Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Georg ... - Ordbøgerne: L - lagge ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
laideur—lait(anc)e
911
George—Georgiere
912
Da denne skat vil være tilstrækkelig til at dække
alle samfundets behov, trænges kun denne ene skat,
hans bekjendte single tax. Privatkapitalen vilde
alt-saa gaa fri, og den private besiddelse og
omsætnings-ret af jordeiendom vilde bibeholdes. G. mente, at
den af ham foreslaaede radikale omlægning af
skattesystemet i overordentlig grad vilde forøge samfundets
produktionsevne. Ved hans eneste-skat-system vilde
jorden blive mere tilgjængelig for dem, som vilde bruge
den. G. anerkjendte ikke Malthus’ befolkningslære.
Sine teorier fremsatte G. med klarhed, kraft og
begeistring. Han har faaet tilhængere i alle lande, navnlig
dog i nybyggerlande som Australien, særlig Ny-Seeland.
I Danmark er der en voksende G.-bevægelse, og med
1908 begyndte en saadan at organisere sig ogsaa i Norge.
G. foreninger blev stiftet i Bergen 15 okt., i Kra. 30 okt.
1908. Betydelig aktualitet fik bevægelsen ved
stortingsmand Myrvangs og statsraad Castbergs tilslutning til den
ved de demokratiske arbeideres landsmøde jan. 1909.
Fra jan. 1908 udkommer «Retfærd, tidsskrift for den
norske Henry G.-bevægelse», redigeret af kaptein T.
Kramer (og amtmand V. Ullmann), (fra okt. 1908 af)
N. Lundegaard. — I Danmark har retningen sit organ i
«Ret», der okt. 1904—sep. 1908 udkom i Slagelse, fra
okt. 1908 i Kbh. som maanedsskrift.
George, Stefan (1868—), t. lyriker, f. i Büdesheim
(Rhinhessen), studerede filologi og kunsthistorie i Paris,
Berlin og München. I 1892 begyndte han udgivelsen af
«Blätter für die Kunst» (til 1904), hvor han
offentliggjorde sine digte. G. er ved siden af R. Dehmel den
fornemste repræsentant for den tyske symbolisme; i hans
hjemland er stilen ny, men virker dog snart som en
temmelig kunstig overførelse til tysk af franske
(Baude-laires og dekadenternes) sproglige midler, hvorved
tilegnelsen af det ideale, ofte poetisk beaandede indhold
hemmes. Hans digtsamlinger er: «Die Bücher der Hirten
und Preisgedichte» (1895), «Hvmnen, Pilgerfahrten,
Al-gabal» (1899), «Die Fibel» og «Das Jahr der Seele» (1899),
«Der Teppich des Lebens» (1901) og «Der 7. Ring» (1907).
Han har paa en fortrinlig maade oversat Baudelaire.
George, Lake [lëk dzåddz], sjø i de Forenede stater,
New York, 57 km. lang og kun 6 km. bred, rig paa
smaaøer. G. er et meget søgt ^sommerudflugtssted for
New Yorks indbyggere.
Georgenthal, Sankt, by i Böhmen, ved foden af
Kreutzberg; 2501 indb. (1900). G. har fabriker for
bomuldsvarer og remme, ølbryggerier og glasfabriker. I
nærheden blev i det 17 aarh. den første bøhmiske
glasfabrik oprettet af Kaspar Kittel.
Georges, Karl Ernst (1806—95), fortjent t.
leksikograf, f. i Gotha, studerede i Leipzig og Göttingen,
lærer i Gotha, levede der fra 1856 som privatmand for
sine studier; forfattede en latinsk-tysk og tysk-latinsk
ordbog, som er blevet meget benyttet og udkommet i mange
oplag, og et «Lexikon der lateinischen Wortformen».
Georges [zårz], Marguerite Josephine Weimer
(1786—1867), fr. skuespillerinde, yndet af Napoleon,
virkede især i det nye romantiske dramas heltinderoller.
Georgetown [dzå’ddztaun]. 1. Nordamerika, forhen
egen forstad til Washington, nu bydelen West-Washington.
— 2. Sydamerika, hovedstad i britisk Guayana ved mun-
dingen af Demerara; 60 000 indb. (mange «farvede»). G.
hed først Stabrock, senere Demerara. God havn. Udførsel
af sukker, rum, sirup, kola, kokosnødder, ris, gummi
o. s. V. Norsk konsulat. — 3. Asien, hovedstad paa øen
Penang, britisk, ved vestkysten af Malakka, nordindgangen
af Malakkastrædet ; 27 000 indb., mest kinesere og malaier.
Udførsel af tin og pepper. — 4, 5. Nordamerika, to mindre
byer, henholdsvis i Colorado og Syd Carolina — 6.
Ascension, station for garnisonen, paa nordvestkysten af øen.
Georgevitsj, Vladan, se Gjorgjevic.
Georgia [dzåddzid] (fork. Ga.), Amerika, en af de
Forenede stater, en af «sydstaterne», ved
Atlanterhavskysten mellem Syd-Carolina og Florida, rækkende
indover til grænsen af Alabama og Tennessee og
Nord-Carolina; 154 000 km.^ 2V4 mill, indb., 14 pr. km.^ G.
ligger dels i den sandige og myrede kystslette, dels
(midten) i aaslandet foran de Appalachiske fjelde, dels (i
n.v.) naar det op i dette fjeldland selv (1538 m.), over
the Great Valley til Cumberlandfjeldene. Hovedelvene er
Savannah, grænseelv mod Syd-Carolina, Altamaha og
Chattahoochee, grænseelv mod Alabama. Af befolkningen
er nær halvdelen negere og mulatter. Af omtr. \2 mill,
stemmeberettigede (over 21 aar) i 1890 var 31 pet. ikke
skrivekyndige. Skolepligt forekommer ikke. G. er en
landbrugsstad (kun 11 pet. af befolkningen i byer). Særlig
vigtig er bomuldsavlingen. Hovedstad og største by er
Atlanta (i n.v.), 105 000 indb. Andre vigtige byer er
Savannah, 70 000 indb., vigtig udførselshavn for bomuld
(norsk vicekonsulat), og Macon, i midten af staten. G. er
den sidst koloniserede af de opr. 13 stater.
Georgia-stræde adskiller øen Vancouver fra
Nordamerikas fastland. Det er 240 km. langt og 25 — 30 km.
bredt og staar i s. i forbindelse med Juan de Fuca-strædet
og i n. med Dronning Charlotte sund.
Geo’rgica, se Vergil.
Georgien (rus. Grusien, pers. Gurdsjistan),
Trans-kaukasien, landskab syd for det midtre Kaukasus,
omkring Kuras og Rions øvre løb, omfattende størstedelen
af de nuværende rus. guvernementer Tiflis og Kutais og
en del af prov. Kars, ialt omtr. 81 000 km.^ med 2 mill,
indb. G. (dette navn fra slutningen af middelalderen
skal skrive sig fra landets skytshelgen Georg) er et
urgammelt rige, som imidlertid jevnlig har staaet under
fremmed indflydelse (persisk, byzantinsk, Alexander den
store, araberne, tyrkerne, mongolerne), indtil det fra
slutningen af det 18 aarh. efterhaanden stykke for stykke,
det sidste 1829, kom under Rusland. Det beboes
fornemmelig af georgiere (s. d.), men ogsaa af armeniere,
turkomanner, jøder o. a. (Jfr. Georgisk sprog og litt.)
Georgiere, folk i Georgien, særlig i guv. Tiflis og
Kutais. Russerne kalder dem gruzinere; selv betegner
de sig k a r t h V e 1 i el. k a r t h 1 i, idet de regner sin æt
fra Karthlos, en efterkommer i femte led af Noah. De
er af kaukasisk blod: høie, smukke, mørkøiede folk. De
udgjør ca. 1^/4 mill. Man skjelner mellem de østlige og
de vestlige g.; til de østlige hører chevsurerne (se
afbildningen under Chevsurer). Hovednæringsvei er
akerbrug og vinavl; af mindre betydning er kvægavlen.
Socialt deler de sig i fem stænder: høiadel, lavadel,
kjøbmands- og haandverksstand, landmænd og
mark-arbeidere. De er stolte og selvfølende, og manden ar-
laideur (f) f, hæslighed,
styghed, grimhed.
Laie ® f, lægmand,
laie ® f, vildsvin (hundyret);
skogsti.
laienhaft ®lægmands(mæssig)-.
lainage ® m, (faars) uld;
uldvarer, -tøi; (tekn.) ruing.
laine ® f, uld; (pl) uldvarer,
lainer (f) rue (klæde).
lainerie ® f, uldfabrikation;
uldspinderi; uldvarer; uldmarked,
laineux (g ulden, uld(rig)-.
lal nier (J; im), uld(væver) .
laïque (f) verdslig, læg(-); m,
lægmand.
lair (ê) dyrs (leie), hi, sæte.
lais ® m, ungt træ.
laisse ® f, rem, reb, (lede)-
baand; hattebaand; kobbel;
forstrand.
laissées (f) f pl, ekskrementer
(af ulv, vildsvin).
laisser (f) (til)lade; undlade;
lade blive, være (med), efterlade
(sig), forlade; opgive, cela laisse
à penser det giver anledning til
en række betragtninger. se 1.
aller være skjødesløs, uefterrette-
lig 1.-aller m, skjødesløshed.
uelterrettelighed. l.-courre m.
start(plads, signal), lalssez-falre
m, (skriftlig) tilladelse.
laissez-passer m, passerseddel;
(adgangs)-kort.
lait (Î) m, melk.
laitage (î) m, melkemad.
lait(anc)e (g f. melke (i fisk).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
