Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gela ... - Ordbøgerne: K - kuvert ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
877
Gela—Gellée
878
i Syd-Europa. Navnet (gekko) er en efterligning af de
lyd, de udstøder om natten. — Den indiske
flyvegekko har langs begge sider af krop og hale samt
mellem tærne hudfolder, der tjener som faldskjerme.
Gela, i oldtiden by paa Siciliens S3 dkyst, opr. koloni,
anlagt af grækere fra Kreta og Rhodos omkr. 690 f. Kr.
En tid lang efter 500 havde G. under tyranner (særlig
Hippokrates og Gelon) herredømmet over næsten hele
Sicilien; 405 ødelagt af karthagerne, vistnok gjenopb^^gget,
men i romertiden kun en ruinby,
Geläsius, paver. 1. G. I (492—96) fortsatte sin
for-gjængers kamp mod keiseren og patriarken i
Konstantinopel. Han er forfatter af en række dogmatiske og
polemiske skrifter. Til hans papat henføres et dekret,
som indeholder en fortegnelse over de bibelske og
kirkelige skrifter, som anerkjendes af kirken, samt over de
bøger, som forkastes som kjetterske. — 2. G. II (1118
—19) maatte straks efter sit valg flygte til Gaëta, da
Henrik V r^d^kede frem mod Rom. I Gaëta blev han
indviet og banlyste derefter keiseren og den af ham
indsatte modpave (Gregor VIII). Efter keiserens
bortreise kom han en kort tid til Rom, men maatte senere
flygte til Frankrige, hvor han døde i Clun}^
Gelatïn [sd-] er reneste sort lim; er farveløs og
gjen-nemsigtig; benyttes i husholdningerne, i konditorierne,
til g.-kapsler og bakteriologiske næringssubstrater i
medicinen, i fotografien o. s. v.
Gelatïndynami^t, se Dynamit.
Gelatmkræft, kolloidkræft, er en kræftsvulst af
slimet udseende, som bl. a. kan forekomme i væggen af
maven og tarmkanalen.
Gelderland [iél ] (t. Gelderji), provins i Nederlandene,
omgivet af Zuiderzee, Overijssel, Westfalen, Rhin provin sen,
Limburg, Nord-Brabant, Syd-Holland og Utrecht; 5081
km.^ med 620 363 indb. (1906). Landet vandes af Maas
og Rhin samt flere kanaler. Landskabet Veluwe mellem
Zuidersjøen, Ijssel og Rhin har lave aaser og er et
geest-land, hvorimod Betuwe mellem Maas og Waal er fladt
og meget frugtbart. Af hele arealet er 24 pet. aker, 26
pet. eng, 24 pet. nøgen hede og 15 pet. skog.
Geldern, gl. t. hertugdømme, gjennemstrømmet af
Rhinen og Ijssel, begrænset af Friesland, Zuidersjøen,
Holland, Brabant og Westfalen, først beboet af
bata-verne, siden af frankerne; udgjorde en del af frankerriget.
Efter dettes opløsning kom det først til hertugdømmet
Lothringen, siden til Tyskland. 1339 ophøiede Ludvig af
Bayern grev Reinhold II til hertug af G., som omfattede
G., grevskabet Zûplen og den tidligere rigsstad Nijmwegen.
1472 kjøbte hertug Karl den dristige landet af dets hertug,
og Karl V indlemmede det 1543 i Nederlandene. Ved
Nederlandenes frihedskrig deltes landet, og ved den
westfalske fred blev Nedre-G. en af Hollands provinser (se
Gelderland). Øvre-G. tilfaldt Spanien. Under den
spanske arvefølgekrig gjorde Preussen fordring paa Øvre-G.
og besatte 1703 landet, som ved freden i Utrecht deltes
mellem Østerrige og Preussen. I revolutionskrigene
erobrede franskmændene landet. Paa Wienerkongressen
blev det delt mellem Preussen og kongeriget Nederlandene.
Geldern, by i Preussen, regjeringsdistriktet
Düsseldorf (Rhinprovinsen), 27 km. fra Weser; 6552 indb. (1905).
Byen anlagdes 1097, var indtil 1371 greverne og hertu-
kuvert-kvalificere
gerne af G.s residens og en vigtig fæstning indtil 1764.
Fra 1543—1703 var den spansk, og fra 1703 har den
tilhørt Preussen med undtagelse af aarene 1794—1814,
da den var fransk.
Geldner, Karl (1852—), t. orientalist, 1890 professor
i Berlin, nu i Marburg, har beskjæftiget sig med iransk
og indisk filologi. Sammen med Kaegi udgav han «70
Lieder des Rigveda» (1875), og sammen med Pischel
offentliggjorde han «Vedische Studien» (1889 ff.). Forresten
kan merkes hans «Metrik des jüngern AveSta» (1877) og
hans udgave af Avesta (1886 — 94).
Gelé [sdlé] er en halvfast masse, der faaes ved
ind-kogning, limopløsninger eller frugtsafter (frugt-g.).
Geled, en række soldater i én linje ved siden af eller
bag hverandre, tilfods eller tilhest. En sluttet afdeling
opstilles nutildags gjerne i frontstilling (^soldaterne ved
siden af hverandre) paa to g., hvis afstand varierer i de
forskjellige lande. Hos os er den et skridt; ved
inspektioner øges den, saa at den inspicerende kan passere
mellem de a ab nede g. Under fiendtlig beskydning
formeres en afdeling ofte paa ét g. for at mindske
virkningen af den fiendtlige ild, idet nutidens geværkugler
kan gaa gjennem flere mand.
Gelée [sdlé], Claude, se Gellée.
Ge^limer, vandalernes sidste konge, valgt 530. Blev
533 angrebet af keiser Justinian, hvis feltherre Belisarius
indtog landet og 534 afsatte G., som siden boede i Galatien.
Han var tapper og digterisk begavet, men bidrog ved
sin ubeslutsomhed selv til rigets fald.
Gellée [Jdlé], Claude, kaldt C. Lorrain (ca. 1600
— 82), fr. maler og raderer. Elev af Agostino Tassi i
Rom, videreudviklet under paavirkning af Paulus Bril,
Annibale Carracci og Adam Elsheimer. Arbeidede væsentlig
i Rom og en kort tid i Nancy (ca. 1626). Malte
komponerede «heroiske» landskaber, mindre strenge end
Poussins, af en idyllisk, elyseisk karakter. I forgrunden
anbringer han gjerne trægrupper og templer for at give
større dybde til mellemgrundens og baggrundens vide
udsyn. I virkningsfuld belysning (ofte gyldne solnedgange),
i studium af lys og luft, i farvens harmoni, i subjektiv
Gellée (Claude Lorrain): Middag. (Eremitagen, St. Petersburg.)
kuvert — (1) K(o)uvert, Gedeck
n — @ cover — (f) couvert m.
Kuvert (g n, kuvert, konvolut.
Kux (t) m, aktie i bergverk,
kvabset — ® quabbelig, feist
- (e) squab, squabby — ®
mollasse, obèse,
kvad se digt.
kvadersten — (t) Quaderstein
m — @ square stone, freestone —
(f) pierre {{) équerrie (de taille).
kvadrant — ® Quadrant m —
@ quadrant — ® quart (m) de
cercle.
kvadrat — ® Quadrat ; Geviert
n - (e) square; (typogr.) quadrat
— (?) carré; (typogr.) quadrat,
kvadratur — (t) Quadratur f
- (ê) & (f) quadrature f, © ogs.
squaring.
kvadrere — ® quadrieren —
© square - ® carrer.
kvae — ® Harz, Gummi n — ©
resin; (furu-) barras — ® résine f.
kvaksalver - ©Quacksalber;
Marktschreier m — © quack
(doctor); mountebank, empiric - ®
charlatan, empirique m.
kvaksalver! — ®
Quacksalberei f — © quackery; empiri-
cism, mountebankery -
©charlatanerie f; empirisme m.
kval - © Qual, Marter f — ©
pang, agony, anguish, torment
-© peine, souffrance f, supplice,
tourment m.
kvalificere — © qualifizieren,
eignen - © qualify; (k.t,
forbrydelse) aggravated; compound
(larceny) - © qualifier.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
