Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gemse ... - Ordbøgerne: K - kvarter ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kverk—kvinde
883
General—Generalkarter
884
General, høieste offîcersgrad i arméen, der hos os
indehaves af cheferne for infanteribrigader, specialvaaben,
sanitet, intendantur og g.-stab; g.s grad har derhos
g.-advokat og g.-krigsliommissær. Inden g.-klassen er
g.-major det vanlige, laveste trin; særlige æresgrader er
g.-løitnant og (virkelig) g.; den sidste kan siden midten
af forr. aarh. kun indehaves af kongen. Efter
militærkomitéens hærordningsforslag skal høiere grad end g.-major
alene kunne tildeles i krigstid. Samtlige vaabens g. bærer
samme uniform: mørkeblaa med dobbeltspændt kollet
og brede, sterktrøde rænder i benklæderne; gradmerker
se Distinktion. I enkelte lande benyttes, efter den
troppestyrke, hvorover vedkommende fører kommando,
istedetfor g.-major titelen brigade-g. og istedetfor
g.-løitnant divisions-g., medens armékorpscheferne er g. af
infanteriet eller kavaleriet. Endnu høiere æresgrader
er g.-oberst og g.-feltmarskalk.
Generaladjutant kaldtes hos os i første halvdel af
forr. aarh. chefen for generalstaben. Næste lavere grad
i staben var generalløitnant.
Generaladvokat er i Norge den civil-militære
embedsmand, som bistaar generaljurisdiktionscheferne
(kommanderende general og kommanderende admiral) ved
udøvelsen af deres paatalemyndighed. Han skal have de
for rigsadvokaten foreskrevne egenskaber eller i tre aar
have tjenstgjort som krigsadvokat. Embedsforretningerne
udføres for tiden (1909) af generalkrigskommissæren.
Generalangivelse. Skibe, som kommer til Norge
fra udlandet, maa til toldboden paa første anløbssted
indlevere en opgave, g., over alle de steder indenlands,
som skal anløbes for losning af last. G. opbevares
ombord indtil sidste anløbssted, hvor den overleveres til
toldboden.
Generalauditør, før indførelsen af den nye norske
militære rettergangsordning chef for det militære
retsvæsen. Tilsvarer den nuværende generaladvokat.
Generalbalance el. balance-konto, den konto i
hovedbogen, paa hvilken alle aktiv- og passiv-beholdninger
overføres ved bøgernes afslutning, og som er udlignet eller
balanceret, naar ogsaa forretningens hovedpassivum, dens
rene formue, er ført paa denne konto.
Generalbas betegner en i slutningen af 16 aarh.
indført noteskrift med tal over eller under basstemmen,
svarende til de akkorder, der udkrævedes som
akkompagnement til en flerstemmig sangkomposition. At spille
efter en saadan besifret bas var en stor kunst, da der i
udførelsen krævedes en bearbeidelse efter reglerne for
stemmeføring og tilsætning af forsiringer. Nu betyder
g. musikteori og harmonilære i det hele. Bekjendte verker
af M. Prætorius, Ph. E. Bach, Marpurg, Fétis, E. F.
Richter m. ti.
Generaldistance, se General kurs.
Generalfeltmarskalk, se General.
Generalfelttøimesteren, i Norge indtil 1908 øverste
chef for de to artillerivaabens tekniske fællesetat;
stillingen blev besat med en af cheferne for feltartilleriet eller
fæstningsartilleriet. Hans forretninger er nu gaaet over
til felttøimesteren. I Østerrige er g. høieste æresgrad
for artillerigeneraler, tilsvarende general af infanteriet.
Generalfiskäl, en embedsmand, hvem det paalaa
som øverste statsanklager at paatale statsforbrydelser.
Et saadant embede oprettedes i Danmark 16G0, men
blev 1863 inddraget.
Generalforpagter, se Fermiers généraux.
Generalforsamling er det høieste organ i et
aktieselskab, en forening eller en anden sammenslutning,
ligegyldig om formaalet er af økonomisk, social eller
selskabelig art. G. staar over direktionen, som i regelen
med udstrakt myndighed forestaar sammenslutningens
daglige bestyrelse; den kan derfor gribe ind i denne,
f. eks. ved at kritisere ledelsen, give den forskrifter, i
større eller mindre grad forandre dens sammensætning
eller foretage ændringer i lovene. G. indkaldes som regel
kun én gang aarlig for at beslutte om regnskabets
god-kjendelse, foretage valg paa styre og i det hele udtale sig
om selskabets eller foreningens alm. anliggender.
Reglerne for medlemmernes indkaldelse, stemmeret m. v. er i
alm. givet i vedkommende sammenslutnings love. Skjont
g. er suveræn over det selskabs eller den forenings
anliggender, som den har at varetage, kan den selvfølgelig
ikke forringe eller omstyrte udenforstaaende tredjemands
velerhvervede rettigheder ligeoverfor disse og heller ikke
berøve dissenterende medlemmer nogen ret, der var
forudsat opnaaet ved deres indtræden i selskabet eller
foreningen.
Generalife (sp-)? ^pr. fra arab. stammende be-
tegnelse for et maurisk sommerpalads.
Generalinspektører er hos os cheferne for de
stridende specialvaaben: ingeniørvaabnet, feltartilleriet,
fæstningsartilleriet og kavaleriet, alle med generals rang.
For infanteriet findes for tiden ingen g.; men fra flere
hold foresla^es den nuværende kommanderende general
ved en ny organisation at skulle erstattes med en g. for
infanteriet. En g.s opgave er at vaage over
detalj-uddannelsen, sørge for, at denne bliver ensartet for det
hele vaaben, drage omsorg for udarbeidelse af
special-reglementer m. v.
Generalintendant, den øverste leder af den n. armés
intendanturvirksomhed, der omfatter penge- og
regnskabsvæsen, forpleining, anskaffelse og delvis oparbeidelse af
beklædning og udrustning m. v.; ved siden heraf fører
han kontrol med de militære afdelingers administration
af udleverede beklædnings- og udrustningssager. Endelig
er han chef for intendanturkorpset, der omfatter
intendanturpersonel, som i krig trænges til opsætning af staber,
etappeanstalter og magasiner samt feltbageri- og
slagte-kvægskolonner. G. har generals rang.
Generalisation, almindeliggjørelse, kaldes den
tankevirksomhed af enkelterfaringer at udlede alm. regler eller
love, at generalisere (smig. Induktion).
Generalissimus, øverstkommanderende over et lands
stridskræfter tillands i krig.
Generalitet, en armés samtlige generalspersoner.
Generalitëtslandene kaldtes i den nederlandske
republik de fra de spanske Nederlande erobrede sydlige
distrikter, som stod umiddelbart under generalstaterne.
Udgjør nu prov. Nord-Brabant og Limburg i Holland.
Generalkaptein, i Spanien den høistbefalende militær
i en provins. G. har feltmarskalks rang. I Venedig var
g. høistbefalende tilsjøs, i Nederlandene tillands.
Generalkarter kaldes, i modsætning til specialkarter,
karter i mindre maalestok, gjerne 1 : 300 000 og mindre.
kverk se strube,
kverke — ® würgen — @
throUle; choke ; (flg.) do the job
for, smifligate, spiflicate — ®
prendre (q) à la gorge; étrangler.
kverke, kversîl (hestesygdom)
— ® Kropf m, Druse, Drüse f —
(e) throstling - (^ gourme f.
kvern - (t) Handmühle f;
(mølle) Mühle f - (e) (hand-)mill
- (f) (i mølle) tournant ; moulin
m (à bras).
kvidder — ® Gezwitscher n —
(ê) chirp(ing), twitter(ing) - ®
gazouillement, gazouillis, ramage
m.
kvidre — ® zwitschern — ©
chirp, twitter — ® gazouiller.
kvie: k. sig — (t) sich (gegen
etw.) sträuben — © shrink (hang
back) from — (f) répugner, se
l’e-fuser à.
kvige - ® Färse f - © heifer
- ® génisse f.
kvik — (t) lebhaft, lebendig,
frisch, lustig, munter - © lively,
quick; clever, smart, witty — (f)
vif; éveillé: (plein) d’esprit; (mods,
syg) sain, bien portant ; rétabli,
guéri, k.sand — ® Quick-, Trieb-,
Quellensand m - © quicksand
-(f) sable (m) mouvant. k.Sølv —
® Quecksilbern — © quicksilver,
mercury — (g) mercure m.
kvikke op se oplive,
kvikne til — ® munter (rege,
lebendig) werden-© mend, rally
— (1Ö se ranimer; se remettre,
kvinde - (î) Weib n; Frau f
— © woman ; female — ® femme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
