Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Genoux ... - Ordbøgerne: L - laane ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
893
Genoux—Gentry
894
gelierne. [Litt.: F. Buhl, «G.-sø og dens omgivelser»
(Kbh. 1889).]
Genoux [zdnW], franskmand, opfandt jiapirstereotypien
og tog patent derpaa 1829.
Genova [dzénåvaj, se Genua.
Genoveva (Geneviève) (omkr. 422—512), Paris’
skytshelgen. Efter legenden var hun datter af fattige bønder,
blev 15 aar gl. nonne, skal have forudsagt fiendens
undergang under hunerkrigen 451 og have bygget en kirke
over martyren St. Dionysios’ helgenlevninger. Den efter
hende opkaldte kirke St. Geneviève blev senere forenet
med et abbedi, hvortil mange berømte teologer har
været knyttet.
Genremaleri kaldes den gren af malerkunsten,
hvis emne er fremstillingen af det daglige hverdagsliv,
ikke som individuelt, men i sin typiske almindelighed,
ofte med et bestemt lands eller en tidsalders karakter.
Det danner altsaa en modsætning til historie- og
portrætmaleriet, der fremstiller bestemte historiske begivenheder
og bestemte individer. G. kaldes ogsaa sedeskildring.
Nogen bestemt grænse lader sig ofte ikke trække mellem
historiemaleri og g. G. dyrkedes allerede i oldtiden
(ægyptiske gravmalerier, græske vasebilleder,
pompei-anske fresker). Spredt forekommer det i middelalderen
paa vægmalerier og i miniaturer. Blomstring naaede
det først ved de nederlandske malere i det 17 aarh. :
Terborgh, P. de Hooch, Jan v. Meer v. Delft, Dou,
Metzu, Mieris, Ostade, Tenier, Brouwer o. m. a. ; i det
18 aarh. i Frankrige Watteau, Chardin o. a., i England
Hogarth. Se forøvrigt under de forskjellige landes kunst.
Genro el. genro-in (d. e. de ældre statsmænds raad),
en japansk raadsforsamling, hvis medlemmer udnævnes
paa livstid af keiseren og afgiver udtalelse til ham om
vigtige politiske spørsmaal.
Gens (lat.), i det gamle Rom «siegt», «æt», d. e. samfundet
af alle, der har fælles afstamning paa mandssiden; de
til samme g. hørende kaldtes gentiles; fælles for alle
til en g. hørende var gentilnavnet, som altid endte paa
-i us, f. eks. Tullius, Julius. G. kunde igjen deles i flere
familier, kjendelige paa cognomen (tilnavn), f. eks. Cicero,
Cæsar; den enkelte mand kjendtes paa sit fornavn, f.
eks. Gaius, Lucius. Gentiles forenedes ved visse ofringer.
Genserik, se G eis er ik.
Gensonné [zåsåné], Arnaud (1758—93), fr. advokat
og politiker. Medlem for Gironde af den lovgivende
forsamling; sluttede sig til girondisterne. Præsident for
Nationalkonventet. Stemte vel for kongens henrettelse,
men for opsættelse. Allerede af den grund forhadt af
jakobinerne, og hertil kom hans forbindelse med den
oprørske general Dumouriez. Henrettet.
Gent (fr. form Gand), Belgien, hovedstad i provinsen
Østflandern (før i hele grevsk. Flandern), ved
sammenløbet af Lys og Scheide; 163 000 indb., med forstæderne
Ledeberg, St. Amandsberg og Gentbrugge 200 000 indb.
De talrige elvearme og kanaler opstykker byen i 23 øer,
forbundet med hverandre med 63 større broer. Den
middelalderlig udseende by med sine trange gader har
talrige aabne maleriske pladse (f. eks. Vrijdagsmarkt),
55 kirker (bl. a. katedralen St. Bavo med sit sjeldne
vakre indre). Af bygninger kan nævnes det høie taarn
Belfried (Beffroi). I middelalderen var G. en af Nord-
laane—Labbe
europas største byer, et hovedsæde for uldindustrien.
Endnu er det en vigtig industriby, særlig for
bomulds-og linvarer. Midtpunktet for en storartet
blomsterdyrkning. En 25 km. lang og 9 m. dyb kanal forbinder
G. med Wester Scheide ved Ter Neuzen. Betydelig handel
især med korn, rapsolje, lin. Universitet (fra 1816).
Talrige velgjørenhedsanstalter. Norsk vicekonsulat under
generalkonsulatet i Antwerpen. G., som i midten at
middelalderen stod under greverne af Flandern, hævdede
sig en høi grad af selvstændighed, f. eks. under fader og
søn Artevelde (14 aarh.). 1385 kom G. under Burgund og
senere med de burgundiske lande under Habsburgerne.
Ved Genter-pacifikationen (1576) sluttede nederlænderne
sig sammen mod den spanske undertrj^kkelse. 1584
erobredes G. tilbage af spanierne. Disse kampe indledede
G.s nedgang. 1714 tilfaldt G., ligesom de øvrige sydlige
Nederlande, Østerrige. 1795—1814 hovedstad i det franske
Schelde-departement. 1814—30 sammen med det øvrige
Belgien forenet med Holland begyndte G. sit nyere
opsving. Et hovedsæde for den belgiske arbeiderbevægelse.
(Om det saakaldte G.ske system, se
Arbeidsledig-hedsforsikring.)
Genthîn, by i Preussen, regjeringsdistrikt Magdeburg,
ved Plauerkanalen; 6229 indb. (1905).
Gentiana, se Søter od.
Gentianaceæ, se Sø terodfamilien.
Gentianarod (n. navne: søterod, skjærsøte, søte)
erholdes af forskjellige gentiana-arier, bl. a. af den i det
midtre og vestlige Norge vildtvoksende gentiana purpurea
(geniianaceœ). G. er fingertyk, cylindrisk med rødbrun
eller graabrun bark. Tversnittet er af rødliggul farve.
Smagen er meget bitter paa grund af det indeholdte
bitterstof g e n t i o p i k r i n. G. er officinel og anvendes
i medicinen som tinktur og ekstrakt, der virker
appetitvækkende og fordøielsesbefordrende.
Gentile da Fabriano [dzentfle -], se F a b r i a n o.
Ge’ntiles, se Gens.
Gentïlia, gentilicia (gramm.), er substantiver og
adjektiver, som betegner nationalitet og er afledet af et
lands eller en b^^s navn, f. eks. romanus, romersk, af
Roma. (Se ogsaa Gens.)
Gentilly [zåtijV], by i Frankrige, depart. Seine, s. for
Paris’ enceinte, ved Bièvre; 7433 indb. (1901). 1
nærheden findes store stenbrud.
Gentleman [dzéntlmdn] (eng., af fr. gentilhomme)
betegner opr. en mand af ædel byrd med ret til at bære
vaabenskjold uden dog at tilhøre høiadelen. Paa moderne
engelsk udstrækkes betydningen til at omfatte alle mænd
af høiere social dannelse og ridderlig karakter. I denne
betydning er ordet overført til flere europæiske sprog.
Gentlemanlike [dzéntlmdn-laik] (eng.), hvad der
sømmer sig for en gentleman.
Gentlemanrytter [dzéntlmdu-] er en rytter, som ikke
for betaling rider andres heste i kapridt (modsat jockeys
eller professionals). Grænserne er vanskelige i alle
tilfælde at trække. Medlemmer af kjendte sportsklubber
og tjenstgjørende officerer vil altid og overalt ansees som
g. For andre vil ofte trænges en præsentation af et eller
flere medlemmer af en kjendt klub.
Gentry [dzéntri] (eng., af lat. gens, siegt), oprindelig
betegnelse for den klasse af engelske jordegodsbesiddere,
leihe — (e) borrower - ®
emprunteur ni.
laane — ® leihen, borgen; (1.
hus) eim. Obdach geben — @
borrow (of, from); (1. ud) lend,
(amerik.) loan; (1. øre) listen to;
(1. hus) shelter, lodge - ® (af)
emprunter; (i leiebibliotek) louer;
faire un emprunt, des emprunts;
(til andre) prêter.
laar - (t) Schenkel m - (^
thigh; (af slagtet dyr) leg — (f)
cviisse f.
laaring (sjøudtr.) - (t) Billen,
Dillen pl - (e) quarter - (?) hanche f.
laas - (t) Schlossn — (g) lock;
(liden) locket; (hænge-) padlock
-(D serrure f; (paa portemonnæ)
fermoir m; (armbaand) attaches
f pl ; (hænge ) cadenas m.
laase — ® ver, ab-, zu-,
ein-schliessen - (e) (pad)iock — ®
fermer à la serrure.
laave — ® Scheune, Scheuer;
Tenne f ~ (e) threshing-üoor ; (lade)
barn - (f) grange f.
lab — ® Tatze, Pfote f; (suge
paa l.ben) am Hungertuche nagen
— (e)paw; (suge paa l.ben) bite on
the bit, suck one’s paws (thumbs)
- ® patte f ; (suge paa l.ben) vivre
de privations.
Lab (t) m,(oste)løbe; kjæse; kallun,
laban - ® Windbeutel,
Lümmel, Flegel m — (e) lout, rowdy
fellow — (D coquin, drôle m.
labbe - (t) schwerfällig gehen
- @ jog, trudge — ® patauger,
patrouiller.
Labbe ® f, læbe; flab.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
