- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind III : Fabre-Hellige kilder (Ordbøgerne: Henstaa-Modning) /
875-876

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Geijerstam ... - Ordbøgerne: K - Kürschner ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

875

Kürze—kutter

G.-fjord, der danner den sydøstlige afslutning af
Storfjorden. Naturen er vild og mægtig. Fjeldene falder
næsten stiipbrat i fjorden fra høider omkr. 1700 m.
Talrige bække (særlig nævnes de «Syv søstre», s. d.) kaster
sig udover fjeldvæggene. Enkelte gaarde ligger høit
til-veirs og kan kun naaes ad trapper og stiger. Fra
fjordens bund, ved Maraak, fører storartet hovedveisanlæg
(G.-veien) i slyng og sløifer op til en høide af 1038 m..
hvorfra den med svagt fald fører videre mod øst til
Skiaaker og Gudbrandsdalen.

Geiregat [xei’rexat], Pieter (1828—1902), flamsk
novellist og dramatiker, har behandlet de lavere stænders
liv i skisser og fortællinger: «Het werkmans-leven»
(1849), «Verbalen uit den onden tijd» (1854),
«Volksverhalen» (1860) o. s. V. Blandt hans skuespil kan
anføres «De graven von Egmont en Hoorne (1860), «De
eer der vrouw» (1861).

Geirfugl, se Alkeslegten.
Geirmundr heljarskinn (omkr.
900), anseelig n. vikingekonge,
landnamsmand paa Island. Hans tilnavn
heljarskinn (d. e. den, hvis hud
er sort som Hel) brugtes ogsaa om
broderen H å m u n d r.

Geirrød. 1. Jette, som Tor
fælder ved at skyde en jernstang
gjen-nem ham. — 2. Sagnkonge i
eddakvadet «Grimnismâl» (s. d.).

GeirstaSir, et i Ynglingasaga
omtalt kongesæde, hvor Olav Geirstadalf
blev hauglagt. Stedfæstes af nogle
til den nuværende gaard Gjerstad i
Tjølling. En anden hypotese
identificerer G. med Gjekstad ved Gokstad
i Sandeherred og Olav med
Gokstad-skibets høvding. [Litt. : S. A.
Sørensen, «Er «Kongshaugen», hvori
vikingeskibet blev fundet, kong Olaf
Geirstad-Alfs haug?» (1902).]

Geirsvold, Magnus
Meklen-borg (1867—), n. læge; har i flere
aar været statens epidemilæge, siden
1908 stadsfysikus i Bergen. Har
bl. a. offentliggjort indgaaende
studier om kræftens forekomst i Norge,
om difteri og om poliomyelit. Ikke
mindst sidstnævnte arbeide har trods sin knappe form
vakt opmerksomhed og er i visse retninger grundlæggende.

Geisenheim, by i Preussen, regjeringsdistriktet
Wiesbaden (Hessen-Nassau), ved Rhinen; 3773 indb. (1900).
G. har læreanstalt for vin- og frugtdyrkning.

Geiser, se Geysir.

Geiserik el. G e n s e r i k (omkr. 390—477), vandalsk
konge. Kommen paa tronen 428 førte han 429 vandalerne
fra Spanien til Afrika og erobrede de romerske
besiddelser her, 439 ogsaa Karthago. Skabte en flaade og
plyndrede Middelhavets øer og kyster, 455 selve Rom. Besad
en tid lang Sicilien og andre øer. Jevnsides Theodorik
var han den mest fremragende barbarfyrste, men hans
rige var ikke levedygtigt; der skede ingen
sammensmeltning mellem de arianske vandaler og de katolske

Geiregat—Gekkoer

876

romere, og det isolerede folks fremtid beroede ene paa
dets krigerheld. G. var klog og energisk, men grusom og vild.

Geisha [gësa], de fra barndommen af i musik, dans
og litteratur uddannede japanske sangerinder, hvis opgave
er at underholde gjesterne ved private og offentlige fester.

Geisha [gësa], operette af Sullivan.

Geisli, se Einar S kul a son.

Geislingen, by i Württemberg, Donaukredsen, ved
foden af Rauhe Alb; 8022 indb. (1905). G. har
jern-og træindustri, kunstdreieri i ben, elfenben og liorn
(«Geislingerwaren») og betydelige frugtmarkeder.

Geiss, Philipp Konrad Moritz (1805—75), t.
grundlægger af zinkstøbeindustrien, særlig for skulptur,
nu tildels fortrængt af zinkpladestansning.

Geissel, Johannes von (1796—1864), t. kardinal,
blev 1819 professor og 1837 biskop i Speier, 1841
koad-jutor, 1845 erkebiskop i Köln og
1850 kardinal. Han tilhørte den
ultramontane retning, men forstod
ved sin klogskab og sine
diplomatiske evner at bevare et godt
forhold til den preussiske regjering.

Geissfuss, tysk-norsk betegnelse
for et verktøi med V-formet eg,
som bruges ved udskjæring i træ.

Geissler, Heinrich (1814 —
79), t. glasblæser og
instrumentmager, fra 1854 bosat i Bonn,
konstruerede 1857 efter Pflûgers forslag
den første
kviksølv-luftpumpe og
fabrikerede det saakaldte
Geissler’ske ror;
dette er glasrør, hvori
luften er fortyndet
til et par mm.s
kviksølvtryk og i hvis
ender er indsmeltet
metaltraade;
forbindes disse med polerne
af en influensmaskine
eller et
induktionsapparat, vil der gaa
en elektrisk strøm
gjennem røret, som
bringer den i røret
værende luft til at lyse med et pragtfuldt farvet lys.
Den lysende strøm kan gaa gjennem flere meter lange
rør og følger bugtningerne i røret, om dette er bøiet.
G. blev 1868 æresdoktor ved Bonns universitet.

Geistlighed, se Pres testand.

Gekkoer (ascalahotæ), underorden af øgler, udmerker
sig ved en meget ufuldstændig forbening af skelettet;
som hos fiskene er hvirvlerne udhulet i begge ender
(bi-konkave) og omslutter en perlesnorformet chorda; tungen
er bred og kan strækkes ud af munden. Øiet er dækket
af en tynd gjennemsigtig hinde. De fleste arter besidder
paa undersiden af tærne ru heftelapper, ved hvis hjælp
de kan løbe omkring paa glatte vægge, ja endog paa
undersiden af tage. Meget livlige, natlige dyr, som lever
af insekter o. 1. i de varmere lande. Et par arter findes

Geissler’ske

f, tidsfordriv, skjemt, moro.
k.-weih’g spøgefuld, lystig, morsom,
k.wierig kortvarig.

Kürze (t) f, korthed; kort lone,
kort stavelse. in der K. i al
korthed; snart.

kürzen ® (af-, for)korte.
Kürzung (t) f, (af-, forjkortning.
kürzlich ® kortelig, i faa ord;

for kort tid siden, nylig; om kort
tid, snart.

kuschen ® lægge sig; ydmyge
sig sich k.

kusine — ® Kousine, Base f
- (e) cousin - (f) cousine f.

kusk — ® Kutscher, Fuhrmann
m — (e) coachman, driver — ®
cocher m.

kusma (med.) — ©Ziegenpeter

m — © mumps — (g) oreillons

m kys. K.finger m,

-hand f, slængkys.
küssen (t) kysse.
Küste (t) f, kyst.
Küster (O m, klokker.
Küsterei ® f, klokkerbolig,
-bestilling.

Kutsche ® f,

wienervogn, karet.

Kutscher ® m, kusk.
kutschieren ® kjøre,
kutte se skjære,
kutte sb - ® Kutte f,
Mönchsgewand n — (e) (monk’s) cowl
® froc m.

Kutte] ® f, kallun,
kutter — ® Kutter m - ©
cutter — ® cutter, cotre m.

(Fot. af Skøien.)

GeirangerfJ orden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:09:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/3/0514.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free