste avis, grundlagt 1631 af lægen Renaudot som
ugeblad, fra 1792 dagblad.
Gazette des beaux-arts [gazæt-dæ-båzår] («tidsskrift
for de skjønne kunster»), det vigtigste franske illustrerede
kunsttidsskrift, grundet 1858 af Gh. Blanc.
Gazzetta ufficiale del Regno d’ltalia
[gatselta-11 fits ale-del re nå ditålja], d. e. kongeriget Italiens officielle
blad, er navnet paa dette lands lovtidende, daglig
udgivet af indenrigsministeriet.
Gazzoletti [gatsåte’tti], Antonio (1813 — 66), ital.
digter og patriot fra frihedskrigens tid. Naaede
berømmelse ved sit fædrelandsdigt «Quale è la patria delF
Italiano», efter mønster af Arndts (s. d.) tilsvarende tyske
sang og i helt irredentistisk aand. Af hans øvrige
poetiske verker kan nævnes en tragedie om apostelen
Paulus (ny udg. 1873).
G-dur toneart har G til grundtone og et Jf som
fortegn. Akkorden er g-h-d.
Ge, se Gaia.
Ge, kem. tegn for germanium (s. d.).
Ge, Nikolaj Nikolaj e vit sj (1831—94), rus. maler.
Billeder af Ruslands historie og portræter (Turgenjev,
Tolstoj o. a.). Hans bekjendtskab med Tolstoj har ført
ham ind paa det religiøse maleri, særlig med motiver
af Jesu liv. Buster af Tolstoj og Bjelinskij.
künftig-kunst
Gear el. gearing [gër, gê’rin], eng. betegnelse for
bevægelsesoverføring ved tandhjul etc., særlig cykler.
Geaster, se Jord stjerne.
Gea^ter er paa oldengelsk d. s. s. goter, ofte ogsaa d. s. s.
jyder (istedetfor geoter). G.s kampe under Beowulf (s. d.)
vandt ry i England. Grundtvig, Fahlbeck
(«Beovulfs-qvädet», «Antiquar, tidskrift for Sverige» Vill) regner dem
for jyder, andre regner dem for goter, sidst Stjärna,
«Svear och götar under folkvandringstiden», Svenska
forn-minnesföreningens tidskrift XII.
Gebal, se Byblos.
Gebauer, Christian David (1777—1831), d. maler.
Elev af Lorentzen. Dyremalerier, krigsbilleder, raderinger.
Paavirket af gammel hollandsk malerkunst.
Gebauer, Jan (1838—1907), tsjekkisk sprogforsker,
professor i slavisk filologi ved Prags universitet. G. har
beriget kjendskabet til det tsjekkiske sprog ved en række
udmerkede filologiske arbeider, bl. a. en lydlære og en
større tsjekkisk grammatik. Særlig har han indlagt sig
betydelige fortjenester ved en mængde publikationer af
gammeltsjekkiske skrifter, hvorhos maa nævnes den i
1903 paabegyndte fortræffelige gammeltsjekkiske ordbog,
hvoraf halvdelen var udkommet ved hans død.
Geber, se Djabir ibn Haijan.
Gebet (sjøudtr., udt. jebét), andagt ombord.
Gebhardt, Karl Franz Eduard von (1838—), t.
maler. Fra 1854 medlem af akademiet i St. Petersburg,
derpaa af kunstskolen i Karlsruhe og siden 1860 elev af
W. Sohn i Düsseldorf; 1873 professor ved akademiet smst.
Bibelske billeder i gammeltysk aand og henlagt til tysk
milieu fra reformationstiden, malte med stor realisme i
dragter og detaljer og med hovedvegt paa figurernes
sjælsudtryk. Hovedverker: «Christus paa korset» (1866),
«Nadveren» (1870, Berlin), «Korsfæstelse» (1873,
Ham-burg\ «Himmelfart» (1881, Berlin), «Christi legeme pleies»
(1883, Dresden). Desuden religiøse vægbilleder i klosteret
Lokkum og Friedenskirche i Düsseldorf. Genrebilleder
og portræter.
Gebhardt, Oskar Leopold von (1844—1905), t.
teolog og biblioteksmand, blev 1884 bibliotekar og 1891
afdelingsdirektør ved det Kgl. bibliotek i Berlin, og 1893
overbibliotekar ved Universitetsbiblioteket i Leipzig. Han
har gjort sig bekjendt ved at udgive en række
tekstudgaver af bibelske og oldkirkelige skrifter, saaledes
f. eks. Tischendorfs udgave af det nye testamente i
dets nye oplag (1881 og flg. opl.) og (i forening med
A. Harnack og Th. Zahn) de apostoliske fædres verker
(«Patrum apostolicorum opera», 3 bd., 1875—78). Fra
1883 redigerede han sammen med A. Harnack «Texte
und Untersuchungen zur Geschichte der altchristlichen
Literatur».
Gebhart [zehår], Émile (1839-1908), professor i
sydeuropæisk litteratur ved Sorbonnen (Paris), hvor han
var en meget yndet docent. Har leveret gode studier
af oldtidens kunst- og kulturhistorie (naturfølelsen,
Praxiteles, genremaleriet) samt af renaissancen og dens
forhold saavel til antiken som til den nyere tid; hid hen
hører skrifter om Rabelais. Hans historiske roman
«Autour d’une tiare» er oversat paa svensk («På Petri
stol», 1894).
Gebî^ss (t.), (sæt) tænder (s. d.).
— © rich in knowledge,
well-informed - (?) très instruit, savant.
künftig ® (til)kommende,
fore-staaende, næste, fremtidig,
vordende; for fremtiden = k.hin.
Kunkel (t)f, rok; tot (paa
rokken). K.mage m, slegtning paa
spindesiden.
kunne - ® können ; (ver)mögen
— (e) be able; I can, (muligens)
28 — Illustreret norsk ko
may; know (Elnglish, his lesson) —
(D pouvoir, savoir; posséder.
kunst — (t) Kunst f; (k.er,
nedsættende) Ränke, KnifTe pl - (S)
art; (k.er) artifice, tricks - (f) art ;
(kneb, fif) artifice; (k.stykke) tour
m (d’adresse), k.fllid se industri,
k.færdig - (t) kunstfertig,
-gemäss, -voll - (g expert, skilful
-(f) habile dans un art; adroit.
exercé; (sindrig) ingénieux.
k.-færdighed - (t) Kunstfertigkeit f
- (e) dexterity (in an art), (art )
skill - (f) habileté, adresse f; art
m; ingéniosité f. k.greb — (t)
Kunstgrifr m - (e) (færdighed)
knack ; (kneb) device, artifice, trick
- (f) artifice m, manœuvre f, truc
m. k.produkt — ®
Kunsterzeugnis, -produkt, -gebilde n —
artificial production — ® produit
(m) artificiel, k.sans - (t)
Kunstgefühl n, -sinn m — (e) taste for
the fine arts — ® sentiment des
beaux-arts; goût m. k.stykke
— (t) Kunststück n — © act, trick
— ® tour m (d’adresse, de force,
de main). k.udstilling - ®
Kunstausstellung f - © (fine-)arl(s)
exhibition, art-show - ® exposi-
versationsleksikon
III.
Gazelle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
