Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gersonides ... - Ordbøgerne: L - land ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
925
Gersonîdes—Ges
926
mødes overhøihed over paven. Disse fik stor betydning
for kirkemøderne i Pisa (1409) og Konstanz (1414—18). I
det sidste deltog han selv. 1417 maatte han flygte fra
Frankrige paa grund af hertugen af Burgunds
efterstræbelser. Først efter hertugens død vendte han tilbage
og bosatte sig i Lyon. I sin teologi søgte han at forene
den nominalistiske skolastik og mystiken.
Gersonides, se Levi ben G e r s o n.
Gerstenberg, Heinrich Wilhelm von (1737—
1823), t. digter og kritiker, fra Slesvig. I sin første
ungdom skrev han anakreontiske smaadigte i tidens
modesmag. Med sit «Gedicht eines Skalden^ (1766) blev han
en af de første om at aabne den nordiske verden for
digtningen. Han forberedte Sturm- und Drang-periodens
dramatiske teorier ved sine «Briefe über
Merkwürdigkeiten der Literatur» (1766—70). Selv skrev han
tragedlen «Ugolino» (1768).
Gerstenberg, Heinrich Wilhelm Thuerecht v.
(1844—), d. general. G. har særlig gjort sig bekjendt
ved studiet af de slaviske sprog og den herhenhørende
litteratur, særlig russisk. Begyndte 1884 en række
oversættelser af klassisk russisk litteratur, der straks vakte
stor opmerksomhed. Alle Tolstojs hovedverker er oversat
paa dansk af G. Oversættelserne udmerker sig ved
grundighed og et elegant sprog.
Gerstäcker, Adolf (1828—95), t. zoolog, som var
ansat som prof. i Greifswald, og som paa entomologiens
omraade har gjort sig bekjendt ved adskillige
monografiske arbeider, ved anselige bidrag til store,
videnskabelige haandbøger og, ikke mindst, ved sine fortræffelige
oversigter over entomologisk forskning 1853—70.
Gerstäcker, Friedrich (1816—72), t. forfatter. Han
foretog lange reiser til Amerika og andre verdensdele,
som han skildrede i reisebeskrivelser, der er uden
videnskabeligt værd, men som blev meget læst paa grund
af sin friske fremstilling. Ved siden heraf har han
skrevet et stort antal underholdningsromaner.
Gert, se Gerhard.
Gertner, Johan Vilhelm (1818—71), d. maler,
f. i Kbh., gjennemgik akademiet under Eckersberg, som
satte pris paa hans virkelighedssans og tekniske
d3^gtig-hed. Disse egenskaber, men ingen finere kunstnerisk
følelse, udmerker ogsaa hans mange portræter, bl. a. af
Fredrik VII, Thorvaldsen og Eckersberg.
Gertrud, den hellige, navn paa flere helgeninder.
1. G. afNivialla (Nivelles) (d. 659), helgendag 17 mars.
— 2. G. af Helped e (1256—1302); hendes visioner
foreligger samlet og udgivet paa latin.
Gertz, Martin Clarentius (1844—), d. klassisk
filolog, f. i Svendborg, studerede klassisk filologi under
Madvig og blev 1880 dennes efterfølger som professor ved
universitetet. G. har beskjæftiget sig først med latinske
sølvaldersforfattere, særlig Seneca, af hvis dialoger han
har besørget en mønstergyldig udgave (1886), fremdeles
med græske forfattere (udgave af udvalgte skrifter af
Lukian, oversættelser af denne, Platons «Apologi >,
«Kri-ton» og «Symposion» samt Thukydides og de to første
bøger af Xenofons «Hellenika»), endvidere har G. i en
aar-række med stor iver dyrket den middelalderlige lat. litt,
i Danmark (udg. af Andreas Sunesøns «Hexaëmeron» etc.).
1908 begyndte han udg. af «Vitæ sanctorum Danorum».
land
Geru^ndium kaldes i den latinske grammatik en særlig
substantivisk form af verbet, der anvendes for præsens
infinitiv aktiv, naar denne form skulde bruges i en
bestemt kasus. Gerundîv(um) er en adjektivisk passiv
form af det latinske verbum, f. eks. amandus, der betyder
«som bør (skal) elskes».
Geru^sia, se G er on ter.
Gervais/iæri^oy, Alfred Albert (1837—), fr. admiral,
deltog i Krimkrigen, i Krigen mod Kina 1860 og
ud-merkede sig under Paris’ beleiring. 1889 var han som
kontreadmiral chef for eskadren, som besøgte Kjøbenhavn,
Stockholm og Kronstadt. Han var senere i nogen tid
øverste generalstabschef for den franske marine.
Gervais [zœrvœ], Paul (1816—79), fr. zoolog, blev
1841 professor i zoologi og sammenlignende anatomi i
Montpellier, 1865 ved Sorbonnen og 1868 ved Jardin des
plantes i Paris; har udgivet en række arbeider af
zoologisk og palæontologisk indhold samt meget benyttede
lærebøger.
Gervex [zærvcéks], Henri (1852—), fr. maler. Som
sin lærer Gabanel har han malet billeder med nøgne
kvinder i lyse toner; desuden moderne realistiske
genrebilleder fra kliniker, redaktionskontorer, udstillingssale
og billeder fra den franske republiks historie i Versailles.
Særlig opsigt vakte «Rollas sidste øieblik», udelukket fra
Salonen i 1878, og «Nøgen dame med maske» (1886).
Ogsaa portræter, portrætgrupper og landskaber.
Gervinus, Georg Gottfried (1805—71), t.
historiker og litteraturhistoriker. Han studerede historie
i Heidelberg og udsendte 1835 første bind af en
«Geschichte der deutschen Nationalliteratur» (afsluttet i 1842),
som var det første forsøg paa at se litteraturen i
sammenhæng med folkets samlede historiske udvikling, men som
altfor meget er præget af forfatterens politiske (liberale)
partisyn. 1835 blev han professor i Göttingen, hvor
han sammen med seks andre («die Göttinger sieben»)
undertegnede protesten mod kong Ernst Augusts
ophævelse af Hannovers forfatning 1837, der havde
afsættelse til følge. 1844 blev han professor i Heidelberg og
kom ogsaa ind i politiken. Efter et grundigt verk over
Shakespeare (1849—52) skrev han 1853—66 den store
«Geschichte des 19 Jahrhunderts», som rækker frem til
omkr. 1830 (indledningen oversat, Larvik 1855). G.s
politiske maal var Tysklands enhed, men Preussen og
Bismarck gik ikke liberalismens veie, hvilket forbitrede
hans senere dage.
Gery’oneus (græ.) el. Geryon (lat.), efter græske
sagn en kjæmpe med tre sammenvoksede kroppe. Han
omtales allerede i Hesiods «Teogoni» og var afbildet paa
et ældgammelt kunstverk, Kypselos’ skrin. Det heder,
at G. boede paa øen Erytheia i det yderste vesten og
eiede store kvæghjorder. Et af Herakles’ tolv «arbeider»
var at dræbe G. og hjemføre hans okser til Erysteus,
Ges, folkegruppe paa det østbrasilianske plateau, baade
ved sprog og kultur adskilt fra de omboende folk. Deres
stammenavne ender ofte paa -ges (deraf navnet); de
bærer lange smykkepinder i ørerne eller i underlæben;
hængekøier bruges ikke, og de er ukjendt med
pottemager! og skibsfart. Mod syd naar de til omkr. 30 °
s. br., mod vest indtil Øvre Xingu; nordgrænsen ligger
syd for Amasondalen. Mest kjendt er de lavtstaaende
— ® débarcadère f. Lhandel,
-handleri — (t) Landhandel m,
Kramerei (f) auf dem Lande — @
country trade; country shop — ®
commerce (m) rural; boutique (f)
de campagne. l.husholdning
- ® Landwirtschaft f — ©
rural (farming) economy,
agriculture, farming — ® économie (f)
rurale. Ljorden - ® das (feste)
Land - the (dry) land - (f) la
terre (ferme), l.kjending — ®
Landkennung f — (^ land-fall;
(peilinger) bearings — ® atterrage
m. 1.krabbe — ® Landratte,
-krabbe f, -lümmel m — (e)
landsman, aand-)lubber - ©marin (m)
d’eau douce, l.ligger — (t)
Sommerfrischler m - (e) resident in
the country, ruralist — (f) villégia-
teur m. l.lov - ® Landgang m
— @ liberty (ashore), land-leave —
® permission (f) d’aller à terre,
l.maaler — ® Landmesser,
Feldmesser — @ surveyor —
©arpenteur. l.maaling — ®
Landmessung, Messkunst f — (e)
surveying — ® arpentage m. l.mand
- ® Landmann m - (g)
countryman, farmer — ® agriculteur,
cultivateur m. l.Sted — ®
Landhaus n, Villa f — (e) country-house,
villa — ® maison de campagne;
villa f. 1.stigning se l.gang.
1.stormen — ® Landsturm m
- (e) levy en masse - ® réserve
(f) de l’armée territoriale,
l.stry-ger(ske) - ® Landstreicher(in)
m (f) - (g tramp(er), vagrant,
vagabond — ® vagabond(e) m (f). 1.-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
