Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Generalkirkeinspektionskollegiet ... - Ordbøgerne: K - kvindelig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
885 Generalkîrkeinspektionskollegiet—Generalstaben 886
kvindelig-kvist
der er beregnet paa at give oversigt over større strøg;
de udarbeides derfor i mere almindelige drag uden at
gaa for sterkt i detaljer. Over det sydlige Norge findes
et ældre land-g. i 1 : 400 000, der tænkes afløst af et nyt
land-g. for det hele land i 1:300 000 eller 1:250 000,
hvormed der for tiden paagaar prøver.
Generalkirkeinspektionskollegiet oprettedes 1 okt.
1737 for at have opsyn med kirke- og skolevæsen i
Danmark og Norge samt øve censur over religionen
vedkommende skrifter. Ophævedes 28 okt. 1791.
Generalkommando er i Tyskland og Østerrige
betegnelsen for armékorpsets kommanderende general med
stab, der har befalingen over alle i hans distrikt værende
tropper og militære etablissementer. Angaaende de to
g. i Danmark, se Danmark.
Generalkonsul kaldes indehaveren af et konsulat,
der ved denne titel tillægges en særlig vigtighed. Nogen
betydning for den konsulen tildelte embedsmyndighed
eller for udstrækningen af dennes geografiske omraade
behøver titelen ikke at have. Den bruges imidlertid ofte
ogsaa om den, der er konsul for et helt land.
Generalkontrollør (fr. contrôleur général), i Frankrige
forhen titel paa en høi finansembedsmand, fra Colberts
tid svarende til finansminister; afskaffet 1791.
Generalkrigskommissær, chefen for arméens og
marinens udskrivningsvæsen (s. d.). Han kontrollerer
sessionsbestyrelsernes virksomhed, fordeler
udskrivnings-kontingenterne til de forskjellige specialvaaben paa
distrikterne o. s. v. G. har generalmajors rang. Embedet
har det sidste aar paa prove været forenet med stillingen
som generaladvokat.
Generalkurs er kursen fra skibets afgangssted til dets
bestemmelsessted, og generaldistance er distancen
i kvartmil mellem nævnte pladse. De fremkommer
begge ved sammenkobling af alle de forskjellige styrede
kurser med tilhørende distancer, som skibet har benyttet
for at komme fra det ene til det andet sted.
Generalkvartermester er i krig i større arméer
generalstabschefens nærmeste hjælper. G.-a fdelingen
var før 1900 den afdeling af vor generalstab, hvori var
koncentreret den egentlige generalstabsvirksomhed,
omfattende mobiliserings- og kommunikationsforhold.
Generalkvittering, hovedkvittering, kvittering over
hovedsummen, naar beløbet indbetales i terminer og i
forskjellige dele.
Generalløitnant, se General.
Generalmajor, se General.
Generalmarsch, militært signal paa tromme eller
signalhorn, hvormed betegnes, at enhver skal gjøre sig
klar til opbrud. Brugtes før ogsaa, naar man under
angreb gik frem til den afgjørende storm.
Generalnævner, se Brøk.
Generalpause, se Pause.
Generalprokurør, i Norge og Danmark fra 1660 en
embedsmand, som bl. a. var regjeringens konsulent i
juridiske sager. Embedet beklædtes bl. a. af Christian
Colbjørnsen (s. d.). I Norge ophørte embedet med
adskillelsen fra Danmark. Et embede med dette navn blev
dog oprettet igjen 1822 til kontrol med embedsmændene,
men ophævet efter stortingets henstilling i adresse af
6 aug. 1824 (se Falsen, Christian Magnus). I Frank-
rige er g. chef for de advokater, som tilhører den off.
paatalemyndighed ved appelretterne og kassationsretten.
Generalprøve er den sidste prøve paa et musikalsk
arbeide eller skuespil inden opførelsen. Verket udføres
fuldstændig; hvis det er et skuespil, er skuespillerne
maskeret og kostumeret.
Generalraad (fr. conseils généraux), et folkevalgt raad
for et departement, som staar ved siden af præfekten.
Medlemmerne vælges paa 6 aar ved alm. stemmeret, et
for hvert kanton i departementet. Det fordeler skatterne
paa skattekredsene og drøfter departementets økonomiske
sager samt alle sager, regjeringen henviser til det. Et
staaende udvalg af det vælges til hjælp for eller kontrol
af præfekten (love 18 juli 1866 og 18 aug. 1871).
Generalstaben er en arméinstitution, bestaaende af
udelukkende officerer og enkelte underofficerer. I krig
er g.s opgave at skaffe personel til staber ved arméens
overkommando, fordelinger og brigader, ved etappe- og
transportvæsen m. v., idet en ældre generalstabsofficer
tjenstgjør som vedkommende brigades (fordelings)
stabschef med yngre generalstabsofficerer til assistance.
Stabschefen er chefens nærmeste raadgiver og hjælper; han
udarbeider selv eller ved andre udkast til alle ordrer,
dispositioner, rapporter o. s. v. og leder den hele stabs arbeide;
til stadighed skal han være à jour med troppernes
materielle og moralske tilstand; ved hjælp af stabens officerer
foretages alle vigtigere rekognosceringer; af dem indsamles
oplysninger om fienden. I fred har g. til opgave at
uddanne det for stabstjenesten nødvendige personel, at
udarbeide planer og bestemmelser for arméens mobilisering
og krigsberedskab, at forberede de ved krigsudbrud
fornødne jernbane- og dampskibstransporter, indsamle
oplysninger om fremmede arméer, udarbeide militære
karter og landets krigshistorie; endelig maa vor g. afgive
betænkninger om alle mulige militære spørsmaal samt
i stor udstrækning udarbeide reglementer, hvilke sager
andre landes g. ikke befatter sig med. Hos os er endnu
den hele g. samlet i Kra., medens der i alle andre lande
foruden en saadan central eller stor g. allerede i fred ude
ved korpser og divisioner er opsat troppe-g., bestaaende
af stabschefer af g. m. v. Dette er for fremtiden ogsaa
tænkt indført hos os efter alle hærordningsforslag. Vor
g. bestaar af en general, chef, 4 oberstløitnanter, 9
gene-ralstabskapteiner og 9 adjointer (kapteiner eller
premier-løitnanter), ialt 23 virkelige generalstabsofficerer, hvortil
kommer 12 generalstabsaspiranter, indbeordret fra
arméens afdelinger. G.s arbeide er fordelt paa fire afdelinger:
kommunikationsafdelingen, mobiliserings- og
forsvarsaf-delingen, den taktisk-administrative afdeling og den
topografiske afdeling; den sidste er forenet med Norges
geografiske opmaaling, der hører direkte under
forsvars-departementet. G. er hos os, som de fleste andre steder,
ordnet efter «passagesystemet», d. e. dens officerer bliver
ikke hele sin tjenestetid staaende i g., men passerer ud
og ind, idet de efter 4—6 aars tjeneste i en stilling i g.
gjør en tid tjeneste i sin brigade (vaaben).
Indbeor-dring til næsthøiere grad beror udelukkende paa
generalstabschefens valg. Adjointerne maa, for at kunne rykke
op til generalstabskapteiner, aflægge en streng praktisk
prøve, den saakaldte generalstabseksamen. For at blive
aspirant udkræves meget god høiskoleeksamen. I mange
f. k.agtig - (t) weibisch - @
effeminate, womanish - (f) de
femme; efféminé; mou.
k.agtig-hed — (t) weibisches Wesen n
-<ê) effeminacy – (f) manières (f pl)
féminines; air (m) féminin;
effé-mination f. k.kjønnet — ® das
weibliche Geschlecht — (t) the
female sex, womankind — (f) le
sexe féminin. k-sagen — (t)
Frauenemanzipationsfrage f - ©
the woman question — (g) le
féminisme m.
kvindelig - ® weiblich — ©
female; (mods, mandlig) feminine;
(sømmelig for kvinder) womanly,
womanlike — (f) féminin, de
femme; (zool. og bot.) femelle.
kvindelighed - ®
Weiblichkeit f — © womanliness, woman-
hood — (f) nature f (caractère m)
de la femme; caractère féminin.
kvindfolk - ® Weibsbild,
Frauenzimmer n — (g)
woman-(kind) - (f) femme f.
kvint (mus.) — ® Quinte f —
@ (paa fiolin) first (treble) string;
(interval) fifth; (i fegtn.) quint —
® (mus.; i fegtn.) quinte f; (streng)
chanterelle f.
kvintessens — (£) Quintessenz
f - (e) quintessence, elixir - ®
quintessence f.
kvist I - (t) Zweig m - (g
twig, sprig, spray — (f) (peUte)
branche f; ramillon m.
kvist II - ® Dachstube,
Mansarde f — (g) garret, attic — ®
mansarde f, galetas m; le toit m,
les combles m pl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
