Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Georg ... - Ordbøgerne: L - lagge ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
909
Georg—George
910
lagge—laid
Georg I.
forfatning (nov. 1864).
Under de idelige
partikampe og ministerskifter
har G. forstaaet at skaffe
sig stor indflydelse paa
statens styre og alm.
yndest i befolkningen.
Ved sit gode forhold til
stormagterne erhvervede
han 1881 Thessalien og
en del af Epirus. 1878
og 1880 hindrede han
den af folket krævede
krig mod Tyrkiet,
hvorimod han 1896 ved Kretas
opstand maatte give efter
og gaa med paa den
taa-belige krig 1897. G. er
væsentlig sin egen
udenrigsminister og søger at
vinde tilslutning hos
England, Frankrige og Italien. G. egtede 1867 den
russiske storfyrstinde Olga (1851—); ældste søn Konstantin
(1868—), hertug af Sparta.
Georg (1869—), prins af Grækenland, søn af G. 1;
nov. 1898—sept. 1906 magternes overkommissær
(harmostes) paa Kreta for at gjennem føre øens selvstyre. G.
kjæmpede her med store finansielle og nationale
vanskeligheder, hvortil kom en ny opstand 1905. G. egtede
1907 Marie (1882—), datter af prins R. Bonaparte.
Georg d. skj eggede (1471—1539), hertug af Sachsen
af den albertinske linje. Skinsyg paa den ernestinske
linje var han alene af den grund en modstander af Luther,
skjønt tilhænger af en reformation indenfor kirken. Han
forfulgte kjetterne i sine lande, hvilket gav Luther
anledning til bidske udfald mod «den Meuchler zu
Dresden», «den dummen Junker». Efter hans død gik dog
hans lande over til protestantismen.
Georg (1832—1904), konge af Sachsen, søn af kong
Johan. Deltog med stor hæder i krigene 1866 og 1870
—71 og blev 1888 generalfeltmarskalk. Fulgte 1902
broderen Albert paa tronen. Den alvorlige og strengt
katolsk religiøse G.s regjering prægedes væsentlig af den
store hofskandale, som fremkaldtes ved kronprinssesse
Louises flugt og efterfølgende skilsmisse.
Georg II (1826—), hertug af Sachsen-Meiningen, blev
prens, officer, men udtraadte af hæren 1850. 1866
overtog han regjeringen i Sachsen-Meiningen; 1870—71 gjorde
han felttoget med som preus. regimentschef, dog uden
at tage aktiv del i krigen. G. er især blevet bekjendt
ved sin store interesse for skuespilkunsten, navnlig ved
at samle en udsøgt skuespillertrup ved sit residensteater
(Meiningerne) og anvender overordentlig omhu og
bekostning paa dramaernes historisk korrekte iscenesættelse.
Georg (serb. Gjorgje) (1887—), (kron)prins af
Serbien; søn af kong Peter, af huset Karageorgevitsj ;
gjorde sig ivrig til talsmand for serbernes krigslyster mod
Østerri^, da dette indlemmede Bosnien og Herzegovina
(5 okt. 1908), og foretog samme maaned en reise til
St. Petersburg tilligemed forhenværende premierminister
Pasic, vistnok for at vinde Ruslands velvilje. Ved freds-
partiets seier mars 1909 fraskrev G. sig alle sine
arvelige rettigheder, som derved gik over paa hans yngre
broder Alexander.
Georg, serbisk frihedshelt, se Kar a-Georg.
Georg Podiebrad, se Podiebrad.
George [dzåddz], David Lloyd-, se Lloyd-G., D.
George [dzåddz], Henry (1839—97), amer,
socialøkonom og politisk agitator. Begyndte som typograf,
men kom 1858 til Kalifornien for at søge lykken som
guldgraver. Det gik ikke, og saa blev han 1866
journalist, grundlagde flere blade og blev snart økonomisk
uafhængig. 1880 flyttede han til New York, hvor han
snart vandt et navn som forfatter, bladmand og politiker;
ved valget paa borgermester 1886 opnaaede han et stort
mindretal som det forenede arbeiderpartis kandidat, og
han blev paany opstillet 1897. G. var en frugtbar
forfatter og en ivrig taler. Han bereiste flere gange de
Forenede stater og Canada paa kryds og tvers som
foredragsholder, besøgte ogsaa England og 1890 Australien
og Ny-Seeland. Af G.s skrifter er de vigtigste: «Our land
and land policy» (1871), som dannede udkastet til hans
hovedverk, den overordentlig berømte bog «Progress and
poverty» («Fremskridt og fattigdom», 1879, norsk overs,
ved V. Ullmann 1886, dansk overs, ved J. E. Lange 1905);
«The Irish land question» (1880); «Social problems» (1884,
norsk oversættelse ved H. Brekke 1886); «Protection or
free trade» (1886, norsk overs, ved Joh. Sørensen 1887),
hvor G. optræder som udpræget frihandelsmand. Hans
sidste skrift var «The condition of labor» (1896), et aabent
«brev» til pave Leo XIII som svar paa dennes encyklika
om arbeiderspørsmaalet (dansk overs.: «Arbeidets kaar»,
ved J. E. Lange, 1898). Det emne, G. stedse kommer
tilbage til, er jordspørsmaalet. Han opfattede det sociale
spørsmaal ikke som et produktions-, men som et
for-delingsspørsmaal. Hans grundlæggende paastand er, at
samtidig som fremskridtet forøger jordrenten, er den
uindskrænkede private eiendomsret til jorden en aarsag
til fattigdom og sociale misforhold, idet grundeierne
oppebærer en indtægt, som de intet retfærdigt krav har
paa. Botemidlet ligger, mener G., i, at samfundet tilegner
sig grundrenten. Skarpt
skjelner G. mellem den
værdi, der fremkommer
som et resultat af den
enkeltes anstrengelser, og
den værdi, som
frembringes ved samfundets
økonomiske fremgang.
Hans skattelære, der i
principielle punkter
minder om fysiokraternes
lære om produit net,
gaar ud paa at afskaffe
alle de skatter, som
hviler paa arbeidet og
arbeidets frembringelser.
Tilbage bliver da skat,
der beregnes af jordens
«nøgne» værdi, som
netop er den af samfundet
frembragte grundrente.
lagge — ® kimmen — @ chimb,
chime, chine - (f) j abler,
lagger se bødker,
lagopède ® m, rype.
lagomys © pibehare.
lagostome (f) m, hareskaar.
lagre — (t) lagern, aufspeichern
— @ store, warehouse — (f)
emmagasiner.
lague (D f, kjølvand.
laguis (f) m, rendeløkke,
lagune - ® Lagune f - ©
lagoon — (f) lagune f.
lahm ® lam; halt; vanfør,
skrøbelig; mat, træg.
lahmen ® halte; sygne hen.
lähmen ® lamme.
Lahmheit ® f, lamhed,
halt-hed; vanførhed, skrøbelighed;
træghed.
Lähmung (t) f, lammelse,
slappelse.
Lahn (t) m, folie, udplattet sølv-,
guldtraad.
lai (f) læg, verdslig; m, lægmand,
lai ® m, lai, middelaldersk digt.
Laib ® m, brød. ein L. Käse en
ost. ein L. Zucker en top sukker.
Laibung ® f, (ark.) intrados,
lysningsflade ; vindusfordybning.
Laich (£) m, got, rogn,
(flske)-leg. L.ort, -platz m, gydested.
Laiche ® f, gydetid.
laiche (f) f, (bot.) stargræs,
laichen ® gyde.
laïciser (?) gjøre verdslig, se
1. blive verdslig.
laïcité (f) f, verdslighed,
laid (f) hæslig, styg ; m, styg fyr
laideron m.
(Fot. af Prince, New York.)
Henry George.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
