Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Geologiske selskaber ... - Ordbøgerne: L - Ladnerin ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
905
Geologiske selskaber—Georg
906
Ladnerin—lag
med omtrent tre aars mellemrum. Den næste (11) skal
være i 1910 i Stockholm.
Geologiske selskaber, videnskabelige foreninger Iii
geologiens fremme. Saadanne findes i mange lande; det
mest bekjendte er Geological society of London (stiftet
1807), endvidere i Tyskland Deutsche geologische
Gesellschaft, i Frankrige Société géologique de France, i Sverige
Geologiska foreningen i Stockholm (1871), i Danmark
Geologisk forening (1895). Hos os blev Norsk geologisk
forening stiftet 18 feb. 1905, efterat der allerede fra
begyndelsen af 1890-aarene havde bestaaet en geologisk
klub. Foreningen har for tiden 36 medlemmer og
udgiver «Norsk geologisk tidsskrift».
Geologiske undersøgelser kaldes de i «marken»
foretagne arbeider for at udrede en egns geologi.
Herunder benyttes som instrumenter bergkompas til
undersøgelse af malmforekomster, kompas med klinometer
til bestemmelse af lagenes strøg og fald,
aneroidbarometer til høidemaalinger, hammer, meisel, jordbor
og spade. Saadanne undersøgelser foretages i de tleste
lande af geologiske institutioner, oprettet af staten. Paa
grundlag af undersøgelserne udgives geologiske karter og
beskrivelser. I England har vi The geologicai survey, i
Amerika United States geological survey, i Tyskland
Die geologischen Landesanstalten, i Frankrige Service de
la carte géologique de la France, i Danmark Danmarks g.
undersøgelse, i Sverige Sveriges geologiska undersokning
og hos os Norges g. undersøgelse (s. d.).
Geologisk kart er en kartografisk fremstilling ved
hjælp af forskjellige farver og tegn af et omraades
geologiske bygning, altsaa af dets bergarter, løse afleiringer
o. s. V. Saadanne karter udgives nu i de fleste lande af
geologiske institutioner, oprettet af staten («geologiske
undersøgelser»). Man skiller mellem geologiske
special-karter og oversigtskarter. De første fremstiller et
mindre omraades geologi i stor maalestok (f. eks. 1:25 000),
medens de sidste omfatter større landomraader i liden
maalestok. Som eksempel paa disse kan nævnes det
geologiske oversigtskart over Europa, som er under
udgivelse. Dets maalestok er 1:1 500 000. Se forøvrigt
Norges geologiske undersøgelse.
Geologisk profil, en figurlig fremstilling af de
geologiske lagningsforhold i et vertikalplan. De g. p. supplerer
de geologiske karter, som giver en horisontal-projektion
af formationerne.
Geometer, en som beskjæftiger sig med geometri;
især om en landmaaler.
Geometri (græ., eg. maaling af jordstykker) kaldes
den del af matematiken, som handler om rumstørrelser,
d. V. s. punkter, linjer, flader og legemer, deres
beliggenhed, form og størrelse. Allerede de ældste kulturfolk
(æg3^ptere og babyloniere) havde adskillige geometriske
kundskaber; men først grækerne satte disse i
videnskabeligt system. Fra Platons tid (429 —348) stilledes de strenge
krav til den logiske deduktion, som siden udmerker den
græske g. Eukleides (ca. 300) behandler i sine «Elementer»
ikke alene plan g. ^sei’en om figurer, som alle ligger i ét
plan), men ogsaa stereometrien el. rum-g. (læren
om figurer, som ikke ligger i samme plan). Archimedes
(d. 212) udførte længde-, areal- og volumbestemmelser
af en række krumme linjer, flader og legemer foruden
de elementære, cirkel, kegle, cylinder og kugle.
Apol-lonios (d. ca. 200) skrev om keglesnit. Med Ptolemæus
(ca. 150 e. Kr.) var grundlaget for trigonometrien (s. d.)
lagt. Araberne udviklede trigonometrien videre; men
ellers begynder først g. at skyde ny vekst i den nyere
tid. Kepler (d. 1630) og Gavalieri (d. 1647) fortsætter
Archimedes’ areal- og volumbestemmelser. Desargues og
Pascal optager keglesnitslæren efter Apollonios og lægger
grundvolden for den projektive g (s. d.). Deres resultater
glemtes imidlertid for den analytiske g. (Descartes
1637). 1 denne bestemmer man et punkts beliggenhed
i planet ved to koordinater (s. d.), f. eks. dets afstande fra to
paa hverandre lodrette akser. Naar et bevægeligt punkt
følger en lovmæssig kurve, vil der mellem dets
koordinater bestaa en ligning, som man kalder kurvens ligning.
I den analytiske g. løser man de geometriske problemer
ved algebraens hjælp, idet man istedelfor at betragte
kurverne selv behandler deres ligninger. Behandlingen
af tangentproblemer i den analytiske g. bidrog for en stor
del til den første udvikling af infinitesimalregningen (s. d.),
som igjen i sin tur fik den største betydning for den
analytiske g. Først med Monge’s desk r ipti ve g. (s. d.)
begynder den sy ntetiske g. (saa kaldes den ikke-anal} tiske
g.) at skyde ny fart, og i det 19 aarh. udvikles en række
nye, overordentlig frugtbare rent-geometriske metoder
af matematikere som Poncelet, Brianchon, Ghasles,
Steiner, von Staudt. Samtidig udvikledes ogsaa den analytiske
g. videre af Möbius, Plücker, Lamé, Gayle}^ Gremona,
Sophus Lie. Ved siden heraf er i det 19 aarh. g.s
aksiomatiske grundlag underkastet kritisk prøvelse (Gauss,
Bolyai, Lobatschefsky, Riemann, Lie, se Eukleides).
Geometrisk række (el. progress ion\
kvotientrække (s d.).
Geometrisk sted. Naar alle punkter i en linje (el.
en samling linjer) opfylder en vis betingelse, medens
denne ikke opfyldes af noget punkt udenfor linjen,
kaldes linjen det g. s. for disse punkter.
Geomy^idæ, liden amerikansk gnaverfamilie, der staar
harerne nær. Den omfatter to slegter, nemlig geomys
og dipodomys. Af arter kan merkes geomys b u
r-s ar ins, der i Amerika benævnes goffer. Pels dybt
blaagraa med rødlige haarspidser. Kroppens længde ca.
20 cm., halen ca. 7 cm. lang. Lever i Nordamerika.
Graver huler i jorden som en muldvarp. Skadedyr paa
trær og rodfrugter.
Geophi^lidæ, jordskolopendre, familie af skolopendre,
smaa, meget langstrakte, lysebrune dyr uden øine; 40—90
led; flere lyser i mørke. Meget udbredt i Europa.
Geopo^nica, en samling græske landbrugsforfattere i
udtog ved Kassianos Bassos (ca. 600). Sidste udgave ved
Beckh (1895).
Georg, Sankt, en kristen helgen, som ogsaa dyrkes af
muhammedanerne. Ifølge græske og rom. forfattere fra
4—8 aarh. var St G. en kappadokisk kriger, som blev dræbt
for sin kristne tros skyld (under Diocletian 306). Senere
i middelalderen fortælles det om ham, at han havde
befriet en prinsesse fra en drages vold, og herpaa grunder
sig hans ry som krigerhelgen, skjønt mange andre
helgener fremstilles som drageovervindere, og sagnet om
dragekampen er meget udbredt baade i E^uropa og Asien.
Kirken opfattede dragekampen symbolsk, saaledes at
Ladnerin ® f, butikjomfru,
ladning - ® Ladung f - @
(handlingen) loading; (last) cargo;
(krudt ) charge; (skarpt) load -(f)
chargement m ; charge ; cargaison ;
(vogn-) charrettée f.
ladre (f) spedalsk; lom dyr)
tintet; knuslet, gjerrig; m,
spedalsk; gjerrigknark.
ladrerie (f) f, spedalskhed;
tinter; knusleri; tiospital for
spedalske.
Ladung (t) f, læs, lass;
ladning, last. L.sbriefm, fragtbrev.
L.sfähigkeit f, drægtighed.
lady @(hus)frue; (stands)dame.
1.teacher lærerinde, a ladies’
man pigernes Jens. l.-bird,
■bug, -cow mariflv. l.-day
Mariæ bebudelsesdag. l.-killer
hjerteknuser. l.like en dame
værdig, kvindelig. 1. love kjæreste.
L.ship: her L. hendes Naade.
l.’s slipper (bot.) tiriltunge.
Lalfe ® m, (ung) laps, hvalp.
lag — (t) Schicht, Lage f; (greb)
Griff m; Gesellschaft f; (det glatte
1.) die volle Lage — (e) layer,
stratum : (selskab) party, company;
(maling o. 1.) coat(ing) ; (det rette
1.) nack; (det glatte 1.) a broadside
— d) couche f, lit m; assise; (det
glatte 1.) bordée, (langskibs)
enfilade; (selskab, gilde) compagnie f,
festin, banqviet m; (det rette 1.)
savoir faire m. 1.deling — (J)
Schichtbildung, Aufschichtung,
Lagerung f - (ê) & (D
stratification f.
lag (e) den sidste; deporteret for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
