Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Georgijevesk ... - Ordbøgerne: L - laité ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
915
lakonisk—lambent
geotropiske, de vokser fra først af vinkelret ud fra
moderroden eller i helt ubestemte retninger. (Dette er af stor
betydning for plantens ernæring, idet rodsystemet herved
kommer til at omspænde et betydeligt areal.)
Gepard (cynailurus jubatus), jagtleopard, cheetah,
hører til en underslegt af kattene. Minder i enkelte
henseender om hundene; saaledes kan klørne ikke
fuldstændig trækkes tilbage, og benene er meget høiere end
hos andre katte. G. er af størrelse omtr. som en mynde.
Farven er paa ryg og sider rødlig gul til orange med
sorte flekker. Bugen er helt hvid. Forekommer saavel
i Nord-Afrikas som det sydvestlige Asiens ørken- og
steppe-egne. Den afrikanske form har en kort manke og
ansees af enkelte forskere for en egen art. Dens liv og
forplantning i frihed er meget lidet kjendt. Den fanges
og anvendes til jagt i Nord-Afrika, Arabien, Persien og
Indien. Til fangenskabet vænner den sig let og bliver
ganske tam. Paa jagten holdes den blindet af en hætte,
indtil vildtet, hovedsagelig gazeller og andre mindre
antiloper, er i sigte. Saasnart g. ser vildtet, sniger den sig
Gepard—Gerbert
916
(iepard (cijnaihirus jubatusj.
mod vinden ind paa dyret, indtil den er saa nær, at den
med faa spring kan kaste sig over det og slaa det til jorden.
Gepïder, germansk stamme ved Weichsel, drog
under folkevandringen sydpaa, kuedes af hunerne, deltog
i Attilas tog til Gallien, ledede de gotiske stammers
frihedskamp mod hans sønner i Ungarn, vandt Dacien,
knustes af langobarder og avarer aar 566. G.s prinsesse
Rozamunda, som hevnede sin faders død paa sin husbond
langobarderkongen Alboin, mindedes i langobardiske sagn.
Gera, hovedstad i fyrstendømmet Reuss (yngre linje)
i en vakker dal ved Weisse Elster, 189 m. o. h., 46 909
indb. (1905). G. har tre evang. og en kat. kirke,
gammelt raadhus, realgymnasium, flere høiskoler, museum,
teater og flere banker. Her fmdes betydelige uld- og
bomuldsspinderier, farverier, blegerier, bogtrykkerier
kunst- og handelsgartnerier. Endvidere fabrikeres store
mængder af harmonikaer, symaskiner, cigarer og tapeter.
Gerace [dzeråtse], by i Syd-ltalien, prov. Reggio di
Calabria, tæt ved det Joniske hav, 58 km. n.ø. f. Reggio;
10 595 indb. (1901). G.ødelagdes ved jordskjælvet dec. 1908.
Geraldton [dséidltdn], by paa vestkysten af
Vest-Australien; 2600 indb. G. har en god havn og er
udskibningsstedet for Yalgoo og Murchison guldfelter.
Geratiiaceæ, se S tor keneb familien.
Geranium, se Storkeneb.
Geräniumolje (ætheroleum geranii rosati) udvindes
af bladene af flere pelargoniumarter {p. odoratissimum,
roseum etc.), som er vildtvoksende og dyrkes i de vestlige
Middelhavslande. Oljen indeholder geraniol og bruges
som erstatning for den dyrere rosenolje.
Gérard [zera’r], É ti en ne Maurice, greve (1773 —
1852), fr. general, deltog i de første revolutionskrige og alle
Napoleons krige, blev oberst ved Austerlitz og næste aar
brigadegeneral; var 1809 stabschef hos Bernadotte og blev
efter Wagram baron. Udmerkede sig særlig i Spanien og i
Rusland 1812—14 samt i det sidste felttog i Frankrige.
Efter Bautzen blev han greve. Sluttede sig 1815 straks
til Napoleon, hvorfor han forvistes; kom dog atter tilbage
og var en tid krigsminister.
Gérard [zerår], François Pascal Simon, baron
(1770—1837), fr. maler. En af Davids betydeligste elever.
Fortsætter den klassicistiske retning, men indvarsler
ogsaa romantiken; var en elastisk middelmaadiglied, som
forstod at rette sig efter skiftende politiske og maleriske
forhold. 1 «Beiisar» (St. Petersburg, 1795) overgaar han
David i udtrykkets sandhed, farvens kraft og malerisk
studium. Populært er det sødlige «Amor og Psyche»
(Louvre, 1798). Blev især en yndet portrætmaler. Hans
portræter er mindre nøgterne og strenge end Davids; han
udstyrer dem ogsaa med pompøse baggrunde af søiler
og draperier; f. eks. Madame Laetitia (Napoleons moder),
Madame Récamier (Louvre, 1802). Ogsaa slagbilleder.
Gerard, Nikolaj Nikolajevitsj (1839—), rus.
statsmand, blev præsident for fredsdommerplenum i St.
Petersburg, senatsprokurør, senator og medlem af rigsraadet
og 1902 departementschef. 1905 — 08 var G.
generalguvernør i Finland, hvor han optraadte besindig og
forsonlig og ikke virkede for russifikation.
Gérard de Nerval [zerä’r -], se Labrunie.
Gerber, Ernst Ludwig (1746—1819), t. komponist
hoforganist i Sonderhausen, forfatter af historisk
biografiske verker, som endnu er uundværlige kildeskrifter for
musikleksikografer. Komp. for klaver, orgel m. v.
Gerber, Johann Gottfried Heinrich (1832—), t.
ingeniør. Efter fuldførte studier blev han ansat ved
bygningen af jernbanebroen over Isar ved Grosshessellohe.
1858—73 ledede han brobygningsafdelingen i den
Gramer-Vlettske fabrik i Nürnberg, og da den overgik til et
aktieselskab, blev han direktør, senere tilsynshavende og
teknisk konsulent. G. opstillede paa grundlag af forsøg af
Wöhler nye regler for broberegning. Mest kjendt er han
dog blevet for konstruktionen af et nyt dragersystem,
dragere med fritliggende støttepunkter (cantileverdragere),
der anvendes meget i England og Amerika, G. har skrevet
en mængde afhandlinger.
Gerber, Karl Friedrich von (1823—91), t.
retslærd, professor i Jena, senere i Leipzig; 1867 medlem
af den grundlovgivende nordtyske rigsdag. 1871
kultusminister, 1891 tillige ministerpræsident i Sachsen.
Hovedverk: «System des deutschens Privatrechts», udkommet
oprindelig i 1848 og senere i en række udgaver, ogsaa
efter hans død.
Gerbert (von Hornau), Martin (1720—93), t.
musikhistoriker, teol. professor, fyrsteabbed i Wûrt-
der Abend rückt heran — (e) draw
nigh, approach; draw (to an end,
a close) - ® (det l.r mod kvelden)
le jour baisse (tombe); (mod enden)
tirer (toucher, courir) à sa fin.
lakonisk - ® lakonisch - (e)
laconic — (f) laconique.
lakris — ® Lakritze f,
Süss-holz n - @ liquorice - Cf)
réglisse f.
laks — ® Lachs, Salm m — (ê)
salmon — saumon m.
lakserolje — ® Laxativ,
Abführungsmittel n — (ê) purgative,
cathartic, aperient — ® (remède)
purgatif, laxatif m.
lakune ~ (t) Lücke f - ©
blank, gap, lacuna - (f) lacune f;
vide m.
Laienbürger (t) m, molbo.
lalle - (t) lallen - (e) babble
- (D bégayer, balbutier.
lam sb - (t) Lamm n —
lamb — (f) agneau m, agnelle f.
l.megrib — ® Lämmergeier m —
(e) (bearded) griffin, lammergeyer
— © griffon m.
lam adj — (g lahm, gelähmt —
(e) paralysed, palsic, paralytic ;
lame (of) - (f) paralysé, perclus (de).
lama — (t) Lama n ~ (e) (l)lama
- (?) lama m.
lamanage (f) m, lodsing.
lamaneur ® m, havnelods.
lamantin (?) m, (zool.) sjøko, • ku.
lamb @ lam; lamme, læmme,
lambeau ® m, klud, fille, pjalt;
hud-, kjødlap; stump, stykke, bete.
lambent © slikkende;
blinkende, spillende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
